Haveprojekter

I slutningen af februar cyklede jeg for første gang i år en tur til havecentret. Målet var at hente såjord og et minidrivhus til forspiring af tomat- og chilifrø. Frøene havde jeg allerede købt på nettet, og de lå og lokkede i deres små poser på køkkenbordet.

Efter en hård hjemtur med 50 liter jord hen over cykelstyret gik jeg i sving. Jeg havde forinden læst lidt i mine havebøger og på nettet om, hvordan jeg skulle gribe opgaven an. Jeg har tit haft problemer med, at mine forspirede planter bliver ranglede og gule i bladene i vindueskarmen, men efter flytningen fra den lille etværelses sidste forår har jeg fået bedre muligheder for at styre lys- og temperaturforhold. Det skulle udnyttes! I samråd med min havelekture nåede jeg frem til følgende fremgangsmåde:

• Først fyldte jeg såjord i minidrivhusets plantebakke. Det er vigtigt at vælge så- og priklejord, da almindelig plantejord indeholder for meget gødning til de helt spæde spirer. Jeg vandede jorden godt igennem og trykkede den lidt til. Herefter fordelte jeg forsigtigt tomat- og chilifrøene, et frø i hvert rum i plantebakken. Jeg sørgede selvfølgelig for at holde styr på, hvilke sorter jeg fik sået i hvilke rækker. Oven på frøene strøede jeg ½-1 cm ekstra jord, og så var frøene klar til spiring.
• Tomat- og chilifrø spirer bedst ved stuetemperatur eller lidt varmere, så jeg satte dem inden for et stort østvendt vindue, på et skrivebord lige over en tændt radiator. Jeg satte låget på minidrivhuset over og dækkede det lidt af med en grøn affaldspose, så lyset ikke blev for stærkt. Når der dannede sig meget kondens på indersiden af låget, luftede jeg lidt ud, men ellers gjaldt det om at holde på fugten under spiringen.
• Da de fleste af frøene var spiret, var tiden kommet til at flytte spirerne til et lidt køligere rum med masser af lys. Jeg havde læst mig til, at ranglede planter skyldes for høj temperatur og for lidt lys. Spirerne fik derfor eget værelse, med radiatoren slukket, et stort vindue mod syd og lidt ekstra elektrisk lys om aftenen, mens dagene endnu har været korte. Låget på drivhuset tog jeg af. I stedet har jeg løbende vandet, hvis jorden var ved at tørre ud.
• Nu er spirerne rigtig godt på vej, og inden for den næste uges tid skal tomatplanterne plantes om i større potter – chilierne er ikke helt så langt fremme endnu, så de skal vente lidt. De nye potter skal ikke være for store, da rødderne udvikler sig bedst, hvis den ny potte bare er lidt større end den gamle. Eventuelt kan jeg plante om i større potter en enkelt gang mere, inden planterne havner på deres endelige plads. Ved ompotningen skal jorden ikke længere være såjord, men almindelig plantejord med gødning.
• Der skal også gødning til ved vandingen, nu hvor planterne er nået ud over det første kim-stadie. Cirka hver anden gang jeg vander, hælder jeg lidt gødning ved – nogle gang i form af kold urtete og nogle gange lidt potteplantegødning.
• Med mindre varme og mere lys er planterne blevet meget grønnere og mindre ranglede end de plejer. De stortrives simpelthen! De mindre ranglede planter giver også en bedre vækst, når de plantes ud, så forhåbentlig kan vi se frem til mange dejlige tomater og chili senere på året.
• Når risikoen for nattefrost er ovre – formentlig midt i maj – skal planterne ud på deres endelige pladser…

…men hvor er det?

Vi har endnu ikke fået sat drivhus op i den nye have og når det heller ikke til sæsonen i år, da vi først skal have tømt brændeskuret og raget det ned for at få plads til drivhuset der, hvor vi gerne vil have det. Altså skal vi bruge en midlertidig løsning.

