Opskrifter mm.

De færreste vil nok bytte julegodterne ud med de her fuglegodter, men hos fuglene er de tydeligvis populære…

Når julestegen har dryppet en del af det gode sul af i den varme ovn, er der for det meste mere end rigeligt fedt både til sovsen og til sildemaden dagen efter. I stedet for at smide fedtresterne ud, så lad småfuglene udenfor få glæde af dem. Jeg garanterer, at fuglene bedre vil kunne lide de hjemmelavede fuglegodter end kuglerne i grønne net fra Brugsen.

Alt der skal til er:

• en portion fedt fra gåsen, anden eller flæskestegen – bare hæld det flydende stegefedt op i en skål og lad det stivne
• nogle store håndfulde fuglefrø, for eksempel solsikkefrø med eller uden skaller
• havregryn

Ved stuetemperatur er det stivnede fedt blødt og let at røre op med masser af fuglefrø. Suppler med havregryn, til fedtmassen er så tilpas fast, at den kan formes med hænderne.

Massen kan formes til kugler og lempes ned i nogle brugte fuglekuglenet. Den kan også bindes ind i stykker af net fra klementiner, appelsiner, avocado, løg eller hvad du har ved hånden. Det er udnyttelse af spild og rester over hele linjen! Nettene hænges op et taktisk sted, hvor fuglene kan lide at komme, og der samtidig er fint udsyn indefra, så man kan nyde synet af fuglene, når de guffer i sig.

Har man et fuglebræt eller en anden form for foderanordning, kan massen også bruges der. Jeg har blandt andet en fin lille plasticfoderkugle, som sidder fast på ydersiden af et vindue med en stor sugekop. Fuglene er ikke helt trygge ved at komme så tæt på ruden, men de få modige kan man til gengæld nyde på nært hold indefra.

Det er knap så god en ide at stille massen frem i en skål på jorden. Det lokker katte og andre rovdyr til. Vil man gøre noget godt for de større fugle, som ikke kan balancere på foderbrættet og fuglekuglerne, er det en bedre ide at smide æbler på jorden. Det er helt fint at æblerne er lidt rynkne og rådne og ellers ville være end i skraldespanden – det har solsortene og deres flyvende venner ikke så meget imod.

Fuglene – ja, de skal også vide, det er jul!

Rødkælken er en af de faste gæster i haven, men naturfotograf er jeg ikke, så billedet af den lille tykmavede fugl har jeg desværre ikke selv taget. Til gengæld vidner de mange fuglespor i sneen om, at mine fuglegodter har lokket masser af gæster til.

Opskrifter mm.

Sommersalater er noget af det bedste! Her er en lidt utraditionel sommersalat, der både i farverigdom og smag spiller rigtig godt op til havens små nye kartofler. På billederne er salat og kartofler serveret sammen med let sprængt svinemørbrad, men salaten går også godt sammen med andet lyst kød. Selvom den mest af alt består af frugt, er den ikke sød og dessertagtig, men frisk i smagen og cremet i konsistensen.

ca. 500 g friske jordbær uden top, skåret i skiver eller halve alt efter størrelsen

2-3 cremede, modne avocado skåret i aflange skiver

1-2 usprøjtede appelsiner, skrællen skåret af og revet, frugtkødet skåret i tynde både

krydderpynt, fx frisk koriander, brøndkarse, eller som på billederne blomsterkarse og kronblade fra morgenfruer

2 spsk sherryeddike eller æblecidereddike

2 spsk god olie, gerne olivenolie

salt og friskkværnet peber

evt. ristede mandelflager

Arranger avocadoskiverne på en tallerken med jordbærskiverne ovenpå. Fordel frugtkødet fra appelsinen over salaten og pynt med krydderurter og/eller spiselige blomster. Rør eddike og olie sammen til en dressing og smag til med revet appelsinskal, salt og peber. Hæld dressingen over salaten. Drys evt. lidt ristede mandelflager over til sidst. Så er der serveret!

Opskrifter mm.

