Havearkitekt Anne Marie Skjødt der er indehaver af Havearkitekten.dk i Rungsted, oplyser at vinteren er en travl og god periode. God – fordi kunden ikke kommer i sidste øjeblik med et ønske om en ny have. En voksende utilfredshed med den nuværende have, har igennem sommeren samlet sig til, at nu skal man have en ny have klar til det kommende forår.

Mange forskellige typer haver.
Som havearkitekt kommer Anne Marie Skjødt ud til mange forskellige typer haver f.eks. små gårdhaver, hvor der skal være dejlige uderum, der ligger i forlængelse af huset og skal fremstå pæn året rundt. Rækkehushaver der skal rumme forskellige elementer på en lille plads, hvilket kan give spændende og flotte løsninger – helt som et puslespil, hvor alt skal gå op. Villahaver med meget plads til store terrasseområder, leg, køkkenhaver, bærbuske, hyggekroge og en stor græsplæne. Sommerhushaver der skal være nemme at vedligeholde, da man er væk i lange perioder og når man er der, skal den være nem at vedligeholde. Store landbohaver der flyder ud i landskabet og gerne skal blive en del af de landlige omgivelser og ikke ligne en fremmed ø.

Romantisk eller minimalistisk.
Det der gør havearkitektens arbejde spændende, siger Anne Marie, er at hver have er en helt ny opgave med nye familier med nye ønsker og behov. Nogle elsker den romantiske have med bløde bugtede former, der griber ind og ud imellem hinanden med frodige, blomstrende bede. Andre foretrækker en minimalistisk have med karakterfulde, stramme linjer der spiller op til hinanden og skaber en flot ro og helt klar formgivning. I farvevalget er der meget forskel på, om man ønsker lyse pastelfarver, der roligt glider over i hinanden – brudt af små kontraster, eller om man er til de intense pink, røde og mørkviolette farver. Andre ønsker de gyldne, flammende farver. Og der er planter, der kan opfylde alle ønsker.

Materialevalg.
En haveplan kan indeholde formgivning af nye terrasser og bede, køkkenhave, legeområde o.s.v. Hvordan er det flottest og nemmest at indrette sin køkkenhave eller krydderurtebede? Hvilke bedkanter skal man vælge, og hvilke flotte mønstre kan man opbygge sine højbede i, så køkkenhaven eller krydderurtebedene fremstår som et flot og kønt rum i haven at kigge på hele året igennem? Det er netop flot og samtidig meget overskueligt, at inddele sin køkkenhave i højbede frem for, at der blot ligger et stort areal med opgravet jord. Med bedkanter kan man lave et flot mønster, hvor højbedene griber ind og ud i mellem hinanden, hvorved køkkenhaven bliver flot og dekorativ at kigge på hele året. I mellem højbedene fremkommer der et spændende stiforløb, og man kan åbne op for en lille siddeplads mellem alle sine højbede. Når køkkenhaven er opdelt bliver den mere overskuelig at plante til med forskellige urter i hver sit område, og plejen bliver meget nemmere at overse. Jeg anbefaler ofte netbutikken Land Højbede som bedkanter. Med disse plantekasser i jern med rusten overflade eller galvaniseret, har jeg mange former at vælge mellem.

Haveprojekter

Jeg ved det godt: man skal ikke prale. Men jeg kan ikke lade være med i det mindste lige at vise mine flotte dahlia (georginer) frem.

De er så forskellige! Og så fotogene! Selv de uudsprungne knopper har en skulpturel skønhed i sig selv. Da jeg først kom i gang med at klippe billeder sammen, var der pludselig for mange til en enkelt billedfrise. Jeg var nødt til at lave to, bare med dahlia!

Det kan godt være, det er lidt besværligt at skulle grave rodknoldene op hvert efterår; holde styr på, hvilke højder, farver og faconer der gemmer sig bag hvilke knolde; og plante dem ud igen om foråret. I år forspirede jeg endda de fleste indendørs inden udplantning. Men dahlia er alle anstrengelserne værd! Nu har de blomstret uafbrudt og overdådigt i over to måneder, og vil fortsætte lige til den første frost sætter ind, og det er tid at grave knoldene op igen.