Nogle af planterne prøver vi at plante ud på friland i plantekasser op ad den sydlige facade i den lukkede gårdhave ved huset. Der vil de få masser af sol og varme, men udhænget vil skærme for regnen, så jeg tror, vi bruger kapillærkasser. Med vandingskasserne visner planterne ikke helt væk, når vi tager en tur i sommerhus i juli. Jeg har lagt billet ind på nogle af de nye kapillærcovers fra Land, der beskytter kapillærkasserne i flamingo og gør dem lidt kønnere at se på, så de også kan bruges uden for drivhuset. Desuden kan de fås med hjul under. På den måde kan jeg jo flytte rundt på mine tomatplanter, efterhånden som jeg finder ud af, hvor i gårdhaven de trives bedst.

Desværre ved jeg ikke helt, om de sorter, jeg har forspiret, egner sig til dyrkning på friland, så nogle af planterne skal have en mere beskyttet tilværelse. Vi har snakket om at lave et midlertidigt drivhus ved at flikke  nogle lægter sammen og klipse plastdug fast hen over – selvfølgelig med en eller anden form for åbning et sted, så man kan komme til at vande, og høste. Resten af planterne får måske lov at blive stående indenfor i vindueskarmen, men så skal vi nok for alvor sørge for at knipse sideskuddene, så de ikke breder sig for meget.

Næste år går det – forhåbentlig – løs med splinternyt drivhus, men indtil da tager vi det som en ekstra udfordring at få høsten i hus uden. Det bliver spændende, hvor godt det lykkes!

Havekalender

Endelig er det blevet forår! Mens haven har været frosset ned i vinterkulden, har jeg været travlt optaget af alt muligt andet, men nu har duften af forårslun muldjord igen taget magten over mig, og jeg er i fuld gang med alverdens haveplaner – og ikke mindst med at så og spire.

• Første opgave i haven her i april bliver oprydning. Vi er så småt i gang, men der er en del at rydde op på. Desværre drejer det sig ikke kun om visne planterester, men også om store dynger af jord og sand fra et gravearbejde i efteråret, hvor vi fik lagt nye kloakrør i jorden. Det er bare at tage fat med skovl og trillebør. En del af jorden skal vi gemme, da vi har planer om at anlægge nogle store højbede til køkkenhaven enten denne eller næste sommer – men den behøver jo ikke ligge i store dynger midt på terrassen…
• En anden opgave bliver at konstruere vores eget lille midlertidige drivhus af plastdug til nogle af de mange fine små chili- og tomatplanter, jeg har forspiret i vindueskarmen. Det rigtige drivhus får vi ikke klar før til næste sæson, så der skal tænkes i nødløsninger imens. Vi regner også med at sætte nogen af planterne på friland, og nogle enkelte får måske lov at blive indenfor i vindueskarmen.
• Ukrudtet skal der også gøres noget ved. Det er om at komme i gang tidligt, inden rødderne får for godt fat i jorden. Selv kvikgræs og mælkebøtter kan man faktisk få ram på i denne tid, så jeg må ud på knæ. Der skyder uhyggeligt meget ukrudt op mellem fliserne, og jeg forsøgte sidste år at komme det til livs – bare på den ene side af huset – men måtte opgive til sidst, da vi havde travlt med at bygge om indvendigt. I år har jeg stadig travlt med alt muligt, men ambitionerne må jeg da have lov at have alligevel. Hvis jeg nu kommer tidligt i gang, har jeg en chance!
• Så til det rigtig sjove: såning. Jeg har allerede sat et par små plantekasser op og sået spinat og hestebønner. Uha, jeg glæder mig til at kunne sætte tænderne i den friske, sprøde spinat! Plantekasserne har jeg sat på den luneste plet i gårdhaven, så mon ikke der er en god chance for tidlig høst… De første rødbeder kan jeg også snart så, og så skal jeg have lagt kartofler til spiring snarest. Sidst på måneden kan jeg lægge dem og sætte løg. Køkkenhaven får i år lov til at brede sig i gårdhaven mod syd, da vi har store planer om at lægge stykket mod vest helt om. Det ville være ærgerligt at have sået og plantet løs for så at måtte grave det hele op igen.
• Lige uden for vinduet strutter knopperne på forsytiaen. Svigermor siger, at roserne skal beskæres, når forsytiaen blomstrer, så det kan ikke vare længe. Der er indtil videre ikke ret mange planter i haven ud over forsytia og roser, som må have været vores forgængeres favoritter. Med andre ord bliver det ikke til at overse, når det er tid at beskære roserne, og det bliver helle ikke nogen helt lille opgave at overse at få det gjort. Jeg har aldrig prøvet at beskære roser før, da jeg plejer at være mest til buskroser, der ikke kræver helt så megen beskæring, men med de mange fine roser i haven, må jeg hellere få det lært. Jeg må i gang med havebøger og –blogs.
• Hen mod slutningen af måneden kommer jeg til at følge spændt med i, hvordan knopperne på den nye bøgehæk ud mod fortovet i forhaven udvikler sig. Vi fik den endelig plantet i november – næsten i sidste øjeblik inden frosten satte ind og gjorde jorden umulig at arbejde med. Jeg elsker nyudsprungne bøgeblade og krydser bare fingre for, at alle planterne har overlevet omplantningen og vinterfrosten.
• Bag bøgehækken i forhaven står et ualmindelig stort og flot magnoliatræ. Det blomstrede netop, da vi overtog huset i starten af maj sidste år, men med lidt held går det i gang sidst i denne måned. I forbindelse med vores gravearbejde i efteråret fik vi gravet en frygteligt forvokset tjørnehæk og en kæmpemæssig tuja op, som var ved at drukne den stakkels magnolia, så i år kommer den forhåbentlig rigtig til sin ret. Vi har planer om at plante til med smukke blomstrende buske i forhaven – i en moderat størrelse, der ikke drukner magnoliaen – men i første omgang vil vi fjerne en gammel flisebelægning, planere og så noget græs, til vi har fået beplantningen planlagt ordentligt.

