Havekalender

Sikke en april måned! Så dejligt påskevejr har vi vist sjældent haft, og så mange gode havedage. Nu står der maj på kalenderen, og selvom det er blevet lidt køligere, er vejret stadig til havearbejde – heldigvis.

• Først og fremmest skal jeg huske at vande alle de større planter, jeg har flyttet til nye pladser eller plantet ud i april. Jeg er endelig blevet færdig med en foreløbig haveplan og begynder at have en ide om, hvad der skal være hvor i haven. Det er selvfølgelig bedre at vente til efteråret med at plante ud og plante om, men jeg er nok lidt utålmodigt anlagt, og nogle steder har større omlægninger gjort det nødvendigt at forsøge at flytte planter nu, hvis ikke de simpelthen skulle opgives. Blandt andet har jeg flyttet nogle roser og plantet forskellige bærbuske. En rhododendronbusk har jeg også flyttet, da den ikke ville trives, hvor den stod – bladene var helt gule og triste, og knopperne meget små. Den har fået en stor portion spagnum, noget surbundsgødning og nogle gode spandfulde vand, så den forhåbentlig kan komme godt i gang på det nye sted. Men den, og de andre ny- og omplantninger, skal stadig vandes i den første tid, med mindre vi får nogle ordentlige regnskyl.
• De nysåede grøntsager og urter i køkkenhaven skal også holdes fugtige. Blandt andet har jeg sået rødbeder, radiser, kørvel og koriander i april. I maj følger så de fleste andre afgrøder i køkkenhaven. Den første spinat har jeg høstet, og når hele plantekassen med spinat er ryddet, sår jeg til igen. Jeg har 3-4 forskellige spinattyper, som jeg vil veksle med hen over sommeren. Bønner og majs, som elsker varme, er jeg i gang med at forspire indendørs. De kan plantes ud om et par uger.
• Jeg er også godt i gang med at forspire diverse blomster til haven. Georgineknoldene fra sidste år har jeg suppleret med nogle nyindkøbte, og de er alle godt i gang med at spire. Jeg nipper topskuddene af, efterhånden som de kommer op, så planterne kan buske sig fra starten. Af en veninde har jeg fået nogle nysåede georgineplanter, som også er godt på vej op. Det samme er andre af de frostfølsomme løg og knolde, jeg har sat til forspiring: ranunkler, akeleje og gladiolus. Og desuden en række andre blomster, jeg har sået indendørs: Zinnia, purpursolhat m.fl. Selvom påsken har været varm, og lokalvejret ikke lover nattefrost foreløbig, tør jeg ikke plante ud før om et par uger. Det giver mig til gengæld tid til at få ryddet blomsterbedene for ukrudt først… Solsikker og morgenfruer vil jeg så på friland. Og roserne, som blev beskåret og gødet i april, skyder livligt – selv dem, jeg har flyttet – så mon ikke der bliver masser af fine blomster at se på, snuse til og plukke af til sommer…
• Endelig er der jo tomat- og chiliplanterne indenfor i vinduet. De er ved at blive lidt ranglede og skal plantes ud meget snart. Jeg regner med at modtage mine nye kapillærcovers til kapillærkasserne en af dagene, og derudover vil jeg plante nogle af tomaterne ud i krukker. Dem, jeg planter i krukker, vil jeg nippe topskuddene af, så de busker sig mere. Er det ikke nok, må jeg finde på en form for espalier eller snore, de kan bindes op ad.
• Så er der forårets store projekt: anlæg af en græsplæne i forhaven mod øst og langs husets nordside. I påsken fik vi fjernet en gammel flisebelægning, en lav hæk og nogle andre gamle planter. Tilbage i forhaven er nu kun den nye bøgehæk mod fortovet og det store magnolietræ (som blomstrer storslået netop nu!), og på nordsiden er der ryddet til græs i en bane mellem huset og et langstrakt bed langs hækken, hvor jeg har plantet de nye bærbuske. Efter at have ryddet det gamle væk, fyldte vi op med jord, som var gravet op andre steder i haven, og med kompost hentet på genbrugspladsen, og gravede det hele godt igennem. Nu venter vi på, at nogle gode regnbyger kan få jorden til at sætte sig lidt igen, inden vi planerer færdig, stamper let og sår græsset. Det er bedst at så, når vejrudsigten viser masser af gråvejr og regn. Ellers kommer vi til at skulle vande hele plænen, og det bliver hurtigt til et spild af både tid og vand. Til forhaven har jeg valgt en helt almindelig, tæt og slidstærk græsblanding, så ukrudtet ikke får mange chancer, og så vi kan gå hen over græsplænen uden at lave grimme mærker. Til nordsiden har jeg valgt en blanding, som er særligt egnet til skygge.
• I maj skal haven selvfølgelig også bare nydes! Jeg har sat havemøblerne frem, og de første måltider er indtaget på terrassen – selv morgenmaden kunne vi sidde på terrassen med i påsken. I gårdhaven mod syd er der dejligt med sol og læ fra om morgenen til langt ud på eftermiddagen, og derefter er der sol på terrassen mod vest. Perfekt!
• Jeg kommer nok også løbende til at brygge videre på haveplanerne, efterhånden som jeg får nye ideer og bliver klogere på, hvad der kan gro hvor. Jeg søger hele tiden råd hos venner og familie, på nettet, i mine havebøger, og hvor jeg ellers støder på havetips. Og så overvejer jeg at investere i et besøg af en havearkitekt, inden jeg for alvor begynder at lægge om i gårdhaven og mod vest…

