Havekalender

Sikke en april måned! Så dejligt påskevejr har vi vist sjældent haft, og så mange gode havedage. Nu står der maj på kalenderen, og selvom det er blevet lidt køligere, er vejret stadig til havearbejde – heldigvis.

• Først og fremmest skal jeg huske at vande alle de større planter, jeg har flyttet til nye pladser eller plantet ud i april. Jeg er endelig blevet færdig med en foreløbig haveplan og begynder at have en ide om, hvad der skal være hvor i haven. Det er selvfølgelig bedre at vente til efteråret med at plante ud og plante om, men jeg er nok lidt utålmodigt anlagt, og nogle steder har større omlægninger gjort det nødvendigt at forsøge at flytte planter nu, hvis ikke de simpelthen skulle opgives. Blandt andet har jeg flyttet nogle roser og plantet forskellige bærbuske. En rhododendronbusk har jeg også flyttet, da den ikke ville trives, hvor den stod – bladene var helt gule og triste, og knopperne meget små. Den har fået en stor portion spagnum, noget surbundsgødning og nogle gode spandfulde vand, så den forhåbentlig kan komme godt i gang på det nye sted. Men den, og de andre ny- og omplantninger, skal stadig vandes i den første tid, med mindre vi får nogle ordentlige regnskyl.
• De nysåede grøntsager og urter i køkkenhaven skal også holdes fugtige. Blandt andet har jeg sået rødbeder, radiser, kørvel og koriander i april. I maj følger så de fleste andre afgrøder i køkkenhaven. Den første spinat har jeg høstet, og når hele plantekassen med spinat er ryddet, sår jeg til igen. Jeg har 3-4 forskellige spinattyper, som jeg vil veksle med hen over sommeren. Bønner og majs, som elsker varme, er jeg i gang med at forspire indendørs. De kan plantes ud om et par uger.
• Jeg er også godt i gang med at forspire diverse blomster til haven. Georgineknoldene fra sidste år har jeg suppleret med nogle nyindkøbte, og de er alle godt i gang med at spire. Jeg nipper topskuddene af, efterhånden som de kommer op, så planterne kan buske sig fra starten. Af en veninde har jeg fået nogle nysåede georgineplanter, som også er godt på vej op. Det samme er andre af de frostfølsomme løg og knolde, jeg har sat til forspiring: ranunkler, akeleje og gladiolus. Og desuden en række andre blomster, jeg har sået indendørs: Zinnia, purpursolhat m.fl. Selvom påsken har været varm, og lokalvejret ikke lover nattefrost foreløbig, tør jeg ikke plante ud før om et par uger. Det giver mig til gengæld tid til at få ryddet blomsterbedene for ukrudt først… Solsikker og morgenfruer vil jeg så på friland. Og roserne, som blev beskåret og gødet i april, skyder livligt – selv dem, jeg har flyttet – så mon ikke der bliver masser af fine blomster at se på, snuse til og plukke af til sommer…
• Endelig er der jo tomat- og chiliplanterne indenfor i vinduet. De er ved at blive lidt ranglede og skal plantes ud meget snart. Jeg regner med at modtage mine nye kapillærcovers til kapillærkasserne en af dagene, og derudover vil jeg plante nogle af tomaterne ud i krukker. Dem, jeg planter i krukker, vil jeg nippe topskuddene af, så de busker sig mere. Er det ikke nok, må jeg finde på en form for espalier eller snore, de kan bindes op ad.
• Så er der forårets store projekt: anlæg af en græsplæne i forhaven mod øst og langs husets nordside. I påsken fik vi fjernet en gammel flisebelægning, en lav hæk og nogle andre gamle planter. Tilbage i forhaven er nu kun den nye bøgehæk mod fortovet og det store magnolietræ (som blomstrer storslået netop nu!), og på nordsiden er der ryddet til græs i en bane mellem huset og et langstrakt bed langs hækken, hvor jeg har plantet de nye bærbuske. Efter at have ryddet det gamle væk, fyldte vi op med jord, som var gravet op andre steder i haven, og med kompost hentet på genbrugspladsen, og gravede det hele godt igennem. Nu venter vi på, at nogle gode regnbyger kan få jorden til at sætte sig lidt igen, inden vi planerer færdig, stamper let og sår græsset. Det er bedst at så, når vejrudsigten viser masser af gråvejr og regn. Ellers kommer vi til at skulle vande hele plænen, og det bliver hurtigt til et spild af både tid og vand. Til forhaven har jeg valgt en helt almindelig, tæt og slidstærk græsblanding, så ukrudtet ikke får mange chancer, og så vi kan gå hen over græsplænen uden at lave grimme mærker. Til nordsiden har jeg valgt en blanding, som er særligt egnet til skygge.
• I maj skal haven selvfølgelig også bare nydes! Jeg har sat havemøblerne frem, og de første måltider er indtaget på terrassen – selv morgenmaden kunne vi sidde på terrassen med i påsken. I gårdhaven mod syd er der dejligt med sol og læ fra om morgenen til langt ud på eftermiddagen, og derefter er der sol på terrassen mod vest. Perfekt!
• Jeg kommer nok også løbende til at brygge videre på haveplanerne, efterhånden som jeg får nye ideer og bliver klogere på, hvad der kan gro hvor. Jeg søger hele tiden råd hos venner og familie, på nettet, i mine havebøger, og hvor jeg ellers støder på havetips. Og så overvejer jeg at investere i et besøg af en havearkitekt, inden jeg for alvor begynder at lægge om i gårdhaven og mod vest…

