Ofte stillede spørgsmål
Her har vi samlet information om de oftest stillede spørgsmål. Hvis ikke svarene er fyldestgørende ring da venligst på 40295999 eller benyt kontaktformularen ved at klikke her.
Vejledning til samling af højbede
Land Højbedes produktblad i stregtegninger
- Hvor høje er de enkelte moduler i jeres søjlehøjbed?
Alle højbedene er 25 cm. Højbedene kan sættes ovenpå hinanden, da der er en ombukket kant foroven og forneden på siderne. Jorden binder højbedene sammen. - Hvad er levetiden på galvaniseret og råjern højbedene?
Afhængigt af klima vil højbedene holde i over 10 år. - Kan man dyrke kartofler, gulerødder og andre rodfrugter i højbede?
Du kan dyrke alle typer grøntsager, særligt hvis højbedet står på jorden, hvorved rødderne kan nå langt ned. - Jeg kan se, at man kan købe højbede i rust. Går rusten i jorden og grøntsagerne, som man dyrker i den?
Jern/rust er ikke skadeligt, da det er et rent naturmateriale. - Hvordan skal højbedene i lærketræ behandles?
Lærketræ er valgt som træsort til Lands højbede i træ, da lærk er naturligt modstandsdygtig over for trænedbrydende svampeangreb og har en levetid på op til 15 år, selv ved direkte jordkontakt. Dermed undgår man at bruge giftige imprægneringsmidler, som er skadelige for miljøet. I et højbed, hvor man vil dyrke grøntsager, er det særligt vigtigt ikke at bruge nogen form for giftige materialer. Med tiden bliver lærketræ mere gråligt i farven. For at bevare træets glød kan man behandle det med helt almindelig, naturlig linolie. Det styrker samtidig træets holdbarhed. Læs evt. mere om træ og jordkontakt i Teknologisk Instituts nyhedsbrev Viden om Træ. - Kan man sætte højbedene direkte på en græsplæne, eller skal de graves lidt ned, for at jorden ikke presser sig nedenud?
Højbedene kan stilles lige ovenpå græsplænen, og jorden bliver i højbedet. Højden er 25 cm, og jorden kvæler græsset.
- Har I fysiske forhandlere, hvor jeg kan se med fingrene, inden jeg vælger?
Vi har desværre ingen forhandlere, da vi kun er en netbutik. Dog er man velkommen i Land Højbede haven, og vi arbejder på at få et showroom på Sjælland. - Er der hul i bunden af de mobile højbede til vandafløb?
Nej – vandet siver ud af hjørnene og langs bundens sider. - Hvordan er siderne gjort fast til bunden? Jeg kan se i jeres faq, at de ikke fæstes til den plade, der er uden hjul.
Jorden vejer meget og holder dermed højbedet på plads. - Er det stabilt at sætte to sider ovenpå hinanden, når bedene vil blive flyttet, og der er små pilfingre i huset?
Jorden vejer endnu mere og binder de to højbede sammen. Kom leca nødder i bunden og op langs siderne for at undgå, at højbedet vejer for meget ved transport. - Hvilke længder findes sneglestop i?
Vi har valgt at lave sneglestop i længderne 40, 60 og 120cm. Med en nedstryger kan man dog vælge at save sneglestoppet ned på en valgfri længde. - Hvad er fragten?
Fragten regnes ud efter ordrens total:0-500 kr 80,00 kr500-1000 kr 95,00 kr1000-1500 kr 120,00 krover 1500 kr fragtfri

Tak for leveringen af 3 højbede. De ser fine ud. Lige for at være sikker: Bedene skal blot stilles ovenpå bundpladerne, det er ikke nødvendigt at fæstne dem? Er det rigtigt forstået?
Venlig hilsen
Jorden vejer så meget meget, at højbedene ikke flytter sig. Derfor er det ikke nødvendig at fæstne højbedene til bundpladen.
Hej
Når i skriver råjern, er det så ment som cortén stål, der kun får rustfarven og hvor rusten ikke skaller af, eller ganske alm olieret tyndplade, og hvad er godstykkelsen? Forresten ganske smart samling af bedene.
Mvh Nicolai
Hej Nicolai, det er ikke cortén stål, som indeholder diverse metaller. Det er ganske almindeligt råjern, højbedene er lavet af.
Tykkelsen er 1,25mm.
Venligst,
Søren / Land Højbede
Er der forskel på holdbarheden på den galvaniserede og den ikke galvaniserede plade?
Hej Peter, ja der er forskel. Et galvaniseret højbed holder i ca. 20-25 år og et højbed i jern med rusten overflade holder i ca. 15 år. Mvh Thule.
Hej!
Vi har tænkt på at købe 3 stk. højbede hos jer. De ser fine ud! Vi har i mange år dyrket økologisk køkkenhave og vores spørgsmål går på, om der er nogen risici ved at bruge galvaniserede højbede, som I også sælger. Er der dokumentation for, at det ikke afgiver nogle form for stoffer over i afgrøderne, som man dyrker og spiser?
