Havekalender

Som nogen måske har bemærket, har havedagbogen holdt sommerferie i august. Det har ukrudtet desværre ikke – det har derimod benyttet de rigelige mængder af regn til rigtigt at brede sig. Nåja, blomster og urter har også fået mere krudt af vandet efter det tørre vejr i juli, selvom mindre vist kunne have gjort det… Nu er det så blevet september, høj himmel og høsttid!

• Først et hængeparti: græsset skal klippes! Det har ikke været let at nå rundt med håndskubberen mellem bygerne, så græsset er blevet godt langt. Plænen bliver ved med at gro et godt stykke tid endnu, så duften af nyslået græs er ikke ovre, selvom det officielt er blevet efterår.
• Det tidlige efterår er det ideelle tidspunkt at plante nye træer og buske på. Jeg har planer om et stykke bøgehæk af den slags, der ikke smider de visne blade om vinteren, men beholder dem på som en smuk, rustrød overfrakke. Først skal der dog ryddes nogle fliser og andre buske af vejen – vi må se, hvor langt jeg når.
• Mine to æbletræer er endnu ret små, og de forholdsvis få æbler, de havde sat i år, har jeg høstet og nydt. Begge træer er tidlige sorter – det ene et ananasæble og det andet sorten Discovery. Jeg skulle nok hellere have kombineret en tidlig og en senere sort, men jeg var bundet af, at træerne ikke må blive for store på den begrænsede plads i kolonihaven. Heldigvis er der masser af store æbletræer på mit arbejde, som bærer mere end nok til at vi alle sammen kan tage med hjem til æblekager, æbleflæsk og frugtsalat i rigelige mængder.
• En del af bedene i køkkenhaven er ved at se lidt bare ud, men der er stadig kartofler at tage af, gulerødder, pastinakker og ikke mindst porrer. Perfekt til suppe på en kølig efterårsdag!
• Drivhuset er stadig fyldt med tomater og chili i forskellige farver og former. Der skal syltes og henkoges til den store guldmedalje, for nu kan vi snart ikke nå at spise det hele frisk. Der er næsten heller ikke noget bedre end en portion konserveret sommer i form af sådan et glas henkogte tomater. Glassene er flotte at se på med tomater i forskellige farver, og så smager vinterens gryderetter himmelsk, når det er ens egne, solmodne tomater, som har stået og simret i stedet for en dåse af de flåede fra supermarkedet. Jeg putter gerne lidt friskplukkede krydderurter med i glassene – krydderurterne har det storartet lige nu efter sensommerregnen.
• Min vin har haft et hårdt år. Jeg troede faktisk slet ikke, den ville skyde i år, efter at jeg havde skåret den helt tilbage sidste år, da den blev ramt af meldug. Den skød alligevel, men har kun sat to klaser af druer. De er ikke modne endnu, men skal nydes med højtidelighed, når de er.
• Roserne fik gødning og vand midt i juli og har fået klippet de visne blomster af løbende hen over sommeren. Det har resulteret i en masse nye skud og en ny blomstringsperiode – mindst lige så rig som den første i juni-juli.
• Georginerne, som jeg fik plantet ud for sent, er endelig også begyndt at blomstre. Jeg vil plukke en buket eller to og nyde synet hele weekenden …

Havekalender

Det er blevet sommerferietid, og det betyder, at den vigtigste opgave i haven er at nyde den! Men derfor er det selvfølgelig ikke helt forbudt at tage havehandskerne på. Der er nok af aktiviteter at hygge sig med i haven i juli – både når der skal høstes af sommerafgrøderne, når der skal plukkes og skæres af de mange blomster, og når planterne skal plejes i sommervarmen.