Det kribler og krabler efter at komme i gang med det hele!

Havekalender

Endelig er det blevet forår! Mens haven har været frosset ned i vinterkulden, har jeg været travlt optaget af alt muligt andet, men nu har duften af forårslun muldjord igen taget magten over mig, og jeg er i fuld gang med alverdens haveplaner – og ikke mindst med at så og spire.

• Første opgave i haven her i april bliver oprydning. Vi er så småt i gang, men der er en del at rydde op på. Desværre drejer det sig ikke kun om visne planterester, men også om store dynger af jord og sand fra et gravearbejde i efteråret, hvor vi fik lagt nye kloakrør i jorden. Det er bare at tage fat med skovl og trillebør. En del af jorden skal vi gemme, da vi har planer om at anlægge nogle store højbede til køkkenhaven enten denne eller næste sommer – men den behøver jo ikke ligge i store dynger midt på terrassen…
• En anden opgave bliver at konstruere vores eget lille midlertidige drivhus af plastdug til nogle af de mange fine små chili- og tomatplanter, jeg har forspiret i vindueskarmen. Det rigtige drivhus får vi ikke klar før til næste sæson, så der skal tænkes i nødløsninger imens. Vi regner også med at sætte nogen af planterne på friland, og nogle enkelte får måske lov at blive indenfor i vindueskarmen.
• Ukrudtet skal der også gøres noget ved. Det er om at komme i gang tidligt, inden rødderne får for godt fat i jorden. Selv kvikgræs og mælkebøtter kan man faktisk få ram på i denne tid, så jeg må ud på knæ. Der skyder uhyggeligt meget ukrudt op mellem fliserne, og jeg forsøgte sidste år at komme det til livs – bare på den ene side af huset – men måtte opgive til sidst, da vi havde travlt med at bygge om indvendigt. I år har jeg stadig travlt med alt muligt, men ambitionerne må jeg da have lov at have alligevel. Hvis jeg nu kommer tidligt i gang, har jeg en chance!
• Så til det rigtig sjove: såning. Jeg har allerede sat et par små plantekasser op og sået spinat og hestebønner. Uha, jeg glæder mig til at kunne sætte tænderne i den friske, sprøde spinat! Plantekasserne har jeg sat på den luneste plet i gårdhaven, så mon ikke der er en god chance for tidlig høst… De første rødbeder kan jeg også snart så, og så skal jeg have lagt kartofler til spiring snarest. Sidst på måneden kan jeg lægge dem og sætte løg. Køkkenhaven får i år lov til at brede sig i gårdhaven mod syd, da vi har store planer om at lægge stykket mod vest helt om. Det ville være ærgerligt at have sået og plantet løs for så at måtte grave det hele op igen.
• Lige uden for vinduet strutter knopperne på forsytiaen. Svigermor siger, at roserne skal beskæres, når forsytiaen blomstrer, så det kan ikke vare længe. Der er indtil videre ikke ret mange planter i haven ud over forsytia og roser, som må have været vores forgængeres favoritter. Med andre ord bliver det ikke til at overse, når det er tid at beskære roserne, og det bliver helle ikke nogen helt lille opgave at overse at få det gjort. Jeg har aldrig prøvet at beskære roser før, da jeg plejer at være mest til buskroser, der ikke kræver helt så megen beskæring, men med de mange fine roser i haven, må jeg hellere få det lært. Jeg må i gang med havebøger og –blogs.
