Om Land Højbede

Land Højbede havde sin debut på gavemessen Formland i Herning februar 2003. Her blev højbedene tildelt Formland prisen for ide og design.

Ideen bag Land Højbede er 6 år gammel. Den opstod en sommerdag, da Thule Jessen gik i sin have for at skabe højbede af jernprofiler. “Ideen slog ned i mig som et lyn, og jeg gik straks i gang med at føre den ud i livet”, fortæller Thule Jessen. Han søgte en løsning, der skulle være både dekorativ, nem og fleksibel at arbejde med.