• Det sjove først: Haven bugner af afgrøder, som det bare er om at høste: De sidste jordbær, kirsebærrene, solbærrene og de første hindbær og brombær skal nydes i fulde drag. Det samme skal gulerødder, ærter, masser af salat og krydderurter, løg og meget andet. Jeg kan leve af salater og nye kartofler i den her tid!
• En af hovedopgaverne i julihaven bliver at beskytte planterne mod sommerens varme og tørke – i hvert fald hvis vejret bliver så sommerligt, som jeg håber. Det med at lade vandkanonen køre i timevis er bare en rigtig dårlig løsning, både af hensyn til miljøet, vandforsyningen og pengepungen. I stedet er det en god ide at holde jorden løs omkring planterne, så regnbyger kan trænge ned til planternes rødder og gøre så meget gavn som muligt. I drivhuset kommer jeg ikke uden om at vande, og krukker og højbede skal nok også have en kande vand i ny og næ, da de hurtigere tørrer ud. Krukker og mobile højbede kan i øvrigt med fordel flyttes lidt ind i skyggen, hvis det er meget tørt. Hvor det er nødvendigt at vande, er det bedst at gøre det om aftenen, så vandet ikke fordamper med det samme, men har hele natten til at trænge ned. Jeg opsamler desuden regnvand fra havehusets tag i et par store tønder. Ved at starte med at bruge af det, undgår jeg at belaste vandforsyningen og samtidig give planterne et kuldechok med det kolde vand fra hanen.
• Regnbyger kan der trods alt også falde nogen stykker af i juli, og et godt tidspunkt at luge er lige efter en byge. Vandet blødgør jorden og gør det lettere at få ukrudtet op med rod. Jeg har ikke været så flittig med lugningen som mange af mine naboer i haveforeningen, så jeg håber snart på en lille regnbyge, der kan løsne jorden op. Efter lugningen er det til gengæld rart med lidt tørke – så spirer det nye ukrudt ikke så let frem.
• Hækken skal klippes. Førhen sagde man altid, at hække skal klippes inden Sankthans. Jeg har dog ladet mig fortælle, at hvis man venter til juli måned, undgår man at hækken når at sætte en hel overfrakke af nye skud igen inden efteråret. Det råd afprøver jeg i år. Så bliver det forhåbentlig ikke nødvendigt at klippe igen i denne sæson.
• Roserne står virkelig smukt her i juli, men de er krævende og blomster bedst, hvis de bliver gødet mindst to gange på en sæson. Juli er tid for årets sidste gødskning af både blomster og grøntsager i haven, så jeg har købt en frisk sæk med gødning.
• For at forlænge roser og andre blomsters blomstringstid er det desuden en god ide at klippe de visne blomster af. På roser klippes blomsten af sammen med et lille stykke af stilken og de nærmeste to løvstilke. Fjerner man mindre, kommer der ikke en ny blomst. Fjerner man mere, går der længere tid, før den nye blomst kommer. Jeg når ikke at fjerne visne blomster hver dag, men jo oftere jo bedre.
• Jordbærrene er godt i gang, ikke kun med at levere søde, røde bær, men også med at sætte stiklinger. Juli er et godt tidspunkt at tage nogle af stiklingerne fra og sætte i potter for sig, som så kan passes godt og vandes grundigt, inden de plantes ud i nye jordbærrækker omkring 1. august. Ved at plante dem om i potter først, sikres de lidt bedre plads at brede sig på inden udplantningen. Jeg vil gerne udvide mit jordbærareal i haven, så jeg skal tage mange stiklinger fra, men det er under alle omstændigheder bedst at forny jordbærplanter løbende ved hjælp af nye planter eller stiklinger fra de gamle. De nye planter og stiklinger skal ikke plantes samme sted som de gamle, men flyttes til et nyt sted, mens man dyrker noget andet på den gamle plads i nogle år. Det er det bedste værn mod at overføre plantesygdomme.
• Mine to æbletræer kan ikke levere modne frugter endnu, men jeg kan næsten ikke vente, til jeg kan sætte tænderne i årets første æble fra haven. Jeg hører til dem, der synes, det er umådeligt svært at nippe nogle af de umodne frugter af for at tynde ud – jo flere æbler jo bedre! Men jeg ved selvfølgelig godt, at det kan være nødvendigt for at undgå, at grenene knækker. Udtyndingen giver samtidig mere lys og luft til de tilbageværende frugter at modnes i. Frugttræer smider naturligt en del frugter i løbet af juni måned. Hænger frugterne stadig meget tæt i midten af juli, må træet have en rystetur. Hjælper det ikke tilstrækkeligt, må der nippes. Jeg plejer at starte med de æbler, der alligevel har skurv eller sidder dårligt i forhold til lyset.

Med friske jordbær på tallerkenen og udsigt til flere modne frugter forude: Rigtig god juli i haven!

Havekalender

Så blev det sommer!

I juni begynder forårets anstrengelser så småt at bære frugt i form af dejlige sommerafgrøder. Såtiden er dog endnu ikke helt forbi, men de fleste planter spirer dårligt i de hedeste sommermåneder, så det er ved at være sidste chance.