• Hen mod slutningen af måneden kommer jeg til at følge spændt med i, hvordan knopperne på den nye bøgehæk ud mod fortovet i forhaven udvikler sig. Vi fik den endelig plantet i november – næsten i sidste øjeblik inden frosten satte ind og gjorde jorden umulig at arbejde med. Jeg elsker nyudsprungne bøgeblade og krydser bare fingre for, at alle planterne har overlevet omplantningen og vinterfrosten.
• Bag bøgehækken i forhaven står et ualmindelig stort og flot magnoliatræ. Det blomstrede netop, da vi overtog huset i starten af maj sidste år, men med lidt held går det i gang sidst i denne måned. I forbindelse med vores gravearbejde i efteråret fik vi gravet en frygteligt forvokset tjørnehæk og en kæmpemæssig tuja op, som var ved at drukne den stakkels magnolia, så i år kommer den forhåbentlig rigtig til sin ret. Vi har planer om at plante til med smukke blomstrende buske i forhaven – i en moderat størrelse, der ikke drukner magnoliaen – men i første omgang vil vi fjerne en gammel flisebelægning, planere og så noget græs, til vi har fået beplantningen planlagt ordentligt.

Ja, der er nok af planer og alt for lidt tid – men mange dejlige forårstimer i haven forude!

Haveprojekter

Jeg har netop væren en tur i Estland og fandt søndag formiddag frem til en markedsplads fyldt med blandede boder med nyplukkede svampe og bær, hjemmestrikkede sokker og vanter, storblomstrede kjoler, kniplingesjaler – og tulipanløg.

Straks begyndte det at klø i mine fingre efter at komme i haven og lægge løg til forårets blomsterpragt. Netop nu – fra slutningen af august til den første nattefrost – er den bedste tid på året at lægge blomsterløg. Jeg havde ikke helt styr på reglerne for import af blomsterløg inden for EU, så jeg turde ikke købe nogen med fra Estland. I stedet strøg jeg ud og købte en hel pose forskellige løg, da jeg kom hjem. Og så blev der lagt haveplaner:

Forårsgræsplæne med et blomstertæppe af krokus

Først og fremmest vil jeg lægge krokusløg i græsplænen. Krokus blomstrer så tilpas tidligt, at jeg godt kan vente med at slå græsset, til de er afblomstret. Indtil da vil de danne et smukt og farverigt blomstertæppe på en ellers stadig lidt vintergrå græsplæne.

Jeg har valgt et par poser krokusløg med blandede farver. Græstørven skal løftes af, og løgene graves 6-8 cm ned i jorden, inden den lægges tilbage. Det er bedre at grave huller til løgene end at stikke huller ud med en plantepind. Dermed undgår man at trykke jorden sammen. I min have er jorden temmelig leret, så jeg vil lægge lidt grus under hvert løg, så jorden ikke bliver for tung og våd omkring løget.