Det kribler og krabler efter at komme i gang med det hele!

Havekalender

Det er blevet sommerferietid, og det betyder, at den vigtigste opgave i haven er at nyde den! Men derfor er det selvfølgelig ikke helt forbudt at tage havehandskerne på. Der er nok af aktiviteter at hygge sig med i haven i juli – både når der skal høstes af sommerafgrøderne, når der skal plukkes og skæres af de mange blomster, og når planterne skal plejes i sommervarmen.

• Det sjove først: Haven bugner af afgrøder, som det bare er om at høste: De sidste jordbær, kirsebærrene, solbærrene og de første hindbær og brombær skal nydes i fulde drag. Det samme skal gulerødder, ærter, masser af salat og krydderurter, løg og meget andet. Jeg kan leve af salater og nye kartofler i den her tid!
• En af hovedopgaverne i julihaven bliver at beskytte planterne mod sommerens varme og tørke – i hvert fald hvis vejret bliver så sommerligt, som jeg håber. Det med at lade vandkanonen køre i timevis er bare en rigtig dårlig løsning, både af hensyn til miljøet, vandforsyningen og pengepungen. I stedet er det en god ide at holde jorden løs omkring planterne, så regnbyger kan trænge ned til planternes rødder og gøre så meget gavn som muligt. I drivhuset kommer jeg ikke uden om at vande, og krukker og højbede skal nok også have en kande vand i ny og næ, da de hurtigere tørrer ud. Krukker og mobile højbede kan i øvrigt med fordel flyttes lidt ind i skyggen, hvis det er meget tørt. Hvor det er nødvendigt at vande, er det bedst at gøre det om aftenen, så vandet ikke fordamper med det samme, men har hele natten til at trænge ned. Jeg opsamler desuden regnvand fra havehusets tag i et par store tønder. Ved at starte med at bruge af det, undgår jeg at belaste vandforsyningen og samtidig give planterne et kuldechok med det kolde vand fra hanen.
• Regnbyger kan der trods alt også falde nogen stykker af i juli, og et godt tidspunkt at luge er lige efter en byge. Vandet blødgør jorden og gør det lettere at få ukrudtet op med rod. Jeg har ikke været så flittig med lugningen som mange af mine naboer i haveforeningen, så jeg håber snart på en lille regnbyge, der kan løsne jorden op. Efter lugningen er det til gengæld rart med lidt tørke – så spirer det nye ukrudt ikke så let frem.
• Hækken skal klippes. Førhen sagde man altid, at hække skal klippes inden Sankthans. Jeg har dog ladet mig fortælle, at hvis man venter til juli måned, undgår man at hækken når at sætte en hel overfrakke af nye skud igen inden efteråret. Det råd afprøver jeg i år. Så bliver det forhåbentlig ikke nødvendigt at klippe igen i denne sæson.
• Roserne står virkelig smukt her i juli, men de er krævende og blomster bedst, hvis de bliver gødet mindst to gange på en sæson. Juli er tid for årets sidste gødskning af både blomster og grøntsager i haven, så jeg har købt en frisk sæk med gødning.
• For at forlænge roser og andre blomsters blomstringstid er det desuden en god ide at klippe de visne blomster af. På roser klippes blomsten af sammen med et lille stykke af stilken og de nærmeste to løvstilke. Fjerner man mindre, kommer der ikke en ny blomst. Fjerner man mere, går der længere tid, før den nye blomst kommer. Jeg når ikke at fjerne visne blomster hver dag, men jo oftere jo bedre.
• Jordbærrene er godt i gang, ikke kun med at levere søde, røde bær, men også med at sætte stiklinger. Juli er et godt tidspunkt at tage nogle af stiklingerne fra og sætte i potter for sig, som så kan passes godt og vandes grundigt, inden de plantes ud i nye jordbærrækker omkring 1. august. Ved at plante dem om i potter først, sikres de lidt bedre plads at brede sig på inden udplantningen. Jeg vil gerne udvide mit jordbærareal i haven, så jeg skal tage mange stiklinger fra, men det er under alle omstændigheder bedst at forny jordbærplanter løbende ved hjælp af nye planter eller stiklinger fra de gamle. De nye planter og stiklinger skal ikke plantes samme sted som de gamle, men flyttes til et nyt sted, mens man dyrker noget andet på den gamle plads i nogle år. Det er det bedste værn mod at overføre plantesygdomme.
• Mine to æbletræer kan ikke levere modne frugter endnu, men jeg kan næsten ikke vente, til jeg kan sætte tænderne i årets første æble fra haven. Jeg hører til dem, der synes, det er umådeligt svært at nippe nogle af de umodne frugter af for at tynde ud – jo flere æbler jo bedre! Men jeg ved selvfølgelig godt, at det kan være nødvendigt for at undgå, at grenene knækker. Udtyndingen giver samtidig mere lys og luft til de tilbageværende frugter at modnes i. Frugttræer smider naturligt en del frugter i løbet af juni måned. Hænger frugterne stadig meget tæt i midten af juli, må træet have en rystetur. Hjælper det ikke tilstrækkeligt, må der nippes. Jeg plejer at starte med de æbler, der alligevel har skurv eller sidder dårligt i forhold til lyset.