Når det kommer til grønne afgrøder, er spinat en af mine klare favoritter. Spinat smager fantastisk både nyplukket – helt frisk og sprød – og dampet i varme retter. Retten her er hjemmekomponeret med inspiration fra det italienske køkken. Den tager højst 20 minutter at lave – eller lidt længere, hvis man laver pastaen selv…

Til 2 personer:

1 stor skålfuld frisk spinat, grundigt skyllet, vandet rystet af

2 spsk olie

3-4 fed hvidløg, finthakket

evt. et par skalotteløg, finthakket

1 bøtte ricottaost

lidt parmesanost, friskrevet

muskatnød, friskrevet

salt og peber

1 lille glas ansjoser, skåret i mindre stykker

1-2 spsk kapers

300 g god pasta

Varm olien godt op i en stor, tykbundet gryde eller en dyb pande. Tilsæt hvidløg og evt. skalotteløg og rør rundt, indtil løgene er klare, men ikke brændte. Kom herefter spinaten i.  Rør lidt rundt, så alle bladende får varme.  Tilsæt evt. spinaten lidt ad gangen, efterhånden som bladene falder sammen og der bliver plads til flere.

Kog pastaen imens, i let saltet vand.

Når alle spinatbladene er faldet sammen, og det meste af væsken fra bladene er fordampet, er det tid at komme ricottaen i. Vend den sammen med spinaten og smag til med muskatnød, lidt salt, peber og parmesanost. Put endelig ikke for meget salt i – når retten bliver anrettet med ansjoser og kapers, kan den let blive for salt.

Anret pastaen med spinat ovenpå og drys med ansjoser og kapers. Slut af med lidt ekstra parmesan.

Tip: Kan man ikke lige opstøve ricottaost, kan den erstattes af en smule fløde. Det gør retten lidt tungere, men smager stadig skønt.

Opskrifter mm.

Jeg elsker rabarber – ikke kun fordi kombinationen af sødme og syrlighed er skøn, og farven er fantastisk, men også fordi det er en af årets første afgrøder i haven. Jeg har allerede høstet et stort bundt rabarber og omsat dem til en rabarberlagkage. Opskriften fik jeg for nogle år siden af en veninde. Det var første gang, jeg hørte om at kombinere rabarber og ingefær, men nu ser jeg kombinationen overalt, og det er ikke uden grund – de to klæder hinanden ualmindeligt godt. Her kommer den:

3 lagkagebunde
100 g knuste makroner

Mos:
750 g rabarber
200 g sukker
2 spsk fintreven ingefær

Råcreme:
4 past. æggeblommer
2 spsk sukker
2,5 dl piskefløde
200 g græsk yoghurt 10%

Ovetræk og pynt:
50 g god flødechokolade
0,5 dl piskefløde
1 tsk smør
citronmelisse

Til mosen koges rabarber, sukker og ingefær ved svag varme under låg i ca. 1/2 time.
Til cremen piskes æg og sukker skummende, fløden piskes stiv og begge dele vendes forsigtigt sammen med yoghurten.
Til overtrækket hakkes chokoladen og smeltes med fløde og smør ved svag varme.
Det hele lægges sammen: bund, halvdelen af mosen, halvdelen af makronerne, halvdelen af cremen, bund igen, mos, makroner, creme, bund – og så overtræk.

Velbekom!

Opskrifter mm.

Hvem siger, at man ikke kan lave salat af vintergrøntsager? Opskriften her beviser det modsatte. Kunsten er at snitte de faste og fiberrige vintergrøntsager fint. Her får de modspil af de lækre, saftige appelsiner, som også er i højsæson om vinteren. Langt hen på foråret er det stadig rod- og citrusfrugter, som dominerer i supermarkedernes frugt- og grøntafdelinger. Jordskokkerne, som er brugt på billederne her, er vintersæsonens sidste høst i kolonihaven, som jeg gravede op i slutningen af marts, hvor de var så sprøde og spændstige som nogensinde. Skåret i tynde skiver er de simpelthen bedre end selv de mest knasende chips og småkager, hvis du spørger mig.