Haveplaner med tulipaner

Tulipaner skal jeg selvfølgelig også have flere af – de er nogle af mine favoritter. Jeg har valgt nogle liljeformede i blandede farver og desuden en del almindelige  i tre forskellige farver: nogle helt dybrøde – næsten sorte, nogle hvide og nogle enkelte lyserøde. De tre farver vil stå godt til hinanden.

Udfordringen bliver så at undgå at blande de nye tulipaner med de mange tulipaner i alle mulige andre farver og faconer, der er i haven i forvejen. Jeg kan selvfølgelig ikke helt huske, hvilke forårsblomster der kommer hvor. Næste år vil jeg prøve at huske at skrive det ned! I mellemtiden vil jeg plante mine tulipanløg i et par krukker og plantekasser, hvor jeg ved, der ikke ligger løg i forvejen. Så kan jeg finde den perfekte plads til foråret og forsigtigt flytte dem ud der, når de er afblomstret. Det kan være, jeg også skal rokere lidt om på de gamle tulipaner og sortere dem efter farve og type. Lige nu ligger de meget blandet.

Tulipanløgene skal lægges lidt dybere end krokus – i 10-15 cm’s dybde – og vil helst have en solrig plads.

Allium til den stramt designede have

Noget af det, jeg glæder mig rigtig meget til, er at lægge de alliumløg, jeg har købt.

Allium er en forholdsvis ny opdagelse for mig. Jeg lagde nogle løg af gul og hvid allium sidste år – begge af typen der danner en skærm af stjerneformede blomster og minder lidt om en stjernekaster. De gule kaldes også guldløg. Dem er jeg blevet så glad for, at jeg kar købt nogle ekstra.

Desuden fandt jeg løg til to andre typer allium. De bliver begge højere end guldløgene og får en tæt kugle eller kolbe af mindre blomster. Her kan man virkelig se slægtskabet med spiseløg.  De kuglerunde lilla allium aflatunense minder rigtig meget om de blomster, porrer sætter, hvis man lader dem stå til andet år. De har en næsten grafisk renhed over sig og vil tage sig rigtig godt ud i en stramt designet have med rene linjer.

Jeg har netop planer om at forny belægningen på terrassen og vil bygge den nye terrasse stramt op. Der skal være skarpt afgrænsede bede i huller i belægningen og desuden kasser bygget op i træ eller metal, der nogle steder skal fungere som højbede og andre steder som bænk, med en siddeplade ovenpå. Tegninger og videre planer følger senere – det er sjovt at lege havearkitekt!

Foreløbig må også alliumløgene blive lagt midlertidigt i krukker og højbede. Ja, sådan må det være, når man ikke kan vente med at købe løg og planter, til man har bedet klar.

Løgene til de store allium skal lægges i 10-12 cm’s dybde, de små knap så dybt.

Jeg glæder mig allerede til foråret!

Opskrifter mm.

Jeg elsker rabarber – ikke kun fordi kombinationen af sødme og syrlighed er skøn, og farven er fantastisk, men også fordi det er en af årets første afgrøder i haven. Jeg har allerede høstet et stort bundt rabarber og omsat dem til en rabarberlagkage. Opskriften fik jeg for nogle år siden af en veninde. Det var første gang, jeg hørte om at kombinere rabarber og ingefær, men nu ser jeg kombinationen overalt, og det er ikke uden grund – de to klæder hinanden ualmindeligt godt. Her kommer den:

3 lagkagebunde
100 g knuste makroner

Mos:
750 g rabarber
200 g sukker
2 spsk fintreven ingefær

Råcreme:
4 past. æggeblommer
2 spsk sukker
2,5 dl piskefløde
200 g græsk yoghurt 10%

Ovetræk og pynt:
50 g god flødechokolade
0,5 dl piskefløde
1 tsk smør
citronmelisse

Til mosen koges rabarber, sukker og ingefær ved svag varme under låg i ca. 1/2 time.
Til cremen piskes æg og sukker skummende, fløden piskes stiv og begge dele vendes forsigtigt sammen med yoghurten.
Til overtrækket hakkes chokoladen og smeltes med fløde og smør ved svag varme.
Det hele lægges sammen: bund, halvdelen af mosen, halvdelen af makronerne, halvdelen af cremen, bund igen, mos, makroner, creme, bund – og så overtræk.