Vi er lidt i tvivl, om vi skal have højbedene i lærketræ, jern eller galvaniseret.
Vil I venligst svare på dette?
På forhånd tak!
Venlig hilsen
Hanne og Torben Hvid
Højervej 4
6270 Møgeltønder.
Hej Hanne og Torben
Galvaniseret jern består af råjern, som er givet en tynd overflade af et andet metal, typisk zink, der beskytter mod rust. Førhen var det almindeligt at anvende det sundhedsskadelige bly til galvanisering. I dag i Vesteuropa fremstilles galvaniseret jern dog uden brug af bly. Vores galvaniserede højbede er lavet i Danmark og kan derfor anvendes uden risiko for, at de afgiver giftstoffer til jorden og afgrøderne.
Venligst
Thule / Land Højbede
Hej
Hvordan forholder det sig med højbedene der ikke er galvaniseret – dem med rust. Kan man bruge disse til køkkenhave eller vil der ved disse være risiko for afgivelse af rust. Bliver de også rustne indvendigt eller er det kun udvendigt.
Tak for hjælpen
Hilsen Katrine
Hej Katrine.
Vores højbede laves af jern fra Europa. Jern er et rent naturmateriale, som ikke indeholder skadelige metaller. Jern anvendes til vandrør og køkkenredskaber. Derimod frarådes corten jern – se: http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/anlaeg/11928.html
Der er meget lidt rust på indersiden af vores højbede. Vi har haft højbede i 8 år nu og de har lang levetid endnu.
Venlig hilsen – Thule
er ved at sammensætte en ordre
Jeg har købt en mistbænk 80×120, som jeg vil placere ovenpå højbeddet og derfor valgt løse sider i dette mål….2×120 + 2×80
hvis jeg køber bundplader 2x 120×40 vil de så være i mål der passer til 120×80 ? og bør jeg vælge med dupper , når de skal stå på fliser ?
Vil rusten “regne” ned på fliserne ? og misfarve !
en mindre på 40×40 med bundplade- kan den flyttes uden at indholdet dumper ud ?
mvh Gunvor
Bundplader 2 stk. a’ 40 x 120 cm passer perfekt til din misbænk. Knopperne er beregnet til luft cirkulation mellem bundpladen og træterrassen. Ved anvendelse på fliser er fordelen, at ved flytning vil fliserne ikke have mærker. Der vil forekomme en mindre afsmitning af rust ned på pladen og fliserne, men det er meget lidt. To personer kan løfte en 40 x 40 cm højbed med bundplade eller det burde de kunne.
V h Thule Jessen
Hej,
Kan I hjaelpe med et gaet hvor meget jord jeg skal paaregne at koebe ifm nogle hoejbede?
Hvis jeg fx koeber 3 bede 120×240 plus 2 bede 40×240 samt et krydderurte taarn, dvs den med de 3 kasser, saa skal der jo bruges en del jord til at fylde dem op. Hos diverse vognmaend kan jeg laese om m3, bigbags og 1000kg, men har ingen fornemmelse for om det ville vaere nok.
Paa forhaand tak,
Lone
Hej Lone
Rum indhold i et højbed beregnes på følgende måde: Eksempel: 1,20 x 2,40 x 0,25 cm højde x 3 stk = 2,16 m3. Dine 6 højbede har 2,93 m3 rumindhold. Dit behov er 3 m3 samt 2-3 pakker spagnum. Når du har fyldt jord i højbedene og vandet jorden igennem, synker jorden lidt. Får du leveret jorden tæt ved bedene, kan du ved ekstra hjælp få sat højbedene op på en dag.
God arbejdslyst – Thule
Hei, fant hjemmesiden deres og syntes disse kassene var supre. Sender dere til Norge også?
Vi sender plantekasserne til Norge, men det er dyrt i fragt ved mindre leveringer.
Hilsen
Thule Jessen
Da jeg var på toldboden/langlinie i går, så jeg et meget flot bed lavet at plantekasser i jern som var rusten. Jeg har efterfølgende fundet jeres flotte hjemmeside. Mit spørgsmål er de kasser der bliver lavet af råjern, risikere man ikke rusten smitter af på evt. fliser som ligger nedenunder? Jeg kan se i jers galleri, at i har kasser stående på flotte havefliser. Kan man evt. lakere dem udvendigt så de ikke smitter af? Venlig hilsen Lena
Venlig hilsen Lena
Hej Lena
På vores flise terrasse har vi rust højbede, som har stået samme sted i 7 år uden afsmitning på fliserne. Underligt kan man sige, da jeg har konstateret, at rust kan give afsmitning. Jeg tror at regnvandet skylder det svagt farvede vand væk og dermed ingen afsmitning på fliserne.
Angående lakering – så har jeg for sjov malet et rusten jern plade med linolie og det fæstner godt på pladen, men om det holder udendørs i 10 år, ved jeg ikke. Så – stil højbede med rusten overfalde på dine fliser.
Hilsen
Thule