Marts i haven

marts i haven

Havekalender

Marts måneds gøremål i haven:

  • I februar blev de første frø sået i små potter til forspiring i vindueskarmen. Jeg såede blandt andet porrer, persille og – som et nyt eksperiment – kapers. I denne måned er det radiser, salat, spinat, kål, forårsløg, dild, kørvel, tomat og flere andre, der står for tur. Jeg følger op med billeder, når de rigtigt begynder at spire!
  • I slutningen af marts skal der lægges kartofler til spiring et mørkt og køligt sted. Et godt tip er at lægge dem i gamle æggebakker. Enden med de små knopper, der senere bliver til spirer, vendes opad. På den måde vokser spirerne med det samme i den rigtige retning. Samtidig vælter kartoflerne ikke så let rundt mellem hinanden, så spirerne knækker.
  • Drivhuset er endnu ikke blevet renset ud efter sidste sæson, da alting stadig er koldt og frossent i haven. I marts er der dog ingen vej udenom. Alt skal vaskes ned, så bladlus, meldug mm. ikke bliver videreført til den nye sæson. De gamle plantesække fra kapilærkasserne og al jorden i krukker og potter skal skiftes ud. Det er en god ide at lægge nye plantesække ind i drivhuset med det samme – og gerne et par ekstra til at fylde krukker og potter med senere. I mørke plasticsække bag drivhusets glas bliver jorden varmet godt op, inden den skal bruges. Jorden skal være 7-8 grader varm, før selv de tidlige urter vil trives. Den gamle jord vil jeg genbruge i mine nye højbede til jordbær, blandet op med kompost og gødning.
  • I det hele taget skal jorden i køkkenhaven gødes hen mod slutningen af måneden – hvis ellers frosten til den tid er ved at være af jorden. Haveforeningen skulle gerne få et læs god kogødning hjem. Derudover må jeg se, hvor langt indholdet i min kompostbeholder rækker.
  • Frugttræerne skal også gødes tidligt. Mine frugttræer – to æbletræer og et kirsebærtræ – står midt i græsplænen, så der kan jeg ikke grave den friske kogødning ned. Jeg må i stedet sprede en god organisk gødning ud over græsset under hele kronen.
  • Frem for alt er marts måned tid til at nyde det spæde forår i haven. Dejlige er ikke mindst de mange krokus i forskellige farver. Krokus er også fine at tage med ind og sætte i en lille vase eller krukke. De afplukkede blomster holder sig et par dage i vand. Graver man blomsterne op med løg og det hele, holder de længere, og løgene kan lægges tilbage i haven, når de er afblomstret – så kommer de igen til næste år. I stuen pynter i øvrigt stadig de grene, jeg skar i haven i februar, med store knopper, der er lige på nippet til at springe i blomst. Der er selvfølgelig billeder på vej…

Endelig er ved at blive havetid!

krokus

Februar i haven

havekalender februar

Havekalender

Februar måneds gøremål i haven ligner på mange måder januars – ikke mindst fordi januar måned viste sig fra en usædvanligt vinteragtig side, og de fleste tidlige forårstegn stadig lader vente på sig:

  • Gøre rent i havehuset, især omkring vinen, der sidste år blev ramt af meldug og derfor måtte skæres ned i utide. For at undgå et nyt angreb i år, er det vigtigt at få gjort godt rent omkring stokken, og evt. forebygge med svovl.
  • Bestille højbede til nye jordbærkasser langs vestsiden af havehuset. Det skal igen være den rustne udgave af Land Højbedes plantekasser i metal.
  • Skære et par grene af forsythia og kirsebær til fremdrivning af blomstrende grene i krukker i stuen derhjemme. Måske må jeg også få en gren af naboens magnolia – de er så fine! Grenene skal sættes i vand og gerne overbruses et par gange om dagen med lunkent vand for at sætte gang i knopskydningen. Nogle dages ophold i et køligt, mørkt rum kan være en god mellemstation mellem den kolde have og den varme stue, men sådan et har jeg ikke, så jeg må bare håbe, det går alligevel.
  • Plukke de første erantis og vintergækker med ind. De pynter sådan i et lille glas eller æggebæger på spisebordet. De er ikke dukket frem endnu i år, men forhåbentlig kommer de i løbet af februar…
  • Lægge fuglefrø ud til småfuglene i haven. Med så hård en vinter har fuglene brug for lidt hjælp for at klare sig, og samtidig er det hyggeligt at sidde indenfor og kigge ud, når de hakker løs på frøene. Fuglene i baggården har fået jævnligt den sidste tid, og selvom jeg af gode grunde ikke har udsigt til kolonihaven fra stuevinduet derhjemme, skal fuglene i kolonihaven også have noget at leve af!
  • Forspire frø til udplantning i haven og drivhuset i løbet af foråret. Det lykkedes ikke at skaffe så- og priklejord til den planlagte tyvstart i januar, men det er også først her i februar, at lyset er ved at være kraftigt nok til at sætte spiringen rigtigt i gang. Tomat og chili er et must. Jeg skal også prøve med kapersfrø i år. Og salat og radiser kan godt forspires allerede nu og sættes ud til tidlig dyrkning i drivhuset senere.
  • Plante figengrene ud i krukker.
  • Lægge masser af haveplaner…

erantis

Januar i haven

Havekalender

Januar måneds gøremål i haven:

