Opskrifter mm.

Jeg elsker rabarber – ikke kun fordi kombinationen af sødme og syrlighed er skøn, og farven er fantastisk, men også fordi det er en af årets første afgrøder i haven. Jeg har allerede høstet et stort bundt rabarber og omsat dem til en rabarberlagkage. Opskriften fik jeg for nogle år siden af en veninde. Det var første gang, jeg hørte om at kombinere rabarber og ingefær, men nu ser jeg kombinationen overalt, og det er ikke uden grund – de to klæder hinanden ualmindeligt godt. Her kommer den:

3 lagkagebunde
100 g knuste makroner

Mos:
750 g rabarber
200 g sukker
2 spsk fintreven ingefær

Råcreme:
4 past. æggeblommer
2 spsk sukker
2,5 dl piskefløde
200 g græsk yoghurt 10%

Ovetræk og pynt:
50 g god flødechokolade
0,5 dl piskefløde
1 tsk smør
citronmelisse

Til mosen koges rabarber, sukker og ingefær ved svag varme under låg i ca. 1/2 time.
Til cremen piskes æg og sukker skummende, fløden piskes stiv og begge dele vendes forsigtigt sammen med yoghurten.
Til overtrækket hakkes chokoladen og smeltes med fløde og smør ved svag varme.
Det hele lægges sammen: bund, halvdelen af mosen, halvdelen af makronerne, halvdelen af cremen, bund igen, mos, makroner, creme, bund – og så overtræk.

Velbekom!

Havekalender

Maj er haveårets travleste og frodigste måned. I år tegner den til at blive kølig, i hvert fald sammenlignet med de sidste par års næsten sommerlige majklima. Ikke desto mindre er det nu, der for alvor skal sås og plantes til sommerens og efterårets høst.

• Første runde spinat, salat, ærter, gulerødder, radiser og diverse krydderurter er allerede sået i slutningen af maj, men jeg vil fortsætte med at så med jævne mellemrum hen over foråret og forsommeren. På den måde bliver der ved med at være friske sommerafgrøder at tage af, i stedet for at alt er høstklart og skal spises på én gang.
• De mere varmekrævende planter skal først sås og udplantes i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Det gælder bl.a. majs og squash. Jeg har forsøgt mig med at forspire nogle majs i vindueskarmen for at give dem et forspring, men vil også så nogle direkte på friland – i mine højbede, hvor jordtemperaturen er højere end i de almindelige bede. Squashene vil jeg i år så i nogle store murerbaljer, som står tilbage efter sidste års store projekt i haven: bygningen af en lerovn til aftenhygge og pizzabagning. De lange skud på squashplanterne vil se dekorative ud, når de breder sig ud over kanten af baljerne.
• I det hele taget skal nogle af de mange planter, jeg har forspiret i vindueskarmen så småt til at hærdes og gøres klar til udplantning. Blandt dem er en del sommerblomster, men jeg vil nok alligevel supplere med nogle af de smukke blomster, der frister overalt i både plantecentre og supermarkeder for tiden.
• Georgineknoldene, som har overvintret i kælderen, skal også hentes frem og plantes ud i haven. Jeg har efterhånden omkring 10 forskellige slags. Desværre synes min kæreste, de er lidt for voldsomme med deres svulmende, fyldige blomster i klare farver, men jeg vil nyde dem alligevel…
• I drivhuset  begynder der rigtig at blive varmt i maj. Det betyder, at det er tid til at plante planter ud i de plantesække, som har ligget klar og suget varme til sig under glasset i et par uger. De primære afgrøder i drivhuset i år bliver  tomat, chili og aubergine. Agurken vil jeg have på friland i år, da den sidste år fik meldug, som bredte sig til nogle af de andre planter og skabte problemer. På friland er der bedre ventilation omkring bladene, så de ikke så nemt bliver angrebet, og i hvert fald breder melduggen sig ikke til alle de andre drivhusplanter.
• Drivhuset er også meget velegnet til at forspire bl.a. bønner, så de er klar til udplantning på friland i juni. Jeg har købt en del forskellige bønner til spiring og har desuden i mit lille frølager fundet nogle flotte pralbønner, som jeg skal prøve at så. Pralbønnerne er frø af frø af bønner, som jeg fik for et par år siden af en skolepige i en af Københavns skolehaver. De er meget flotte, spættede i lilla og lyserøde nuancer.
• Maj er et godt tidspunkt at formere stauder og urter. Jeg vil helt sikkert prøve at formere nogle af mine forskellige timianplanter. Jeg elsker timian og var derfor meget begejstret, da en gartner anbefalede mig at bruge timian som bunddække mellem mine rosenbuske, der fungerer som hæk ud mod havestien. Jeg har plantet forskellige slags timian – nogle er bukket under for frosten i vinter, men andre skyder ivrigt frem i forårsvarmen. Dem skal jeg have til at brede sig. Nogle af de nye skud klippes af og stikkes 1-2 cm ned i potter med let jord – helst inden de sætter blomst. Potterne vandes, dækkes med hvid plast holdt oppe med buer eller lignende og sættes lunt, men skyggefuldt, helst i drivhuset. Efter et par uger er de i vækst og kan så småt plantes ud.
• Kartoflerne er lagt i jorden i slutningen af april. Så snart de skyder op af jorden, er det tid at begynde at hyppe. Lidt ekstra jord rives op omkring toppene fra begge sider. Min far plejer de første uger at dække toppene helt, hver gang de igen titter frem. Fordelen ved at hyppe godt er for det første, at man undgår, at kartoflerne får lys og bliver grønne og giftige. For det andet  er selve kartoflerne en slags udposninger på plantens rodnet, så jo større rodnet, jo flere kartofler.