Velbekom!

Havekalender

Maj er haveårets travleste og frodigste måned. I år tegner den til at blive kølig, i hvert fald sammenlignet med de sidste par års næsten sommerlige majklima. Ikke desto mindre er det nu, der for alvor skal sås og plantes til sommerens og efterårets høst.

• Første runde spinat, salat, ærter, gulerødder, radiser og diverse krydderurter er allerede sået i slutningen af maj, men jeg vil fortsætte med at så med jævne mellemrum hen over foråret og forsommeren. På den måde bliver der ved med at være friske sommerafgrøder at tage af, i stedet for at alt er høstklart og skal spises på én gang.
• De mere varmekrævende planter skal først sås og udplantes i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Det gælder bl.a. majs og squash. Jeg har forsøgt mig med at forspire nogle majs i vindueskarmen for at give dem et forspring, men vil også så nogle direkte på friland – i mine højbede, hvor jordtemperaturen er højere end i de almindelige bede. Squashene vil jeg i år så i nogle store murerbaljer, som står tilbage efter sidste års store projekt i haven: bygningen af en lerovn til aftenhygge og pizzabagning. De lange skud på squashplanterne vil se dekorative ud, når de breder sig ud over kanten af baljerne.
• I det hele taget skal nogle af de mange planter, jeg har forspiret i vindueskarmen så småt til at hærdes og gøres klar til udplantning. Blandt dem er en del sommerblomster, men jeg vil nok alligevel supplere med nogle af de smukke blomster, der frister overalt i både plantecentre og supermarkeder for tiden.
• Georgineknoldene, som har overvintret i kælderen, skal også hentes frem og plantes ud i haven. Jeg har efterhånden omkring 10 forskellige slags. Desværre synes min kæreste, de er lidt for voldsomme med deres svulmende, fyldige blomster i klare farver, men jeg vil nyde dem alligevel…
• I drivhuset  begynder der rigtig at blive varmt i maj. Det betyder, at det er tid til at plante planter ud i de plantesække, som har ligget klar og suget varme til sig under glasset i et par uger. De primære afgrøder i drivhuset i år bliver  tomat, chili og aubergine. Agurken vil jeg have på friland i år, da den sidste år fik meldug, som bredte sig til nogle af de andre planter og skabte problemer. På friland er der bedre ventilation omkring bladene, så de ikke så nemt bliver angrebet, og i hvert fald breder melduggen sig ikke til alle de andre drivhusplanter.
• Drivhuset er også meget velegnet til at forspire bl.a. bønner, så de er klar til udplantning på friland i juni. Jeg har købt en del forskellige bønner til spiring og har desuden i mit lille frølager fundet nogle flotte pralbønner, som jeg skal prøve at så. Pralbønnerne er frø af frø af bønner, som jeg fik for et par år siden af en skolepige i en af Københavns skolehaver. De er meget flotte, spættede i lilla og lyserøde nuancer.
• Maj er et godt tidspunkt at formere stauder og urter. Jeg vil helt sikkert prøve at formere nogle af mine forskellige timianplanter. Jeg elsker timian og var derfor meget begejstret, da en gartner anbefalede mig at bruge timian som bunddække mellem mine rosenbuske, der fungerer som hæk ud mod havestien. Jeg har plantet forskellige slags timian – nogle er bukket under for frosten i vinter, men andre skyder ivrigt frem i forårsvarmen. Dem skal jeg have til at brede sig. Nogle af de nye skud klippes af og stikkes 1-2 cm ned i potter med let jord – helst inden de sætter blomst. Potterne vandes, dækkes med hvid plast holdt oppe med buer eller lignende og sættes lunt, men skyggefuldt, helst i drivhuset. Efter et par uger er de i vækst og kan så småt plantes ud.
• Kartoflerne er lagt i jorden i slutningen af april. Så snart de skyder op af jorden, er det tid at begynde at hyppe. Lidt ekstra jord rives op omkring toppene fra begge sider. Min far plejer de første uger at dække toppene helt, hver gang de igen titter frem. Fordelen ved at hyppe godt er for det første, at man undgår, at kartoflerne får lys og bliver grønne og giftige. For det andet  er selve kartoflerne en slags udposninger på plantens rodnet, så jo større rodnet, jo flere kartofler.