Ja, der er nok af planer og alt for lidt tid – men mange dejlige forårstimer i haven forude!

Havekalender

Oktober er oprydningstid i haven. Det er næsten helt vemodigt på den måde at sætte punktum efter en dejlig sommersæson, men helt ’lukke og slukke’ for haven er der nu heller ingen grund til. Der er stadig masser af gode haveoplevelser at få hele efteråret og vinteren, og mange af dem kan tages med ind og spises… Og så er der alle haveplanerne for næste sæson, som der nu bliver bedre tid til at se på!

• Jorden er stadig lun og fugtig, så den bøgehæk, jeg ikke nåede at få plantet i september, kan jeg endnu nå at plante i oktober… Eller måske skal den vente til næste år, hvor jeg regner med at skulle i gang med en større omlægning af haven. De endelige planer er ikke lagt endnu, så jeg skal hygge mig hen over vinteren med at lave havetegninger, researche og søge inspiration.
• Det behøver dog ikke at betyde, at jeg skal vente med det arbejde, jeg helt sikkert ved, skal gøres forud for haveomlægningen: at rykke gamle buske op. Blandt andet har jeg en gammel forvokset tjørnehæk, som er helt bar i bunden og i øvrigt står forkert. Det bliver et mas at få de store buske op! Derfor bør jeg vist benytte lejligheden, når min bror om et par uger kommer forbi med en minigraver i en anden anledning. Den må kunne spændes for buskene med et reb, så de kan blive trukket op med rode. Ellers er der ikke andet for end at grave ud med spaden i en stor, dyb kreds omkring hver enkelt busk og forsøge at lirke dem løs. Under alle omstændigheder vil det være en god ide at vande godt omkring rødderne først, så jorden bliver blødt mest muligt op.
• Græsset skal måske endnu klippes en enkelt gang eller to, men jeg kan godt lide at se på en lidt langhåret græsplæne om vinteren, da den trods alt er et af de få grønne indslag i vinterhaven. Den må godt se lidt blød og dyneagtig ud, synes jeg.
• Der er stadig brombær og enkelte hindbær at komme efter i haven, og langs cykelstierne i hele området er der endnu hyldebuske med modne bær, som kan plukkes. Der er også hyben flere steder. Så længe planterne står beskyttet mod bilos og andre giftige sager, benytter jeg mig gladeligt af de frugter og bær, som findes rundt omkring i det offentlige rum. Måske skal jeg lave varm sødsuppe med tvebakker eller ristet havregryn en kold eftermiddag i løbet af måneden…
• I drivhuset bugner chiliplanterne fortsat med modne og umodne frugter. Vi har allerede syltet en del chili hjemme i køkkenet, men der bliver vist til mindst en omgang mere.
• Tomterne er det til gengæld ved at være slut med. I år vil jeg sørge for at fjerne planterne inden vinteren. Sidste år lod jeg dem stå og visne helt ned. Da jeg så skulle fjerne dem i foråret for at rense ud i drivhuset til den nye sæson, føg det i luften med svampesporer, så jeg nøs og hostede i én uendelighed.
• En anden fordel ved at rydde drivhuset, så snart planterne er udtjente, er at det så kan gøres rent med det samme – klar til blomster og andre planter, som gerne vil overvintre indendørs. Margueritter og pelargonier kan for eksempel godt lide at stå i drivhuset vinteren over. Man kan også fremdrive blomsterløg i krukker og kummer i drivhuset – så får man endnu tidligere glæde af forårets blomsterpragt. Det skulle jeg måske prøve med nogle af de baljer med blomsterløg, jeg fik lavet i september.
• Georginerne skal graves op, når toppene er blevet svedet af den første frost. Knoldene skal så hygge sig indtil foråret i en balje med letfugtig, løs jord på et mørkt og frostfrit sted i kælderen.
• Bortset fra jordskokkerne, som holder sig i perfekt stand under jorden, lige til at høste af hele vinteren, er det ved at være slut med de fleste afgrøder i køkkenhaven. Normalt høster jeg masser af grønkål på denne tid, men i år gik noget galt med mine forspirede kålplanter, og jeg nåede ikke at få købt nogen i plantecentret til erstatning. Efterhånden som planterne visner, rydder jeg op i bedene til vinteren. De visne planterester skærer jeg lidt ned og hakker i mindre stykker, men jeg lader det meste af plantematerialet ligge og formulde på jorden. Når jeg graver haven godt igennem til foråret, er de med til at give struktur og næring. Enkelte planterester er det dog vigtigt at få fjernet. Det gælder selvfølgelig genstridigt ukrudt, men også knolde og frø, som kan brede sig uhæmmet, hvis de får lov at ligge. Kartofler er et klassisk eksempel. Frø af kommen og andre urter er et andet eksempel, har jeg måttet erfare – det var også en af de ting, jeg ikke fik fjernet i tide sidste år…