Det bedste er, at knoldene sætter sideknolde, som kan skilles fra, så jeg kan plante endnu flere dahlia ud til næste år – og bytte med naboerne og hvem der har lyst, så farvehavet bliver endnu mere varieret og fantastisk.

Jeg elsker dahlia!

Forresten er der en lille quiz indbygget for den skarpsynede iagttager: Hvor mange snegle er med på billederne?

Haveprojekter

Jeg har tidligere præsenteret en af min haves mest prominente beboere, ‘tudsefar‘. Nu er turen så kommet til nogle af havens mere iøjnefaldende beboere: edderkopperne.

Jeg ved, at nogle har det svært med edderkopper, men i min bog er det nyttedyr, der har gjort en brav indsats for at holde horderne af myg denne våde sommer lidt nede. Samtidig er deres spind i morgenduggen noget af det smukkeste.

Jeg har hørt, at bogfinker bruger edderkoppernes stærke silkespind til at holde deres reder sammen med. Jeg har også hørt, at edderkopper er i familie med krabber, og der er da en vis lighed med de otte ben. De er virkelig fascinerende dyr!

Desværre er mit kamera ikke godt nok til at fange et virkeligt flot nærbillede af krabaterne, selvom de efterhånden har ædt sig godt store og tykke. Jeg håber alligevel, at billederne giver et indtryk af det virvar af fine silketråde på kryds og tværs, vi må manøvrere forsigtigt igennem  for at komme til at høste de sidste modne tomater i gårdhaven.

Messen åbnes af HKH Kronprinsesse Mary og byder på flotte inspirationshaver, spændende planter og blomster i massevis, krydret med hyggelige cafeer, delikatesser og andet godt til haver og haveejere.

Land har leveret højbede til udsmykningen af havemessen. Det er Bjarne Als, der har overtaget Bering Flowers efter den kendte blomsterkunstner Erik Bering, som står for udsmykningen. Han har fået 90 højbede og frie hænder til at udfolde sin grønne kreativitet. Vi er selv spændt på at se resultatet – kom og se med!

Vi vil gerne skabe et forum på facebook, hvor vores kunder kan udveksle ideer, planer og erfaringer med Lands produkter og give hinanden råd og inspiration. Klik ’synes godt om’ Land på facebook og del dine billeder og kommentarer. Så deltager du i lodtrækningen om et gavekort til vores netbutik LandHave.dk på 1000 kr.

Du kan for eksempel lægge billeder ud af dine Land Højbede eller Kapillærcovers, eller du kan skrive en kommentar om dine erfaringer med Land Sneglehegn eller dine planer om Mobile Højbede på terrassen. Måske har du allerede taget nogle gode sommerbilleder af dine højbede eller den plet i haven, hvor du har tænkt dig, de skal stå. Du kan også dele videoklip med havetips eller andet, som du mener vil være til glæde og gavn for andre Land kunder.

Konkurrencen slutter 31. august, så du kan stadig nå at være med!

Vi ses på facebook…

Havekalender

Det er blevet sommer i haven og tid til at nyde forårets anstrengelser. For eksempel henslængt i solen med noget koldt at drikke og en god bog. Eller med at nusse rundt og nyde det hele på nært hold, mens man tager sig af nogle af de haveopgaver, som stadig venter…