Med friske jordbær på tallerkenen og udsigt til flere modne frugter forude: Rigtig god juli i haven!

Havekalender

Så blev det sommer!

I juni begynder forårets anstrengelser så småt at bære frugt i form af dejlige sommerafgrøder. Såtiden er dog endnu ikke helt forbi, men de fleste planter spirer dårligt i de hedeste sommermåneder, så det er ved at være sidste chance.

• Tilbage i april såede jeg en masse spinat, salat og krydderurter i højbedene i haven. De vælter frem nu, og jeg har allerede serveret flere store skåle frisk salat og spinat til den tidlige sommers grillaftener. For at udnytte pladsen i mine højbede mest muligt har jeg prøvet at så spinat- og salatrækkerne ekstra tæt i år, og det er gået glimrende. Med kun ca. 10 cm mellem rækkerne har jeg et tæt grønt dække, som samtidig kvæler det ukrudt, der måtte være – perfekt! Jeg starter med at plukke let af de spæde blade og lader derefter planterne gro lidt mere til, inden jeg høster helt i bund, når planterne begynder at blomstre og holder op med at sætte nye blade. De første par rækker er høstet nu, så jeg kan godt nå at så et hold mere, som kan være klar om nogle uger. Derefter må spinatdyrkningen holde en lille pause indtil sensommeren, hvor jeg forhåbentlig kan nå at så og høste endnu en gang.
• Jordbærplanterne blomstrer løs, og om alt går vel, kan det blive til friske jordbær med fløde i midten eller slutningen af måneden. Verdens bedste dessert!
• I drivhuset begynder tomat- og chiliplanterne for alvor at tage fat. De skal bindes op, så de ikke vælter og knækker, og tomaterne skal have knebet sideskuddene af. Både chili og tomater blomstrer allerede, og de første små grønne tomater er begyndt at dannes. Om et par uger kan de første spises, håber jeg.
• De planter, jeg har forspiret i drivhuset, skal plantes ud. Det gælder både majs og diverse bønner, der efterhånden trænger til mere plads at brede sig på.
• En del bønner har jeg ikke forspiret. De skal også sås nu, direkte på friland. Bønner kan godt lide varme, men på den anden side skal de også nå at spire og vokse til, inden sommeren er omme. De tørre bønnefrø lægges i vand et halvt til et helt døgn inden såningen – så spirer de bedre. Stangbønnerne skal have noget at klatre op ad. Jeg vil så mine i højbede med espalier. Det er ikke kun praktisk, men også dekorativt. Buskbønnerne er lettere at have med at gøre, da de ikke behøver noget at klatre på. Til gengæld er de også knap så dekorative.
• Jeg nåede aldrig at forspire squash, men jeg kan lige nå at så dem nu på friland. De skyder heldigvis hurtigt – især de grønne – og kan godt nå at vokse til, selvom de bliver sået lidt sent.
• Urskoven af forspirede planter hjemme fra vindueskarmen er efterhånden ved at være flyttet ud i drivhus og have. Dermed kan jeg forhåbentlig se frem til både auberginer, artiskokker og meget andet i løbet af sommeren.
• Kartoflerne, som blev lagt i april, har alle sat top og trænger til at blive hyppet. De første skulle kunne høstes i slutningen af måneden – mmm…