Der sker meget i haven på et år, og hvor meget man end når, er der lige så meget, man ikke når. Noget af det, jeg helt sikkert skal i haven i oktober, er at gå rundt mellem bedene og nyde sommerminderne til duften af fugtig efterårsjord – helt uden dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke nåede, men med masser af ambitioner for det, jeg skal kaste mig ud i næste år!

Havekalender

Så blev det sommer!

I juni begynder forårets anstrengelser så småt at bære frugt i form af dejlige sommerafgrøder. Såtiden er dog endnu ikke helt forbi, men de fleste planter spirer dårligt i de hedeste sommermåneder, så det er ved at være sidste chance.

• Tilbage i april såede jeg en masse spinat, salat og krydderurter i højbedene i haven. De vælter frem nu, og jeg har allerede serveret flere store skåle frisk salat og spinat til den tidlige sommers grillaftener. For at udnytte pladsen i mine højbede mest muligt har jeg prøvet at så spinat- og salatrækkerne ekstra tæt i år, og det er gået glimrende. Med kun ca. 10 cm mellem rækkerne har jeg et tæt grønt dække, som samtidig kvæler det ukrudt, der måtte være – perfekt! Jeg starter med at plukke let af de spæde blade og lader derefter planterne gro lidt mere til, inden jeg høster helt i bund, når planterne begynder at blomstre og holder op med at sætte nye blade. De første par rækker er høstet nu, så jeg kan godt nå at så et hold mere, som kan være klar om nogle uger. Derefter må spinatdyrkningen holde en lille pause indtil sensommeren, hvor jeg forhåbentlig kan nå at så og høste endnu en gang.
• Jordbærplanterne blomstrer løs, og om alt går vel, kan det blive til friske jordbær med fløde i midten eller slutningen af måneden. Verdens bedste dessert!
• I drivhuset begynder tomat- og chiliplanterne for alvor at tage fat. De skal bindes op, så de ikke vælter og knækker, og tomaterne skal have knebet sideskuddene af. Både chili og tomater blomstrer allerede, og de første små grønne tomater er begyndt at dannes. Om et par uger kan de første spises, håber jeg.
• De planter, jeg har forspiret i drivhuset, skal plantes ud. Det gælder både majs og diverse bønner, der efterhånden trænger til mere plads at brede sig på.
• En del bønner har jeg ikke forspiret. De skal også sås nu, direkte på friland. Bønner kan godt lide varme, men på den anden side skal de også nå at spire og vokse til, inden sommeren er omme. De tørre bønnefrø lægges i vand et halvt til et helt døgn inden såningen – så spirer de bedre. Stangbønnerne skal have noget at klatre op ad. Jeg vil så mine i højbede med espalier. Det er ikke kun praktisk, men også dekorativt. Buskbønnerne er lettere at have med at gøre, da de ikke behøver noget at klatre på. Til gengæld er de også knap så dekorative.
• Jeg nåede aldrig at forspire squash, men jeg kan lige nå at så dem nu på friland. De skyder heldigvis hurtigt – især de grønne – og kan godt nå at vokse til, selvom de bliver sået lidt sent.
• Urskoven af forspirede planter hjemme fra vindueskarmen er efterhånden ved at være flyttet ud i drivhus og have. Dermed kan jeg forhåbentlig se frem til både auberginer, artiskokker og meget andet i løbet af sommeren.
• Kartoflerne, som blev lagt i april, har alle sat top og trænger til at blive hyppet. De første skulle kunne høstes i slutningen af måneden – mmm…