Ja, der er nok at gå  gang med – jeg glæder mig!

Opskrifter mm.

Hvem siger, at man ikke kan lave salat af vintergrøntsager? Opskriften her beviser det modsatte. Kunsten er at snitte de faste og fiberrige vintergrøntsager fint. Her får de modspil af de lækre, saftige appelsiner, som også er i højsæson om vinteren. Langt hen på foråret er det stadig rod- og citrusfrugter, som dominerer i supermarkedernes frugt- og grøntafdelinger. Jordskokkerne, som er brugt på billederne her, er vintersæsonens sidste høst i kolonihaven, som jeg gravede op i slutningen af marts, hvor de var så sprøde og spændstige som nogensinde. Skåret i tynde skiver er de simpelthen bedre end selv de mest knasende chips og småkager, hvis du spørger mig.

Opskriften er stor nok til tilbehør til fire personer, men kan også bruges som frokostret til to, evt. suppleret med skiver af kogt kylligebryst, dampet eller røget laks eller lignende.

Jordskokkesalat

• 500 g jordskokker, skrællet og skåret i skiver, så tyndt som muligt
• 1-2 porrer, renset og skåret i helt tynde strimler
• 3 appelsiner, skrællet og skåret i tykke skiver på tværs af ’bådene’
• 50 g ristede, grofthakkede nødder
• 1 spsk god olie
• 1 spsk citronsaft eller æbleedike
• salt og peber

Jordskokkeskiverne arrangeres i dekorative striber på et fad eller en tallerken skiftevis med porrerstrimler, appelsinskiver og hakkede nødder. Olien rystes sammen med citronsaft, salt og peber og hældes over salaten.

Sprødt og nøddeagtigt, saftigt og syrligt-sødt – mmm!

Havekalender

Der kommer til at ske så meget i haven i april, så det næsten ikke er til at remse det hele op, men her kommer nogle af de vigtige ting:

• Først og fremmest skal der luges godt, mens ukrudtet endnu ikke har fået så godt fat – det sparer meget besvær senere på sæsonen. Især kvikgræsset er betydeligt nemmere at få til at slippe jorden i det tidlige forår, end når det for alvor begynder at gro.
• Roserne skal klippes godt tilbage. Mine roser i kolonihaven blev først plantet sidste år, så det virker lidt voldsomt at beskære allerede, men for at få gode, tætte rosenbuske er det vigtigt at skære godt ned hvert år, så planterne forgrener sig fra bunden. Alle døde grene skal fjernes, da de er lette ofre for svampesygdomme, som kan brede sig til hele planten.
• Græsset skal klippes første gang. Det er en god ide at vælge plæneklipperens højeste indstilling de første gange, indtil græsset har fået rigtigt godt fat igen efter vinteren. Jeg har fået ny håndskubber i julegave og glæder mig til at tage den i brug!
• Jeg er allerede lidt sent ude med at forspire sommerblomster, men håber det kan nås endnu. Blandt andet har jeg frø til citron- og appelsintagetes – de har begge helt fantastisk duft og farve og er samtidig gode til at skræmme gulerodsfluer væk. Når de er klar til det, er det derfor en rigtig god ide at plante dem ud tæt på gulerødderne. Havde jeg været lidt tidligere ude med forspiringen, skulle jeg have været i gang med at hærde sommerblomsterne til udplantning sidst på måneden. Nu må det nok vente til begyndelsen af maj. Til gengæld kan jeg måske snyde lidt med nogle sommerblomster fra plantecentret. Det er svært ikke at lade sig friste, når man ser de mange fine farver og former.
• Der skal også sættes gang i forspiring af tomat-, agurk- og diverse chiliplanter, så de er klar til udplantning i drivhuset i maj.
• Årets læggekartofler er allerede lagt til spiring. De skal lægges i jorden sidst på måneden. Til den tid skal der også sættes løg. Jeg har anskaffet sætteløg til både rødløg, skalotteløg og hvidløg. Næste år vil jeg prøve at forspire løgfrøene selv, tror jeg, men i år er det blevet den lette løsning med sætteløg, lige klar til at stikke i jorden.
• Når jordtemperaturen når 10 grader, skal der sås radiser, gulerødder, persillerødder, pastinakker, spinat, salat, grønkål og rødbeder. Det er en god ide at så radiser mellem gulerødder, persillerødder og pastinakker. Radiserne spirer hurtigt og kan derfor bruges til at markere rækkerne med rodfrugterne, som spirer langsomt. Så kommer man ikke så let til at gå dem for nær med hakkejernet. Radiserne skal ikke sås for tæt mellem de andre frø. Et radisefrø for hver 6-8 cm er passende. Så tager radiserne ikke over, men fungerer som ammeplanter, der beskytter de andre planter, mens de spirer.
• I højbede går jordtemperaturen hurtigere i vejret. Det giver mulighed for at så lidt tidligere. Krydderurter som purløg og persille er blandt de afgrøder, jeg vil så i højbede og krukker allerede i april, men også gulerødder og mange andre grøntsager vil jeg give et forspring i højbedene.
• Der skal også sås ærter. Sidste år lavede jeg mig et par fine ærtestativer af armeringsjern, som hurtigt rustede, så de kom til at matche mine højbede, der har samme rustrøde overflade. Det så flot ud og var meget praktisk, så ærtestativerne skal helt sikkert genbruges i år.
• Vinplanten i havestuen i det lille kolonihavehus blev ramt af meldug sidste år. Jeg var nødt til at skære vinstokken helt ned, så det er lidt spændende, om den skyder igen i år. Under normale omstændigheder ville den så småt begynde at blomstre i løbet af april. Jeg må se, hvad der sker.
• En kollega har lovet mig nogle stikkelsbærbuske. De skal også plantes i april, som er et godt tidspunkt at plante løvfældende planter.
• I første omgang skal jeg nyde de mange flotte tulipaner, som netop nu er på vej op af jorden. Jeg kan godt lide at blande tulipaner i mange forskellige farver i en buket, men en af mine favoritter er en helt mørklilla tulipan, der ser næsten sort ud, lige inden den rigtig springer ud. Jeg skal helt sikkert have sat mange flere tulipanløg i haven med tiden – jeg er altid på udkig efter fine sorter at supplere med.

Endelig forår!

Det kribler i haveejerne, men heldigvis også i haverne.

I søndags blev flaget hejst for første gang i år kolonihaven, og glade haveejere – unge som gamle – var mødt op for at fejre begivenheden og så småt tage hul på havearbejdets glæder efter en lang og usædvanligt kold vinterpause.

Jeg var selvfølgelig blandt dem, der ikke kunne vente med at komme i gang. Men før det gik løs med skovl og skuffejern, tog jeg en tur rundt i haven for at danne mig et overblik over tingenes tilstand. Til min store glæde opdagede jeg, at jeg langtfra er den eneste, det kribler i under forårssolen. Rundt om i bede og krukker er både dyr og planter i fuld gang med deres forårsarbejde:

De mange forårsblomster er selvfølgelig en fryd at se på. Især krokusserne står for tiden flot i flere forskellige farver. Men også flere grøntsager og urter er på vej allerede. Peberroden har sendt livskraftige, nye skud op af jorden. Det samme har anis, fennikel og flere andre urter. Rabarberne kigger frem med deres skrigende lyserøde skud. Bemærk også den lille mariehøne, som gemmer sig mellem rabarberskuddene på billedet nedenfor. Mariehøns er blandt dyreverdenens første forårsbebudere.