  • Rydde op i have, havehus, drivhus og redskaber.
  • Kigge til georgineknoldene i kælderen: har de det for tørt, for fugtigt eller lige tilpas?
  • Lægge planer for den nye sæson: hvilke afgrøder hvor, omlægning af havesti og bede i forhaven og på husets vestside.
  • Sortere frø efter hvornår de skal sås og bestille nye om nødvendigt.
  • Forspire de første frø til tidlige tomat- og chiliplanter, artiskokker og måske et par andre ting hjemme i den lune vindueskarm.
  • Drive de første fine, blomstrende grene frem i drivhuset eller hjemme i stuen.
  • Nyde havens andre små forårstegn hen mod slutningen af måneden, hvis ikke de gemmer sig under dyner af sne…

vintergæk


Hurtig søg /
Marts i haven
7-03-2010

Marts måneds gøremål i haven:

I februar blev de første frø sået i små potter til forspiring i vindueskarmen. Jeg såede blandt andet porrer, persille og – som et nyt eksperiment – kapers. I denne måned er det radiser, salat, spinat, kål, forårsløg, dild, kørvel, tomat og flere andre, der står for tur. Jeg følger op [...]

Kaktusfigen eller…
21-02-2010

I vinter fik jeg nogle figengrene forærende. I skyndingen stak jeg dem ned i et par urtepotter med kaktus i vindueskarmen i stuen. De begyndte straks at sætte fine grønne knopper, men inden rødderne skulle få for godt fat i kaktuskrukkerne, måtte jeg hellere få dem flyttet til egne krukker. Den anden aften fik jeg [...]

Forår i luften
21-02-2010

Så er det officielt: Foråret er på vej. Det kan godt være, det gemmer sig under sneen de fleste steder, men enkelte steder titter det frem. For eksempel i form af de første erantis. Og rhododendronbuskene er også ved at have fået store, flotte knopper.
Det betyder, at det snart er tid til at tage i [...]

Hvad kan dyrkes i plantekummer og krukker?
19-02-2010

I princippet kan du dyrke de samme planter i kummer og krukker som i et almindeligt plantebed, men nogle egner sig bedre end andre.  Som hovedregel skal planternes rodnet ikke være alt for sart med hensyn til udtørring og trange pladsforhold, men ellers er der meget vide muligheder:
Flerårige planter i kummer og krukker
Der er meget [...]

Have i krukker og kummer
19-02-2010

De fleste planter kan du dyrke i krukker, kummer og kasser i stedet for i et almindeligt plantebed. Det kan der være flere gode grunde til at gøre:
Dekorative haver
Plantekasser og krukker er kønne at se på og fremhæver planternes former og farver. Selv grøntsager som salat får en dekorativ effekt i en krukke eller plantekumme.

Have [...]

Blomsterkasser
19-02-2010

Et par frøposer og lidt af din tid – mere skal der ikke til for at forvandle dine højbede til farverige blomsterkasser. Du skal regne med at bruge i alt 3 poser til 2 m². Frøene kan sås direkte i dine blomsterkasser, når det er blevet frostfrit. Lettest er det at blande frøene og så [...]

Plantekummer i vinterklæder
14-02-2010

Land Højbedes plantekummer tager sig smukt ud, også i vinterhaven. Her er det billeder fra januar 2010, hvor dyner af sne har lagt sig over planter og kummer.
Et beskyttende lag over plantekummer og afgrøder
Fordelen ved sneen er, at den danner et beskyttende lag over krydderurter og andre planter. Med en plantekumme eller to uden for [...]

Dyrkning i højbede
14-02-2010

Højbede er et traditionelt dyrkningssystem til grøntsager. Men Land Højbede er en utraditionel måde at gribe højbedene an på, uden værktøj. De modulopbyggede plantekasser kan samles i en håndevending, og du kan give dem lige den form og størrelse, du har lyst til.

Højbede er ideelle til blomster, jordbær eller grøntsager og helt perfekte til krydderurter. [...]

Krukker …eller kasser
10-02-2010

Findes der et alternativ til udendørs krukker? Ja, det skulle da lige være højbede – dekorative plantekasser, placeret enkeltvis, i klynger eller stablet i højden.
Krukker og højbede pynter på terassen
En trist terrasse kan ved hjælp af store og små krukker forvandles til en grøn oase. Du kan omgive dig med duftende blomster og krydderurter; skabe [...]