God sommer i haven!

Havekalender

Maj er haveårets travleste og frodigste måned. I år tegner den til at blive kølig, i hvert fald sammenlignet med de sidste par års næsten sommerlige majklima. Ikke desto mindre er det nu, der for alvor skal sås og plantes til sommerens og efterårets høst.

• Første runde spinat, salat, ærter, gulerødder, radiser og diverse krydderurter er allerede sået i slutningen af maj, men jeg vil fortsætte med at så med jævne mellemrum hen over foråret og forsommeren. På den måde bliver der ved med at være friske sommerafgrøder at tage af, i stedet for at alt er høstklart og skal spises på én gang.
• De mere varmekrævende planter skal først sås og udplantes i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Det gælder bl.a. majs og squash. Jeg har forsøgt mig med at forspire nogle majs i vindueskarmen for at give dem et forspring, men vil også så nogle direkte på friland – i mine højbede, hvor jordtemperaturen er højere end i de almindelige bede. Squashene vil jeg i år så i nogle store murerbaljer, som står tilbage efter sidste års store projekt i haven: bygningen af en lerovn til aftenhygge og pizzabagning. De lange skud på squashplanterne vil se dekorative ud, når de breder sig ud over kanten af baljerne.
• I det hele taget skal nogle af de mange planter, jeg har forspiret i vindueskarmen så småt til at hærdes og gøres klar til udplantning. Blandt dem er en del sommerblomster, men jeg vil nok alligevel supplere med nogle af de smukke blomster, der frister overalt i både plantecentre og supermarkeder for tiden.
• Georgineknoldene, som har overvintret i kælderen, skal også hentes frem og plantes ud i haven. Jeg har efterhånden omkring 10 forskellige slags. Desværre synes min kæreste, de er lidt for voldsomme med deres svulmende, fyldige blomster i klare farver, men jeg vil nyde dem alligevel…
• I drivhuset  begynder der rigtig at blive varmt i maj. Det betyder, at det er tid til at plante planter ud i de plantesække, som har ligget klar og suget varme til sig under glasset i et par uger. De primære afgrøder i drivhuset i år bliver  tomat, chili og aubergine. Agurken vil jeg have på friland i år, da den sidste år fik meldug, som bredte sig til nogle af de andre planter og skabte problemer. På friland er der bedre ventilation omkring bladene, så de ikke så nemt bliver angrebet, og i hvert fald breder melduggen sig ikke til alle de andre drivhusplanter.
• Drivhuset er også meget velegnet til at forspire bl.a. bønner, så de er klar til udplantning på friland i juni. Jeg har købt en del forskellige bønner til spiring og har desuden i mit lille frølager fundet nogle flotte pralbønner, som jeg skal prøve at så. Pralbønnerne er frø af frø af bønner, som jeg fik for et par år siden af en skolepige i en af Københavns skolehaver. De er meget flotte, spættede i lilla og lyserøde nuancer.
• Maj er et godt tidspunkt at formere stauder og urter. Jeg vil helt sikkert prøve at formere nogle af mine forskellige timianplanter. Jeg elsker timian og var derfor meget begejstret, da en gartner anbefalede mig at bruge timian som bunddække mellem mine rosenbuske, der fungerer som hæk ud mod havestien. Jeg har plantet forskellige slags timian – nogle er bukket under for frosten i vinter, men andre skyder ivrigt frem i forårsvarmen. Dem skal jeg have til at brede sig. Nogle af de nye skud klippes af og stikkes 1-2 cm ned i potter med let jord – helst inden de sætter blomst. Potterne vandes, dækkes med hvid plast holdt oppe med buer eller lignende og sættes lunt, men skyggefuldt, helst i drivhuset. Efter et par uger er de i vækst og kan så småt plantes ud.
• Kartoflerne er lagt i jorden i slutningen af april. Så snart de skyder op af jorden, er det tid at begynde at hyppe. Lidt ekstra jord rives op omkring toppene fra begge sider. Min far plejer de første uger at dække toppene helt, hver gang de igen titter frem. Fordelen ved at hyppe godt er for det første, at man undgår, at kartoflerne får lys og bliver grønne og giftige. For det andet  er selve kartoflerne en slags udposninger på plantens rodnet, så jo større rodnet, jo flere kartofler.