Opskriften er stor nok til tilbehør til fire personer, men kan også bruges som frokostret til to, evt. suppleret med skiver af kogt kylligebryst, dampet eller røget laks eller lignende.

Jordskokkesalat

• 500 g jordskokker, skrællet og skåret i skiver, så tyndt som muligt
• 1-2 porrer, renset og skåret i helt tynde strimler
• 3 appelsiner, skrællet og skåret i tykke skiver på tværs af ’bådene’
• 50 g ristede, grofthakkede nødder
• 1 spsk god olie
• 1 spsk citronsaft eller æbleedike
• salt og peber

Jordskokkeskiverne arrangeres i dekorative striber på et fad eller en tallerken skiftevis med porrerstrimler, appelsinskiver og hakkede nødder. Olien rystes sammen med citronsaft, salt og peber og hældes over salaten.

Sprødt og nøddeagtigt, saftigt og syrligt-sødt – mmm!

Opskrifter mm.

Når det endnu er lidt for koldt til at gå i haven og nyde det helt spæde forår, så må man jo hente haven ind i stuen og hjælpe foråret lidt på vej. Det var, hvad jeg gjorde for nogle uger siden, før marts måneds lunere temperaturer for alvor satte ind. Jeg klippede et par uønskede vildskud af havens frugttræer, og siden har de hjemme i stuen forvandlet sig til en smuk og enkel blomsterdekoration.

Indenfor i varmen fik de afklippede ender af grenene først et par slag med en hammer, så de blev godt trevlede og lettere kunne suge vand. Grenene arrangerede jeg i en stor krukke med plads til godt med vand, og for at fremskynde blomstringen fyldte jeg lunkent vand i krukken. Hen over de næste par uger blev vandet skiftet jævnligt, og grenene fik dagligt eller næsten dagligt en let overbrusning med lunkent vand i badekarret.

En, to, tre (uger), og foråret har bredt sig i stuen – og såmænd også udenfor, selvom frugttræerne udenfor i haven nok lige venter nogle uger endnu, før de giver sig til at blomstre.

Opskrifter mm.

Denne jul gik turen til vestkysten, hvor havtornene med deres karakteristiske orangegule, syrligt-søde bær fristede. Læs mere om julens jagt på naturen egne vitaminpiller her. Siden er en del af de havtornebær, vi fik med hjem, blevet omsat til lækkerier, der kan holde mindst indtil sommerens bær kan tage over. På grund af deres syrlighed kræver havtornene en del sukker for at gøre sig i en dessert eller marmelade, men sukkermængderne i opskrifterne her kan evt. justeres, hvis man bruger sødere bær.

Havtornemarmelade

(2-3 glas)

500 g havtornebær

400-500 g sukker

evt. 3-4 tsk geleringspulver

evt. lidt cognac, rom eller lignende til at skylle syltetøjsglassene i

Bring havtornebærrene i kog sammen med sukkeret og kog i ca. 10 min uden låg. Fjern skum og urenheder, der samles i overfladen, undervejs. Smag til og tilsæt evt. lidt mere sukker. Jeg kan godt lide marmeladen lidt syrlig – så egner den sig perfekt som tilbehør til vildt og andre kraftige kødretter. Til morgenbordet eller eftermiddagsteen kan det være rart med en lidt sødere marmelade, men smag dig frem.

Tag en teskefuld af marmeladen og lad den køle af på en kold tallerken. Hvis den stivner fint, er der ingen grundt til at putte geleringspulver i. Bliver den ved med at være flydende, kan man tilsætte lidt geleringspulver blandet op med sukker. Bland 1-2 spsk sukker med 3-4 tsk geleringspulver og rør blandingen i lidt efter lidt. Prøv af et par gange undervejs, om marmeladen stivner på den kolde tallerken, og stop når den har den rigtige konsistens.