Ja, der er nok at gå  gang med – jeg glæder mig!

Opskrifter mm.

Hvem siger, at man ikke kan lave salat af vintergrøntsager? Opskriften her beviser det modsatte. Kunsten er at snitte de faste og fiberrige vintergrøntsager fint. Her får de modspil af de lækre, saftige appelsiner, som også er i højsæson om vinteren. Langt hen på foråret er det stadig rod- og citrusfrugter, som dominerer i supermarkedernes frugt- og grøntafdelinger. Jordskokkerne, som er brugt på billederne her, er vintersæsonens sidste høst i kolonihaven, som jeg gravede op i slutningen af marts, hvor de var så sprøde og spændstige som nogensinde. Skåret i tynde skiver er de simpelthen bedre end selv de mest knasende chips og småkager, hvis du spørger mig.

Opskriften er stor nok til tilbehør til fire personer, men kan også bruges som frokostret til to, evt. suppleret med skiver af kogt kylligebryst, dampet eller røget laks eller lignende.

Jordskokkesalat

• 500 g jordskokker, skrællet og skåret i skiver, så tyndt som muligt
• 1-2 porrer, renset og skåret i helt tynde strimler
• 3 appelsiner, skrællet og skåret i tykke skiver på tværs af ’bådene’
• 50 g ristede, grofthakkede nødder
• 1 spsk god olie
• 1 spsk citronsaft eller æbleedike
• salt og peber

Jordskokkeskiverne arrangeres i dekorative striber på et fad eller en tallerken skiftevis med porrerstrimler, appelsinskiver og hakkede nødder. Olien rystes sammen med citronsaft, salt og peber og hældes over salaten.

Sprødt og nøddeagtigt, saftigt og syrligt-sødt – mmm!

Havekalender

Der kommer til at ske så meget i haven i april, så det næsten ikke er til at remse det hele op, men her kommer nogle af de vigtige ting:

• Først og fremmest skal der luges godt, mens ukrudtet endnu ikke har fået så godt fat – det sparer meget besvær senere på sæsonen. Især kvikgræsset er betydeligt nemmere at få til at slippe jorden i det tidlige forår, end når det for alvor begynder at gro.
• Roserne skal klippes godt tilbage. Mine roser i kolonihaven blev først plantet sidste år, så det virker lidt voldsomt at beskære allerede, men for at få gode, tætte rosenbuske er det vigtigt at skære godt ned hvert år, så planterne forgrener sig fra bunden. Alle døde grene skal fjernes, da de er lette ofre for svampesygdomme, som kan brede sig til hele planten.
• Græsset skal klippes første gang. Det er en god ide at vælge plæneklipperens højeste indstilling de første gange, indtil græsset har fået rigtigt godt fat igen efter vinteren. Jeg har fået ny håndskubber i julegave og glæder mig til at tage den i brug!
• Jeg er allerede lidt sent ude med at forspire sommerblomster, men håber det kan nås endnu. Blandt andet har jeg frø til citron- og appelsintagetes – de har begge helt fantastisk duft og farve og er samtidig gode til at skræmme gulerodsfluer væk. Når de er klar til det, er det derfor en rigtig god ide at plante dem ud tæt på gulerødderne. Havde jeg været lidt tidligere ude med forspiringen, skulle jeg have været i gang med at hærde sommerblomsterne til udplantning sidst på måneden. Nu må det nok vente til begyndelsen af maj. Til gengæld kan jeg måske snyde lidt med nogle sommerblomster fra plantecentret. Det er svært ikke at lade sig friste, når man ser de mange fine farver og former.
• Der skal også sættes gang i forspiring af tomat-, agurk- og diverse chiliplanter, så de er klar til udplantning i drivhuset i maj.
• Årets læggekartofler er allerede lagt til spiring. De skal lægges i jorden sidst på måneden. Til den tid skal der også sættes løg. Jeg har anskaffet sætteløg til både rødløg, skalotteløg og hvidløg. Næste år vil jeg prøve at forspire løgfrøene selv, tror jeg, men i år er det blevet den lette løsning med sætteløg, lige klar til at stikke i jorden.
• Når jordtemperaturen når 10 grader, skal der sås radiser, gulerødder, persillerødder, pastinakker, spinat, salat, grønkål og rødbeder. Det er en god ide at så radiser mellem gulerødder, persillerødder og pastinakker. Radiserne spirer hurtigt og kan derfor bruges til at markere rækkerne med rodfrugterne, som spirer langsomt. Så kommer man ikke så let til at gå dem for nær med hakkejernet. Radiserne skal ikke sås for tæt mellem de andre frø. Et radisefrø for hver 6-8 cm er passende. Så tager radiserne ikke over, men fungerer som ammeplanter, der beskytter de andre planter, mens de spirer.
• I højbede går jordtemperaturen hurtigere i vejret. Det giver mulighed for at så lidt tidligere. Krydderurter som purløg og persille er blandt de afgrøder, jeg vil så i højbede og krukker allerede i april, men også gulerødder og mange andre grøntsager vil jeg give et forspring i højbedene.
• Der skal også sås ærter. Sidste år lavede jeg mig et par fine ærtestativer af armeringsjern, som hurtigt rustede, så de kom til at matche mine højbede, der har samme rustrøde overflade. Det så flot ud og var meget praktisk, så ærtestativerne skal helt sikkert genbruges i år.
• Vinplanten i havestuen i det lille kolonihavehus blev ramt af meldug sidste år. Jeg var nødt til at skære vinstokken helt ned, så det er lidt spændende, om den skyder igen i år. Under normale omstændigheder ville den så småt begynde at blomstre i løbet af april. Jeg må se, hvad der sker.
• En kollega har lovet mig nogle stikkelsbærbuske. De skal også plantes i april, som er et godt tidspunkt at plante løvfældende planter.
• I første omgang skal jeg nyde de mange flotte tulipaner, som netop nu er på vej op af jorden. Jeg kan godt lide at blande tulipaner i mange forskellige farver i en buket, men en af mine favoritter er en helt mørklilla tulipan, der ser næsten sort ud, lige inden den rigtig springer ud. Jeg skal helt sikkert have sat mange flere tulipanløg i haven med tiden – jeg er altid på udkig efter fine sorter at supplere med.

Endelig forår!

Det kribler i haveejerne, men heldigvis også i haverne.

I søndags blev flaget hejst for første gang i år kolonihaven, og glade haveejere – unge som gamle – var mødt op for at fejre begivenheden og så småt tage hul på havearbejdets glæder efter en lang og usædvanligt kold vinterpause.

Jeg var selvfølgelig blandt dem, der ikke kunne vente med at komme i gang. Men før det gik løs med skovl og skuffejern, tog jeg en tur rundt i haven for at danne mig et overblik over tingenes tilstand. Til min store glæde opdagede jeg, at jeg langtfra er den eneste, det kribler i under forårssolen. Rundt om i bede og krukker er både dyr og planter i fuld gang med deres forårsarbejde:

De mange forårsblomster er selvfølgelig en fryd at se på. Især krokusserne står for tiden flot i flere forskellige farver. Men også flere grøntsager og urter er på vej allerede. Peberroden har sendt livskraftige, nye skud op af jorden. Det samme har anis, fennikel og flere andre urter. Rabarberne kigger frem med deres skrigende lyserøde skud. Bemærk også den lille mariehøne, som gemmer sig mellem rabarberskuddene på billedet nedenfor. Mariehøns er blandt dyreverdenens første forårsbebudere.