• Tilbage i april såede jeg en masse spinat, salat og krydderurter i højbedene i haven. De vælter frem nu, og jeg har allerede serveret flere store skåle frisk salat og spinat til den tidlige sommers grillaftener. For at udnytte pladsen i mine højbede mest muligt har jeg prøvet at så spinat- og salatrækkerne ekstra tæt i år, og det er gået glimrende. Med kun ca. 10 cm mellem rækkerne har jeg et tæt grønt dække, som samtidig kvæler det ukrudt, der måtte være – perfekt! Jeg starter med at plukke let af de spæde blade og lader derefter planterne gro lidt mere til, inden jeg høster helt i bund, når planterne begynder at blomstre og holder op med at sætte nye blade. De første par rækker er høstet nu, så jeg kan godt nå at så et hold mere, som kan være klar om nogle uger. Derefter må spinatdyrkningen holde en lille pause indtil sensommeren, hvor jeg forhåbentlig kan nå at så og høste endnu en gang.
• Jordbærplanterne blomstrer løs, og om alt går vel, kan det blive til friske jordbær med fløde i midten eller slutningen af måneden. Verdens bedste dessert!
• I drivhuset begynder tomat- og chiliplanterne for alvor at tage fat. De skal bindes op, så de ikke vælter og knækker, og tomaterne skal have knebet sideskuddene af. Både chili og tomater blomstrer allerede, og de første små grønne tomater er begyndt at dannes. Om et par uger kan de første spises, håber jeg.
• De planter, jeg har forspiret i drivhuset, skal plantes ud. Det gælder både majs og diverse bønner, der efterhånden trænger til mere plads at brede sig på.
• En del bønner har jeg ikke forspiret. De skal også sås nu, direkte på friland. Bønner kan godt lide varme, men på den anden side skal de også nå at spire og vokse til, inden sommeren er omme. De tørre bønnefrø lægges i vand et halvt til et helt døgn inden såningen – så spirer de bedre. Stangbønnerne skal have noget at klatre op ad. Jeg vil så mine i højbede med espalier. Det er ikke kun praktisk, men også dekorativt. Buskbønnerne er lettere at have med at gøre, da de ikke behøver noget at klatre på. Til gengæld er de også knap så dekorative.
• Jeg nåede aldrig at forspire squash, men jeg kan lige nå at så dem nu på friland. De skyder heldigvis hurtigt – især de grønne – og kan godt nå at vokse til, selvom de bliver sået lidt sent.
• Urskoven af forspirede planter hjemme fra vindueskarmen er efterhånden ved at være flyttet ud i drivhus og have. Dermed kan jeg forhåbentlig se frem til både auberginer, artiskokker og meget andet i løbet af sommeren.
• Kartoflerne, som blev lagt i april, har alle sat top og trænger til at blive hyppet. De første skulle kunne høstes i slutningen af måneden – mmm…

God sommer i haven!

Havekalender

Maj er haveårets travleste og frodigste måned. I år tegner den til at blive kølig, i hvert fald sammenlignet med de sidste par års næsten sommerlige majklima. Ikke desto mindre er det nu, der for alvor skal sås og plantes til sommerens og efterårets høst.