Ja, der er nok at gå  gang med – jeg glæder mig!

Havekalender

Marts måneds gøremål i haven:

• I februar blev de første frø sået i små potter til forspiring i vindueskarmen. Jeg såede blandt andet porrer, persille og – som et nyt eksperiment – kapers. I denne måned er det radiser, salat, spinat, kål, forårsløg, dild, kørvel, tomat og flere andre, der står for tur. Jeg følger op med billeder, når de rigtigt begynder at spire!
• I slutningen af marts skal der lægges kartofler til spiring et mørkt og køligt sted. Et godt tip er at lægge dem i gamle æggebakker. Enden med de små knopper, der senere bliver til spirer, vendes opad. På den måde vokser spirerne med det samme i den rigtige retning. Samtidig vælter kartoflerne ikke så let rundt mellem hinanden, så spirerne knækker.
• Drivhuset er endnu ikke blevet renset ud efter sidste sæson, da alting stadig er koldt og frossent i haven. I marts er der dog ingen vej udenom. Alt skal vaskes ned, så bladlus, meldug mm. ikke bliver videreført til den nye sæson. De gamle plantesække fra kapilærkasserne og al jorden i krukker og potter skal skiftes ud. Det er en god ide at lægge nye plantesække ind i drivhuset med det samme – og gerne et par ekstra til at fylde krukker og potter med senere. I mørke plasticsække bag drivhusets glas bliver jorden varmet godt op, inden den skal bruges. Jorden skal være 7-8 grader varm, før selv de tidlige urter vil trives. Den gamle jord vil jeg genbruge i mine nye højbede til jordbær, blandet op med kompost og gødning.
• I det hele taget skal jorden i køkkenhaven gødes hen mod slutningen af måneden – hvis ellers frosten til den tid er ved at være af jorden. Haveforeningen skulle gerne få et læs god kogødning hjem. Derudover må jeg se, hvor langt indholdet i min kompostbeholder rækker.
• Frugttræerne skal også gødes tidligt. Mine frugttræer – to æbletræer og et kirsebærtræ – står midt i græsplænen, så der kan jeg ikke grave den friske kogødning ned. Jeg må i stedet sprede en god organisk gødning ud over græsset under hele kronen.
• Frem for alt er marts måned tid til at nyde det spæde forår i haven. Dejlige er ikke mindst de mange krokus i forskellige farver. Krokus er også fine at tage med ind og sætte i en lille vase eller krukke. De afplukkede blomster holder sig et par dage i vand. Graver man blomsterne op med løg og det hele, holder de længere, og løgene kan lægges tilbage i haven, når de er afblomstret – så kommer de igen til næste år. I stuen pynter i øvrigt stadig de grene, jeg skar i haven i februar, med store knopper, der er lige på nippet til at springe i blomst. Der er selvfølgelig billeder på vej…

Endelig er ved at blive havetid!