Enkelte afgrøder har overvintret under sneen og kan stadig høstes. En af dem er jordskokkerne. Jeg hev de sidste toppe op og pillede alle de regulære knolde af, inden jeg lagde resten af de knudrede rødder, uden toppe, tilbage i jorden, så de kan sætte nye knolde i år. Forårets jordskokker er akkurat så faste og sprøde som efterårets – fantastisk! De porrer, jeg lod stå sidste år, står også stadig ranke og venter på at vokse sig store og sætte blomster og frø. Porrer blomstrer først på andet år, så hvis man vil nyde de kæmpemæssige hvide blomsterkupler og tage frø til et nyt års spirer, må man lade nogle overvintre.

Der er grøde i forårshaven!

Havekalender

Marts måneds gøremål i haven:

• I februar blev de første frø sået i små potter til forspiring i vindueskarmen. Jeg såede blandt andet porrer, persille og – som et nyt eksperiment – kapers. I denne måned er det radiser, salat, spinat, kål, forårsløg, dild, kørvel, tomat og flere andre, der står for tur. Jeg følger op med billeder, når de rigtigt begynder at spire!
• I slutningen af marts skal der lægges kartofler til spiring et mørkt og køligt sted. Et godt tip er at lægge dem i gamle æggebakker. Enden med de små knopper, der senere bliver til spirer, vendes opad. På den måde vokser spirerne med det samme i den rigtige retning. Samtidig vælter kartoflerne ikke så let rundt mellem hinanden, så spirerne knækker.
• Drivhuset er endnu ikke blevet renset ud efter sidste sæson, da alting stadig er koldt og frossent i haven. I marts er der dog ingen vej udenom. Alt skal vaskes ned, så bladlus, meldug mm. ikke bliver videreført til den nye sæson. De gamle plantesække fra kapilærkasserne og al jorden i krukker og potter skal skiftes ud. Det er en god ide at lægge nye plantesække ind i drivhuset med det samme – og gerne et par ekstra til at fylde krukker og potter med senere. I mørke plasticsække bag drivhusets glas bliver jorden varmet godt op, inden den skal bruges. Jorden skal være 7-8 grader varm, før selv de tidlige urter vil trives. Den gamle jord vil jeg genbruge i mine nye højbede til jordbær, blandet op med kompost og gødning.
• I det hele taget skal jorden i køkkenhaven gødes hen mod slutningen af måneden – hvis ellers frosten til den tid er ved at være af jorden. Haveforeningen skulle gerne få et læs god kogødning hjem. Derudover må jeg se, hvor langt indholdet i min kompostbeholder rækker.
• Frugttræerne skal også gødes tidligt. Mine frugttræer – to æbletræer og et kirsebærtræ – står midt i græsplænen, så der kan jeg ikke grave den friske kogødning ned. Jeg må i stedet sprede en god organisk gødning ud over græsset under hele kronen.
• Frem for alt er marts måned tid til at nyde det spæde forår i haven. Dejlige er ikke mindst de mange krokus i forskellige farver. Krokus er også fine at tage med ind og sætte i en lille vase eller krukke. De afplukkede blomster holder sig et par dage i vand. Graver man blomsterne op med løg og det hele, holder de længere, og løgene kan lægges tilbage i haven, når de er afblomstret – så kommer de igen til næste år. I stuen pynter i øvrigt stadig de grene, jeg skar i haven i februar, med store knopper, der er lige på nippet til at springe i blomst. Der er selvfølgelig billeder på vej…

Endelig er ved at blive havetid!

Så er det officielt: Foråret er på vej. Det kan godt være, det gemmer sig under sneen de fleste steder, men enkelte steder titter det frem. For eksempel i form af de første erantis. Og rhododendronbuskene er også ved at have fået store, flotte knopper.

Det betyder, at det snart er tid til at tage i haven igen. Så snart frosten er af jorden, må jeg i gang med at grave og regere. Jeg kan slet ikke vente (har jeg nævnt det før?).

Indtil da må jeg nøjes med at slå mig løs med forspiring hjemme i vindueskarmen. Det er heldigvis også sjovt!