• Første runde spinat, salat, ærter, gulerødder, radiser og diverse krydderurter er allerede sået i slutningen af maj, men jeg vil fortsætte med at så med jævne mellemrum hen over foråret og forsommeren. På den måde bliver der ved med at være friske sommerafgrøder at tage af, i stedet for at alt er høstklart og skal spises på én gang.
• De mere varmekrævende planter skal først sås og udplantes i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Det gælder bl.a. majs og squash. Jeg har forsøgt mig med at forspire nogle majs i vindueskarmen for at give dem et forspring, men vil også så nogle direkte på friland – i mine højbede, hvor jordtemperaturen er højere end i de almindelige bede. Squashene vil jeg i år så i nogle store murerbaljer, som står tilbage efter sidste års store projekt i haven: bygningen af en lerovn til aftenhygge og pizzabagning. De lange skud på squashplanterne vil se dekorative ud, når de breder sig ud over kanten af baljerne.
• I det hele taget skal nogle af de mange planter, jeg har forspiret i vindueskarmen så småt til at hærdes og gøres klar til udplantning. Blandt dem er en del sommerblomster, men jeg vil nok alligevel supplere med nogle af de smukke blomster, der frister overalt i både plantecentre og supermarkeder for tiden.
• Georgineknoldene, som har overvintret i kælderen, skal også hentes frem og plantes ud i haven. Jeg har efterhånden omkring 10 forskellige slags. Desværre synes min kæreste, de er lidt for voldsomme med deres svulmende, fyldige blomster i klare farver, men jeg vil nyde dem alligevel…
• I drivhuset  begynder der rigtig at blive varmt i maj. Det betyder, at det er tid til at plante planter ud i de plantesække, som har ligget klar og suget varme til sig under glasset i et par uger. De primære afgrøder i drivhuset i år bliver  tomat, chili og aubergine. Agurken vil jeg have på friland i år, da den sidste år fik meldug, som bredte sig til nogle af de andre planter og skabte problemer. På friland er der bedre ventilation omkring bladene, så de ikke så nemt bliver angrebet, og i hvert fald breder melduggen sig ikke til alle de andre drivhusplanter.
• Drivhuset er også meget velegnet til at forspire bl.a. bønner, så de er klar til udplantning på friland i juni. Jeg har købt en del forskellige bønner til spiring og har desuden i mit lille frølager fundet nogle flotte pralbønner, som jeg skal prøve at så. Pralbønnerne er frø af frø af bønner, som jeg fik for et par år siden af en skolepige i en af Københavns skolehaver. De er meget flotte, spættede i lilla og lyserøde nuancer.
• Maj er et godt tidspunkt at formere stauder og urter. Jeg vil helt sikkert prøve at formere nogle af mine forskellige timianplanter. Jeg elsker timian og var derfor meget begejstret, da en gartner anbefalede mig at bruge timian som bunddække mellem mine rosenbuske, der fungerer som hæk ud mod havestien. Jeg har plantet forskellige slags timian – nogle er bukket under for frosten i vinter, men andre skyder ivrigt frem i forårsvarmen. Dem skal jeg have til at brede sig. Nogle af de nye skud klippes af og stikkes 1-2 cm ned i potter med let jord – helst inden de sætter blomst. Potterne vandes, dækkes med hvid plast holdt oppe med buer eller lignende og sættes lunt, men skyggefuldt, helst i drivhuset. Efter et par uger er de i vækst og kan så småt plantes ud.
• Kartoflerne er lagt i jorden i slutningen af april. Så snart de skyder op af jorden, er det tid at begynde at hyppe. Lidt ekstra jord rives op omkring toppene fra begge sider. Min far plejer de første uger at dække toppene helt, hver gang de igen titter frem. Fordelen ved at hyppe godt er for det første, at man undgår, at kartoflerne får lys og bliver grønne og giftige. For det andet  er selve kartoflerne en slags udposninger på plantens rodnet, så jo større rodnet, jo flere kartofler.

Ja, der er nok at gå  gang med – jeg glæder mig!

Havekalender

Der kommer til at ske så meget i haven i april, så det næsten ikke er til at remse det hele op, men her kommer nogle af de vigtige ting:

• Først og fremmest skal der luges godt, mens ukrudtet endnu ikke har fået så godt fat – det sparer meget besvær senere på sæsonen. Især kvikgræsset er betydeligt nemmere at få til at slippe jorden i det tidlige forår, end når det for alvor begynder at gro.
• Roserne skal klippes godt tilbage. Mine roser i kolonihaven blev først plantet sidste år, så det virker lidt voldsomt at beskære allerede, men for at få gode, tætte rosenbuske er det vigtigt at skære godt ned hvert år, så planterne forgrener sig fra bunden. Alle døde grene skal fjernes, da de er lette ofre for svampesygdomme, som kan brede sig til hele planten.
• Græsset skal klippes første gang. Det er en god ide at vælge plæneklipperens højeste indstilling de første gange, indtil græsset har fået rigtigt godt fat igen efter vinteren. Jeg har fået ny håndskubber i julegave og glæder mig til at tage den i brug!
• Jeg er allerede lidt sent ude med at forspire sommerblomster, men håber det kan nås endnu. Blandt andet har jeg frø til citron- og appelsintagetes – de har begge helt fantastisk duft og farve og er samtidig gode til at skræmme gulerodsfluer væk. Når de er klar til det, er det derfor en rigtig god ide at plante dem ud tæt på gulerødderne. Havde jeg været lidt tidligere ude med forspiringen, skulle jeg have været i gang med at hærde sommerblomsterne til udplantning sidst på måneden. Nu må det nok vente til begyndelsen af maj. Til gengæld kan jeg måske snyde lidt med nogle sommerblomster fra plantecentret. Det er svært ikke at lade sig friste, når man ser de mange fine farver og former.
• Der skal også sættes gang i forspiring af tomat-, agurk- og diverse chiliplanter, så de er klar til udplantning i drivhuset i maj.
• Årets læggekartofler er allerede lagt til spiring. De skal lægges i jorden sidst på måneden. Til den tid skal der også sættes løg. Jeg har anskaffet sætteløg til både rødløg, skalotteløg og hvidløg. Næste år vil jeg prøve at forspire løgfrøene selv, tror jeg, men i år er det blevet den lette løsning med sætteløg, lige klar til at stikke i jorden.
• Når jordtemperaturen når 10 grader, skal der sås radiser, gulerødder, persillerødder, pastinakker, spinat, salat, grønkål og rødbeder. Det er en god ide at så radiser mellem gulerødder, persillerødder og pastinakker. Radiserne spirer hurtigt og kan derfor bruges til at markere rækkerne med rodfrugterne, som spirer langsomt. Så kommer man ikke så let til at gå dem for nær med hakkejernet. Radiserne skal ikke sås for tæt mellem de andre frø. Et radisefrø for hver 6-8 cm er passende. Så tager radiserne ikke over, men fungerer som ammeplanter, der beskytter de andre planter, mens de spirer.
• I højbede går jordtemperaturen hurtigere i vejret. Det giver mulighed for at så lidt tidligere. Krydderurter som purløg og persille er blandt de afgrøder, jeg vil så i højbede og krukker allerede i april, men også gulerødder og mange andre grøntsager vil jeg give et forspring i højbedene.
• Der skal også sås ærter. Sidste år lavede jeg mig et par fine ærtestativer af armeringsjern, som hurtigt rustede, så de kom til at matche mine højbede, der har samme rustrøde overflade. Det så flot ud og var meget praktisk, så ærtestativerne skal helt sikkert genbruges i år.
• Vinplanten i havestuen i det lille kolonihavehus blev ramt af meldug sidste år. Jeg var nødt til at skære vinstokken helt ned, så det er lidt spændende, om den skyder igen i år. Under normale omstændigheder ville den så småt begynde at blomstre i løbet af april. Jeg må se, hvad der sker.
• En kollega har lovet mig nogle stikkelsbærbuske. De skal også plantes i april, som er et godt tidspunkt at plante løvfældende planter.
• I første omgang skal jeg nyde de mange flotte tulipaner, som netop nu er på vej op af jorden. Jeg kan godt lide at blande tulipaner i mange forskellige farver i en buket, men en af mine favoritter er en helt mørklilla tulipan, der ser næsten sort ud, lige inden den rigtig springer ud. Jeg skal helt sikkert have sat mange flere tulipanløg i haven med tiden – jeg er altid på udkig efter fine sorter at supplere med.

Endelig forår!

Havekalender

Marts måneds gøremål i haven:

• I februar blev de første frø sået i små potter til forspiring i vindueskarmen. Jeg såede blandt andet porrer, persille og – som et nyt eksperiment – kapers. I denne måned er det radiser, salat, spinat, kål, forårsløg, dild, kørvel, tomat og flere andre, der står for tur. Jeg følger op med billeder, når de rigtigt begynder at spire!
• I slutningen af marts skal der lægges kartofler til spiring et mørkt og køligt sted. Et godt tip er at lægge dem i gamle æggebakker. Enden med de små knopper, der senere bliver til spirer, vendes opad. På den måde vokser spirerne med det samme i den rigtige retning. Samtidig vælter kartoflerne ikke så let rundt mellem hinanden, så spirerne knækker.
• Drivhuset er endnu ikke blevet renset ud efter sidste sæson, da alting stadig er koldt og frossent i haven. I marts er der dog ingen vej udenom. Alt skal vaskes ned, så bladlus, meldug mm. ikke bliver videreført til den nye sæson. De gamle plantesække fra kapilærkasserne og al jorden i krukker og potter skal skiftes ud. Det er en god ide at lægge nye plantesække ind i drivhuset med det samme – og gerne et par ekstra til at fylde krukker og potter med senere. I mørke plasticsække bag drivhusets glas bliver jorden varmet godt op, inden den skal bruges. Jorden skal være 7-8 grader varm, før selv de tidlige urter vil trives. Den gamle jord vil jeg genbruge i mine nye højbede til jordbær, blandet op med kompost og gødning.
• I det hele taget skal jorden i køkkenhaven gødes hen mod slutningen af måneden – hvis ellers frosten til den tid er ved at være af jorden. Haveforeningen skulle gerne få et læs god kogødning hjem. Derudover må jeg se, hvor langt indholdet i min kompostbeholder rækker.
• Frugttræerne skal også gødes tidligt. Mine frugttræer – to æbletræer og et kirsebærtræ – står midt i græsplænen, så der kan jeg ikke grave den friske kogødning ned. Jeg må i stedet sprede en god organisk gødning ud over græsset under hele kronen.
• Frem for alt er marts måned tid til at nyde det spæde forår i haven. Dejlige er ikke mindst de mange krokus i forskellige farver. Krokus er også fine at tage med ind og sætte i en lille vase eller krukke. De afplukkede blomster holder sig et par dage i vand. Graver man blomsterne op med løg og det hele, holder de længere, og løgene kan lægges tilbage i haven, når de er afblomstret – så kommer de igen til næste år. I stuen pynter i øvrigt stadig de grene, jeg skar i haven i februar, med store knopper, der er lige på nippet til at springe i blomst. Der er selvfølgelig billeder på vej…