• Den vigtigste opgave i disse varme dage er selvfølgelig at vande. Jeg har efterhånden fået plantet en skov af tomat- og chiliplanter ud i krukker, spande og plantekasser i gårdhaven, og de kræver vand! Det gør i endnu højere grad også den agurkeplante og den wasabiplante, jeg har købt og plantet ud. Og alle blomsterne i krukker, og de nyspirede solsikker langs den vestvendte mur i gårdhaven, og og og … Heldigvis, kan man næsten sige, har hanen til vandslangen sat sig uhjælpeligt fast, så indtil vi får fat i en vvs-mand, må vi slæbe alt vand ud i kander, vi fylder indenfor i køkkenet eller under bruseren. Det er ganske vist besværligt, men så modstår vi i hvert fald fristelsen til at vande alt i haven bare for en sikkerheds skyld – og dermed at bidrage alt for meget til udtømningen af vores allesammens dyrebare vandressourcer.  For at udnytte vandet mest muligt, vander vi helst morgen eller aften, så vandet ikke når at fordampe i middagsvarmen, inden planterne får glæde af det. Vi skal altså også have sat den regnvandstønde op!
• En anden næsten daglig opgave for tiden er at bekæmpe bladlus på roserne. De har kastet sig grådigt over omkring hver anden af de mange roser i haven, og jeg forsøger med den forholdsvis blide metode at sprøjte med sæbespånevand. Vi har anskaffet en trykpumpe til formålet, men jeg synes alligevel, det er ved at være lidt trættende med sprøjtningerne, da bladlusene åbenbart er temmelig hårdnakkede og endnu ikke helt har givet op efter at have fået rigeligt med sæbevand omkring fem gange. I det mindste er det lykkedes at holde dem så meget nede, at de ikke har nået at æde ret meget løs, og flere af roserne er nu lige på nippet til at springe ud med fine blomster. Måske skal jeg prøve at købe nogle bladlusspisende biller, der kan holde resten af bladlusene nede. Jeg ved bare ikke, om de bliver, når man sætter dem ud på friland. Jeg må spørge i plantecentret.
• For nu at blive ved skadedyrene er dræbersneglene også vågnet op til dåd. Det tørre vejr den seneste uges tid hjælper ganske vist med at holde dem i ave, men de regnvejrsdage, der gik forud, var åbenbart nok til at en hel del æg fra sidste år er klækket. Foreløbig har de ikke bredt sig i hele haven, men holder til under en af bonderoserne, en klynge snart afblomstrede kornblomster og en stor klynge høstanemoner. Jeg samler dem ind så tit, jeg kan, og hælder dem over med kogende vand. Og så overvejer jeg igen, om ikke de højbede, vi skal have sat op i forbindelse med den planlagte omlægning af haven, skal have sneglekant. Det er bare ikke lækkert med dræbersnegle i salatbedet!
• Efterhånden er det også tid til at begynde at nippe skud, ikke kun på tomatplanterne, men også på vinen under halvtaget på terrassen. Sidste år gav vinen næsten ingen druer, så jeg brugte en del krudt på at undersøge, hvad det kunne skyldes. Jeg fandt frem til at en for hård beskæring kunne være en del af årsagen, så i vinter prøvede jeg med en blidere beskæring. Hvad enten det nu er beskæringen eller noget andet, som har hjulpet, så er der i år allerede en hel del blomsterklaser på planten. Det lover godt!
• Plænen skal selvfølgelig også slås løbende. Den er ikke ret stor, så det er ikke noget stort problem, selv ikke med håndskubberen. Men forhåbentlig bliver der snart mere græs at slå i haven. Efter at have ryddet og grovplaneret til græs både i forhaven mod øst og langs husets nordside, hvor der tidligere bare var fliser, har regnen i maj fået lov at hjælpe med at få jorden til at sætte sig lidt. Dermed mangler vi bare at stampe let efter og jævne helt ud, før vi er klar til at så græs. Det skal så til gengæld også vente til endnu en regnvejrsperiode, så græsset ikke bliver svedet helt af fra starten. Det er vigtigt at få fjernet bløde huller i den gennemgravede jord og at få lavet et jævnt fald væk fra huset, så vi ikke får kæmpepytter eller vand i kælderen, når det regner stærkt.
• Man plejer vist at sige, at hækken skal klippes inden Sankt Hans.  Ligusterhækken ind til naboen er faktisk også begyndt at trænge lidt. Det er en frygteligt lang hæk, så det kan være, vi bliver nødt til at tage den over nogle omgange med hæksaksen – eller skiftes til at klippe og hvile armene… Bøgehækken ud mod vejen, som vi plantede i efteråret, tror jeg, det endnu er for tidligt at klippe i, men det er vist også en af de ting, jeg skal søge lidt råd om.
• En anden plante, som til gengæld helt sikkert skal studses, er en stor efeu med blanke, vintergrønne blade. Den stod som en enorm søjle, en meter i diameter og omkring to i højden, i et hjørne af gårdhaven og tog udsynet fra et af værelserne. Derfor savede jeg toppen af den i foråret, så den nu er knap en meter høj. På den måde fik jeg også afklaret, om der gemte sig en anden plante eller en form for espalier i midten. Det gjorde der ikke – kun en række meget tykke stammer. Efter at den har sat en masse friske skud ud over de bare, afsavede områder, kan jeg nu klippe den til som en nydelig kugle.
• Jeg skal selvfølgelig heller ikke glemme at høste og nyde de afgrøder i køkkenhaven, som allerede er klar, og at genså hvor det er muligt. Første hold spinat er spist, og andet hold er sået. Salaten er vi også i fuld gang med, og krydderurterne. Der er efterhånden til en god omgang kørvelsuppe, og jeg har spist frisk koriander i alt undtagen min morgenmüsli de seneste dage.