God sommer i haven!

Havekalender

Maj er haveårets travleste og frodigste måned. I år tegner den til at blive kølig, i hvert fald sammenlignet med de sidste par års næsten sommerlige majklima. Ikke desto mindre er det nu, der for alvor skal sås og plantes til sommerens og efterårets høst.

• Første runde spinat, salat, ærter, gulerødder, radiser og diverse krydderurter er allerede sået i slutningen af maj, men jeg vil fortsætte med at så med jævne mellemrum hen over foråret og forsommeren. På den måde bliver der ved med at være friske sommerafgrøder at tage af, i stedet for at alt er høstklart og skal spises på én gang.
• De mere varmekrævende planter skal først sås og udplantes i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Det gælder bl.a. majs og squash. Jeg har forsøgt mig med at forspire nogle majs i vindueskarmen for at give dem et forspring, men vil også så nogle direkte på friland – i mine højbede, hvor jordtemperaturen er højere end i de almindelige bede. Squashene vil jeg i år så i nogle store murerbaljer, som står tilbage efter sidste års store projekt i haven: bygningen af en lerovn til aftenhygge og pizzabagning. De lange skud på squashplanterne vil se dekorative ud, når de breder sig ud over kanten af baljerne.
• I det hele taget skal nogle af de mange planter, jeg har forspiret i vindueskarmen så småt til at hærdes og gøres klar til udplantning. Blandt dem er en del sommerblomster, men jeg vil nok alligevel supplere med nogle af de smukke blomster, der frister overalt i både plantecentre og supermarkeder for tiden.
• Georgineknoldene, som har overvintret i kælderen, skal også hentes frem og plantes ud i haven. Jeg har efterhånden omkring 10 forskellige slags. Desværre synes min kæreste, de er lidt for voldsomme med deres svulmende, fyldige blomster i klare farver, men jeg vil nyde dem alligevel…
• I drivhuset  begynder der rigtig at blive varmt i maj. Det betyder, at det er tid til at plante planter ud i de plantesække, som har ligget klar og suget varme til sig under glasset i et par uger. De primære afgrøder i drivhuset i år bliver  tomat, chili og aubergine. Agurken vil jeg have på friland i år, da den sidste år fik meldug, som bredte sig til nogle af de andre planter og skabte problemer. På friland er der bedre ventilation omkring bladene, så de ikke så nemt bliver angrebet, og i hvert fald breder melduggen sig ikke til alle de andre drivhusplanter.
• Drivhuset er også meget velegnet til at forspire bl.a. bønner, så de er klar til udplantning på friland i juni. Jeg har købt en del forskellige bønner til spiring og har desuden i mit lille frølager fundet nogle flotte pralbønner, som jeg skal prøve at så. Pralbønnerne er frø af frø af bønner, som jeg fik for et par år siden af en skolepige i en af Københavns skolehaver. De er meget flotte, spættede i lilla og lyserøde nuancer.
• Maj er et godt tidspunkt at formere stauder og urter. Jeg vil helt sikkert prøve at formere nogle af mine forskellige timianplanter. Jeg elsker timian og var derfor meget begejstret, da en gartner anbefalede mig at bruge timian som bunddække mellem mine rosenbuske, der fungerer som hæk ud mod havestien. Jeg har plantet forskellige slags timian – nogle er bukket under for frosten i vinter, men andre skyder ivrigt frem i forårsvarmen. Dem skal jeg have til at brede sig. Nogle af de nye skud klippes af og stikkes 1-2 cm ned i potter med let jord – helst inden de sætter blomst. Potterne vandes, dækkes med hvid plast holdt oppe med buer eller lignende og sættes lunt, men skyggefuldt, helst i drivhuset. Efter et par uger er de i vækst og kan så småt plantes ud.
• Kartoflerne er lagt i jorden i slutningen af april. Så snart de skyder op af jorden, er det tid at begynde at hyppe. Lidt ekstra jord rives op omkring toppene fra begge sider. Min far plejer de første uger at dække toppene helt, hver gang de igen titter frem. Fordelen ved at hyppe godt er for det første, at man undgår, at kartoflerne får lys og bliver grønne og giftige. For det andet  er selve kartoflerne en slags udposninger på plantens rodnet, så jo større rodnet, jo flere kartofler.