Portionen er stor nok til 2-3 glas marmelade – afhængigt af glassenes størrelse. Skold glas og låg med kogende vand. Skyl dem evt. med lidt cognac, rom eller lignende: hæld en lille slat i bunden af et glas, skru låget på og ryst. Spiritussen medvirker til at desinficere glassene, så marmeladen holder sig bedre, og samtidig giver det smagen et ekstra pift. Hæld den varme marmelade på glassene og skru lågene godt på. Når marmeladen køler af, trækker den sig lidt sammen og suger dermed lågene fast på glassene – det hjælper også på holdbarheden.

Havtornemarmeladen har vist sig at være et hit blandt venner og familie, og den fine orange farve gør et glas af marmeladen til en dekorativ lille gave…

Mmm!

Havtornesnaps

1-2 dl havtornebær

1/2 flaske klar vodka eller snaps (fx klar Brøndum)

Fyld 1/3 havtorn og 2/3 snaps i et stort syltetøjsglas. Sæt låg på og lad snapsen trække 2-3 måneder. Filtrer snapsen gennem kaffefiltre eller et rent klæde vasket uden parfumeholdigt vaskepulver og skyllemiddel. Fortynd evt. snapsen med mere vodka eller snaps efter smag.

Skål!

Havtornesorbet

(4 pers)

2 dl havtornebær

4-5 spsk sukker

evt. lidt cognac, grand marnier el. lign.

1 æggehvide

1 knsp salt

citronmelisse, friske bær eller andet til pynt

Kog først havtornebærrene op med sukkeret og lad det simre i 10 minutter. Smag til med cognac, grand marnier eller lignende og juster evt. med lidt mere sukker. Sigt pulp og urenheder fra i en sigte og lad havtornesaften køle af i vandbad. Stil den tildækket i fryseren 1 time. Brug gerne en flad bøtte med låg – sorbeten fryser hurtigere, hvis den er fordelt i et tyndt lag.

Pisk æggehviden med saltet til stift skum og vend det forsigtigt i den halvfrosne masse. Sæt den tilbage i fryseren i mindst 2 timer. Tag den ud og pisk den igennem 2-3 gange undervejs for at undgå store iskrystaller.

Server i portionsglas eller på tallerkener og pynt med citronmelisse, friske bær eller lignende. Havtornesorbeten kan også suppleres af lidt vanilleis eller et lille stykke god, tung chokoladekage. Den er himmelsk sød og frisk på én gang og har en fantastisk orangegul farve.

Opskrifter mm.

I gamle dage syltede husmødrene sommerens bærhøst på alle tænkelige og utænkelige måder for at sikre et vitamintilskud hen over vinteren. Men selv midt om vinteren kan man faktisk plukke lækre og sunde bær ude i naturen. Den nyligt overståede juleferie bød blandt andet på en tur til Vesterhavet. I den forblæste, salte luft og den sandede jord trives havtornen – en tæt busk med lange, skarpe torne og mellem tornene klynger af gule og orange bær. Min mor bruger gerne de dekorative grene til juledekorationer og til krukkerne på terrassen, der om vinteren godt kan se lidt triste ud. Men bærrene kan også spises. De bliver faktisk kun bedre af at have været udsat for lidt frost, så selvom de er modne allerede i oktober, kan man i mange tilfælde sagtens bruge dem, der stadig sidder tilbage på buskene midt om vinteren.

De meget saftige bær har en ganske særlig, ret syrlig smag og et meget højt indhold af C-vitamin. Problemet er, at de er svære at komme til for tornene, og de brister for et godt ord, når man prøver at plukke dem. Løsningen er at skære nogle af de tæt besatte grene af og lægge dem i fryseren natten over eller gerne et par dage. Derefter kan bærrene forsigtigt pilles af. Tag ikke for mange grene op af fryseren ad gangen. De tør hurtigt op og bliver igen umulige at plukke. Og selv når frysertricket tages i brug, kræver havtornene en indsats. Fingrene bliver kolde, og det er svært at undgå at stikke sig på tornene. Men resultatet er afgjort besværet værd!

Her et par opskrifter til dem, som har mod på at tage udfordringen op…