Endelig er ved at blive havetid!

Havekalender

Februar måneds gøremål i haven ligner på mange måder januars – ikke mindst fordi januar måned viste sig fra en usædvanligt vinteragtig side, og de fleste tidlige forårstegn stadig lader vente på sig:

• Gøre rent i havehuset, især omkring vinen, der sidste år blev ramt af meldug og derfor måtte skæres ned i utide. For at undgå et nyt angreb i år, er det vigtigt at få gjort godt rent omkring stokken, og evt. forebygge med svovl.
• Bestille højbede til nye jordbærkasser langs vestsiden af havehuset. Det skal igen være den rustne udgave af Land Højbedes plantekasser i metal.
• Skære et par grene af forsythia og kirsebær til fremdrivning af blomstrende grene i krukker i stuen derhjemme. Måske må jeg også få en gren af naboens magnolia – de er så fine! Grenene skal sættes i vand og gerne overbruses et par gange om dagen med lunkent vand for at sætte gang i knopskydningen. Nogle dages ophold i et køligt, mørkt rum kan være en god mellemstation mellem den kolde have og den varme stue, men sådan et har jeg ikke, så jeg må bare håbe, det går alligevel.
• Plukke de første erantis og vintergækker med ind. De pynter sådan i et lille glas eller æggebæger på spisebordet. De er ikke dukket frem endnu i år, men forhåbentlig kommer de i løbet af februar…
• Lægge fuglefrø ud til småfuglene i haven. Med så hård en vinter har fuglene brug for lidt hjælp for at klare sig, og samtidig er det hyggeligt at sidde indenfor og kigge ud, når de hakker løs på frøene. Fuglene i baggården har fået jævnligt den sidste tid, og selvom jeg af gode grunde ikke har udsigt til kolonihaven fra stuevinduet derhjemme, skal fuglene i kolonihaven også have noget at leve af!
• Forspire frø til udplantning i haven og drivhuset i løbet af foråret. Det lykkedes ikke at skaffe så- og priklejord til den planlagte tyvstart i januar, men det er også først her i februar, at lyset er ved at være kraftigt nok til at sætte spiringen rigtigt i gang. Tomat og chili er et must. Jeg skal også prøve med kapersfrø i år. Og salat og radiser kan godt forspires allerede nu og sættes ud til tidlig dyrkning i drivhuset senere.
• Plante figengrene ud i krukker.
• Lægge masser af haveplaner…

Havekalender

Januar måneds gøremål i haven:

• Rydde op i have, havehus, drivhus og redskaber.
• Kigge til georgineknoldene i kælderen: har de det for tørt, for fugtigt eller lige tilpas?
• Lægge planer for den nye sæson: hvilke afgrøder hvor, omlægning af havesti og bede i forhaven og på husets vestside.
• Sortere frø efter hvornår de skal sås og bestille nye om nødvendigt.
• Forspire de første frø til tidlige tomat- og chiliplanter, artiskokker og måske et par andre ting hjemme i den lune vindueskarm.
• Drive de første fine, blomstrende grene frem i drivhuset eller hjemme i stuen.
• Nyde havens andre små forårstegn hen mod slutningen af måneden, hvis ikke de gemmer sig under dyner af sne…