Ja, der er nok at gå  gang med – jeg glæder mig!

Til formålet havde jeg indkøbt en pose almindelig pottejord, som er godt gødet på forhånd. Når planterne forhåbentlig rigtig begynder at få fat, skal de have mere gødning. Jeg har ladet mig fortælle, at man kan få særlige gødningsblandinger til figentræer. Det må jeg undersøge nærmere… Godt med vand skal de selvfølgelig også have, men ikke så meget, at grenene rådner i stedet for at spire.

Senere på foråret skal figengrenene flyttes ud i drivhuset, og siden håber jeg at kunne få dem til at trives udenfor på en lun plads i haven. Jeg har plantet grenene i to krukker, så jeg kan stille dem forskellige steder og holde øje med, hvor de trives bedst.

Mine tænder løber allerede i vand ved tanken om at kunne plukke egne figner i haven. Og figenblade kan ikke kun bruges til at skjule ting, de er også virkeligt smukke i sig selv som dekoration. Men men men… nu skal man ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Jeg krydser fingre for, at figengrenene vil slå rod i mine krukker!

Flerårige planter i kummer og krukker

Der er meget at vælge imellem blandt de flerårige planter. De skal bare kunne blomstre i en nogenlunde ung alder. Eksempler på gode krukkeplanter af den længelevende slags er roser, hortensiaer, sommerfuglebuske, buksbom, taks, lavendel og hibiscus. De kan alle holde til at stå ude hele året, hvis det er i nærheden af husets lune mure, og de bliver beskyttet mod vinterens nedbør.

Følsomme planter i flytbare beholdere

Krukker og mobile plantekummer er også velegnede til buske og knolde, som skal tages ind i frostfrie rum om vinteren. Det kunne være fuchsia, engletrompeter, dahlia, gladiolus, knoldbegonier, figen, oliven, citrus- og oliventræer. I et mobilt højbed med hjul kan de let rulles ind på en passende vinterplads.

Stauder i blomsterkasser og krukker

Velegnede stauder i krukker og plantekasser er især hosta, storkenæb, lupiner, alunrod, græsser, katteurt, staudesalvier, løvefod, pæoner, sankthansurt, kæmpestenbræk og så videre. Hvis de kan klippes ned efter blomstringen og derefter blomstre på ny, er lykken gjort.

Træer i plantekasser

Små træer af pil, ærtetræer, roser, japanske ahorn og laurbærkirsebær er også fine til at plante i plantekummer og krukker.

Krukker og plantekummer som urtebed

Endelig kan du kaste dig ud i at dyrke små urtehaver i krukker og kummer. Jordbær, salat, persille og alle krydderurter egner sig fortrinligt til formålet.

Dekorative haver

Plantekasser og krukker er kønne at se på og fremhæver planternes former og farver. Selv grøntsager som salat får en dekorativ effekt i en krukke eller plantekumme.

Have i højden

Solen varmer hurtigere jorden i en krukke eller plantekasse op, så planterne kommer tidligere i gang om foråret. Samtidig er planterne mere i øjen- og arbejdshøjde i en plantekumme eller krukke. Det bliver lettere at fjerne ukrudt, og dufte og farver kommer tættere på.

Mobile haver

Krukker og plantekasser med bund kan flyttes, så haven let kan ’møbleres om’. En plante, der ikke trives, skal måske flyttes til et mere solrigt sted. De blomster, der står flottest netop nu, kan gives en mere fremtrædende plads. Og planter, der ikke tåler kulde, kan flyttes inden døre om vinteren. Med Land Højbedes nye mobile højbede er det endnu lettere at flytte rundt på selv forholdsvis store plantekummer og planter.