Frø før spirer
8-02-2010

Utålmodig efter at komme i gang med havesæsonen har jeg her i januar gennemgået mit lager af frø og sorteret dem efter, hvornår de skal sås. Det viste sig at være umagen værd med en oprydning. Pludselig dukkede den der pose squashfrø op, som jeg bare ikke kunne finde, da squashene skulle sås sidste forår. [...]

Februar i haven
7-02-2010

Februar måneds gøremål i haven ligner på mange måder januars – ikke mindst fordi januar måned viste sig fra en usædvanligt vinteragtig side, og de fleste tidlige forårstegn stadig lader vente på sig:

Gøre rent i havehuset, især omkring vinen, der sidste år blev ramt af meldug og derfor måtte skæres ned i utide. For at [...]

Havtorn der holder
31-01-2010

Denne jul gik turen til vestkysten, hvor havtornene med deres karakteristiske orangegule, syrligt-søde bær fristede. Læs mere om julens jagt på naturen egne vitaminpiller her. Siden er en del af de havtornebær, vi fik med hjem, blevet omsat til lækkerier, der kan holde mindst indtil sommerens bær kan tage over. På grund af deres syrlighed [...]

Altanhave med højbede
25-01-2010

En altan åbner hjemmet op udadtil og lukker lys og luft ind. Med lidt kreativitet kan den blive til et ekstra, grønt rum at træde ud i om sommeren. Og selv en lille altan kan levere masser af krydderurter og blomster til at sætte kulør på bade madlavningen og hjemmet.
Højbede fungerer rigtig godt som supplement [...]

Hvad skal vi med terrassen?
18-01-2010

Terrassen er et dejligt frirum, som danner rammen om gode timer i det fri – særligt i sommermånederne, men også på andre tider af året. Terrassen har fået større og større betydning, da vi i dag trækker en masse af vores funktioner som udekøkkener og udespa udenfor.

Terrassen kan også være et intimt, næsten gårdhaveagtigt, lukket [...]

Plante pyramide
9-01-2010

En planterække på 12 m. kan laves på lidt over 1 m², ved at sætte højbede i forskellige størrelser oven på hinanden. Plante pyramiden kan anbringes midt på græsplænen, på terrassen eller på en plet i haven, der savner en central planteskulptur.

Med en plantekasse kan du dyrke en større køkkenhave på en meget lille plads. [...]

Højbede med hjul
9-01-2010

I Babylon havde de hængende haver. Man kan ikke forestille sig, hvordan det har været at færdes i sådan en have. Kunne mennesker gå rundt iblandt krydderurter og blomster i hovedhøjde?

Nu er det terrassen, der er blevet havens hjerte.  Det er her, vi lever vores liv i sommerhalvåret og hygger os med familie, venner og [...]

Krydderurter
9-01-2010

Da jeg startede med at lave højbede for 8 år siden, stillede jeg de første plantebede op så tæt som muligt ved vores køkkendør, hvor der er solrigt. For det grønne drys skulle kunne hentes hurtigt, uanset om det regnede eller var mørkt. Vi havde et område med hostaer på 3 x 3 m. De [...]

Naturens vitaminpiller
9-01-2010

I gamle dage syltede husmødrene sommerens bærhøst på alle tænkelige og utænkelige måder for at sikre et vitamintilskud hen over vinteren. Men selv midt om vinteren kan man faktisk plukke lækre og sunde bær ude i naturen. Den nyligt overståede juleferie bød blandt andet på en tur til Vesterhavet. I den forblæste, salte luft og [...]

Bærdrømme
9-01-2010

Bær er efter min mening noget af det dejligste, man kan have i haven. Derfor har jeg også masser af bærdrømme for kolonihaven. Ganske vist har jeg måttet fjerne en del af de vildtvoksende brombær- og hindbærranker for at gøre plads til andre afgrøder, men nogen har fået lov at stå. Og noget af det [...]

Januar i haven
9-01-2010

Januar måneds gøremål i haven:

Rydde op i have, havehus, drivhus og redskaber.
Kigge til georgineknoldene i kælderen: har de det for tørt, for fugtigt eller lige tilpas?
Lægge planer for den nye sæson: hvilke afgrøder hvor, omlægning af havesti og bede i forhaven og på husets vestside.
Sortere frø efter hvornår de skal [...]

Lidt om min have og dens ejer
4-01-2010

De første spirer til min interesse for at dyrke have blev lagt i mine forældres baghave, da jeg var barn. Siden var der andre interesser, som skulle prøves af, og havebruget gled i baggrunden. Men i foråret 2008 blev mine lidt nostalgiske havedrømme til meget konkret virkelighed midt i storbyen i form af en kolonihave.

Min [...]

Dagbog fra haven
4-01-2010

Det er vist lidt for tidligt at sige, om jeg har grønne fingre, men jord under neglene har jeg tit. Jeg er nemlig blevet haveejer, og alt imens jeg gør mit bedste for at forvandle min have til det bedre, er den i fuld gang med at forvandle mig til en rigtig haveentusiast. Dagbogen her [...]