Enkelte afgrøder har overvintret under sneen og kan stadig høstes. En af dem er jordskokkerne. Jeg hev de sidste toppe op og pillede alle de regulære knolde af, inden jeg lagde resten af de knudrede rødder, uden toppe, tilbage i jorden, så de kan sætte nye knolde i år. Forårets jordskokker er akkurat så faste og sprøde som efterårets – fantastisk! De porrer, jeg lod stå sidste år, står også stadig ranke og venter på at vokse sig store og sætte blomster og frø. Porrer blomstrer først på andet år, så hvis man vil nyde de kæmpemæssige hvide blomsterkupler og tage frø til et nyt års spirer, må man lade nogle overvintre.

Der er grøde i forårshaven!

Havekalender

Marts måneds gøremål i haven:

• I februar blev de første frø sået i små potter til forspiring i vindueskarmen. Jeg såede blandt andet porrer, persille og – som et nyt eksperiment – kapers. I denne måned er det radiser, salat, spinat, kål, forårsløg, dild, kørvel, tomat og flere andre, der står for tur. Jeg følger op med billeder, når de rigtigt begynder at spire!
• I slutningen af marts skal der lægges kartofler til spiring et mørkt og køligt sted. Et godt tip er at lægge dem i gamle æggebakker. Enden med de små knopper, der senere bliver til spirer, vendes opad. På den måde vokser spirerne med det samme i den rigtige retning. Samtidig vælter kartoflerne ikke så let rundt mellem hinanden, så spirerne knækker.
• Drivhuset er endnu ikke blevet renset ud efter sidste sæson, da alting stadig er koldt og frossent i haven. I marts er der dog ingen vej udenom. Alt skal vaskes ned, så bladlus, meldug mm. ikke bliver videreført til den nye sæson. De gamle plantesække fra kapilærkasserne og al jorden i krukker og potter skal skiftes ud. Det er en god ide at lægge nye plantesække ind i drivhuset med det samme – og gerne et par ekstra til at fylde krukker og potter med senere. I mørke plasticsække bag drivhusets glas bliver jorden varmet godt op, inden den skal bruges. Jorden skal være 7-8 grader varm, før selv de tidlige urter vil trives. Den gamle jord vil jeg genbruge i mine nye højbede til jordbær, blandet op med kompost og gødning.
• I det hele taget skal jorden i køkkenhaven gødes hen mod slutningen af måneden – hvis ellers frosten til den tid er ved at være af jorden. Haveforeningen skulle gerne få et læs god kogødning hjem. Derudover må jeg se, hvor langt indholdet i min kompostbeholder rækker.
• Frugttræerne skal også gødes tidligt. Mine frugttræer – to æbletræer og et kirsebærtræ – står midt i græsplænen, så der kan jeg ikke grave den friske kogødning ned. Jeg må i stedet sprede en god organisk gødning ud over græsset under hele kronen.
• Frem for alt er marts måned tid til at nyde det spæde forår i haven. Dejlige er ikke mindst de mange krokus i forskellige farver. Krokus er også fine at tage med ind og sætte i en lille vase eller krukke. De afplukkede blomster holder sig et par dage i vand. Graver man blomsterne op med løg og det hele, holder de længere, og løgene kan lægges tilbage i haven, når de er afblomstret – så kommer de igen til næste år. I stuen pynter i øvrigt stadig de grene, jeg skar i haven i februar, med store knopper, der er lige på nippet til at springe i blomst. Der er selvfølgelig billeder på vej…

Endelig er ved at blive havetid!

Det betyder, at det snart er tid til at tage i haven igen. Så snart frosten er af jorden, må jeg i gang med at grave og regere. Jeg kan slet ikke vente (har jeg nævnt det før?).

Indtil da må jeg nøjes med at slå mig løs med forspiring hjemme i vindueskarmen. Det er heldigvis også sjovt!