Have på taget, altanen, terrassen…

Ikke alle har en stor have med vidtstrakte plantebede at slå sig løs i. Men med krukker og plantekasser kan taget, altanen, terrassen eller den lille gårdhave laves om til en frodig oase. Der kan dyrkes forbavsende meget på begrænset plads i en plantekumme; både grøntsager, urter, blomster og bær, ja selv buske og mindre træer.

Højbede fra Land med bundplader i sort plastik er et godt alternativ til krukker. De fås med knopper til bunden, som giver ventilation og skåner underlaget, og med hjul, som gør dem lette at flytte.

Hermed følger en beskrivelse af de 8 krydderurter, som konen og højbedemanden holder mest af:

Purløg

Flerårig. Denne krydderurt kommer først af alle om foråret og er utrolig nem at have. Når purløgene bliver klippet ned, pipler de hurtigt op igen. Vi grovklipper og drysser denne herlige løgagtige smag på næsten alt. Purløg er en af de planter, hvor man både sparer mange penge ved at kunne hente den ude i haven, og hvor man samtidig har den her og nu, når man pludselig får lyst til lidt purløg på en æggemad – en æggekage uden purløg er en falliterklæring.

Timian

Flerårig. Dette er min favoritkrydderurt, da den smager herligt og kan klippes af hele året. Køb fire potter timian og sæt dem ned i dit plantebed. Timian har en fantastisk aroma, som gør den velegnet til gryderetter og grøntsagssupper, lamme- og vildtretter, kødretter og fjerkræ. Timian er også god til stegt eller grillet kød. Krydderurten giver en god smag til hjemmelavet marinade, eddike, i salt og olie.

Persille

2-årig. Intet dansk køkken uden persille. Bredbladet persille er blevet sagen, men mange sværger stadig til kruspersille. Som krydderi bruges den først og fremmest rå, som det pyntende og sunde grønne drys, til snart sagt alting. Den kan også koge/stege med i sauce, gryderetter, fonde og suppe m.m. for smagens skyld, men det går ud over nogle af vitaminerne. Men hvor var vi danskere også henne uden persillesaucen!

Dild

1-årig. Frisk dild er en af sommerens dejlige krydderurter. Dild er en klassiker til fisk og kartofler i sommerens mange hyggestunder. De flotte dildskærme er uundværlige til syltning. Dild tiltrækker nyttige insekter, som gør kål på bladlus. De fine dildblade kan fryses og gemmes til de mørke, kolde måneder.

Kørvel

1-årig. Hvert år laver vi en kørvelsuppe, hvor vi kommer en masse kørvel i suppen, meget mere end der står i opskriften, og det smager! Bladene anvendes friske eller frosne som krydderi til blandt andet suppe, sauce, salater, kylling, æg- og fiskeretter.

Salvie

Flerårig. Den vanskeligste krydderurt for os danskere, men den endte i et højbed og som alle andre krydderurter kan den googles. Og der står, at den friske salvie går godt med olivenolie, hvidløg, persille, oregano og mange flere friske urter. Salvie og tomat passer også meget fint sammen, men vær forsigtig. Vi bruger salvie sammen med ovnbagte kartofler.

Basilikum

1-årig. Basilikumplanten skal du købe og sætte ud som den sidste plante i dine plantebede. Plant den først i juni måned, da den er meget kuldefølsom. Står din basilikum et solrigt og vindstille sted, vokser den hurtigt op i den varme jord, og du får en drømmeplante til din pesto, tomatsalat med mozzarella og pizzaen. Det en god ide at begynde at knibe topskuddene af, efterhånden som den skal bruges frisk til maden. Det får planterne til at buske sig.

Citronmelisse

Flerårig.  Om aftenen eller midt på dagen tager du de friske skud af din citronmelisse, hælder kogende vand over, lidt honning i, og du har en herlig, frisk sommer te. Som krydderurt bruges blade og blomster. De bruges til alt fra fisk til salater, grønt drys, olier, eddike, saucer, dressinger, kager og desserter, hvor man kunne tænke sig citronsmag.

Mynte til mojito er en dejlig klassiker

Krydderurter står bedst og flottest i små selvstændige højbede på 40×40 cm eller 60×60 cm. Er du kreativ, kan du kombinere med trekanter.  Alle ved, at krydderurter dufter. Tænk sig dagligt at besøge sine krydderurter med en saks i hånden, se og dufte.