Jeg gik løs med kameraet en solrig morgen i sidste uge efter et par gode nattebyger…

Havekalender

Sikke en april måned! Så dejligt påskevejr har vi vist sjældent haft, og så mange gode havedage. Nu står der maj på kalenderen, og selvom det er blevet lidt køligere, er vejret stadig til havearbejde – heldigvis.

• Først og fremmest skal jeg huske at vande alle de større planter, jeg har flyttet til nye pladser eller plantet ud i april. Jeg er endelig blevet færdig med en foreløbig haveplan og begynder at have en ide om, hvad der skal være hvor i haven. Det er selvfølgelig bedre at vente til efteråret med at plante ud og plante om, men jeg er nok lidt utålmodigt anlagt, og nogle steder har større omlægninger gjort det nødvendigt at forsøge at flytte planter nu, hvis ikke de simpelthen skulle opgives. Blandt andet har jeg flyttet nogle roser og plantet forskellige bærbuske. En rhododendronbusk har jeg også flyttet, da den ikke ville trives, hvor den stod – bladene var helt gule og triste, og knopperne meget små. Den har fået en stor portion spagnum, noget surbundsgødning og nogle gode spandfulde vand, så den forhåbentlig kan komme godt i gang på det nye sted. Men den, og de andre ny- og omplantninger, skal stadig vandes i den første tid, med mindre vi får nogle ordentlige regnskyl.
• De nysåede grøntsager og urter i køkkenhaven skal også holdes fugtige. Blandt andet har jeg sået rødbeder, radiser, kørvel og koriander i april. I maj følger så de fleste andre afgrøder i køkkenhaven. Den første spinat har jeg høstet, og når hele plantekassen med spinat er ryddet, sår jeg til igen. Jeg har 3-4 forskellige spinattyper, som jeg vil veksle med hen over sommeren. Bønner og majs, som elsker varme, er jeg i gang med at forspire indendørs. De kan plantes ud om et par uger.
• Jeg er også godt i gang med at forspire diverse blomster til haven. Georgineknoldene fra sidste år har jeg suppleret med nogle nyindkøbte, og de er alle godt i gang med at spire. Jeg nipper topskuddene af, efterhånden som de kommer op, så planterne kan buske sig fra starten. Af en veninde har jeg fået nogle nysåede georgineplanter, som også er godt på vej op. Det samme er andre af de frostfølsomme løg og knolde, jeg har sat til forspiring: ranunkler, akeleje og gladiolus. Og desuden en række andre blomster, jeg har sået indendørs: Zinnia, purpursolhat m.fl. Selvom påsken har været varm, og lokalvejret ikke lover nattefrost foreløbig, tør jeg ikke plante ud før om et par uger. Det giver mig til gengæld tid til at få ryddet blomsterbedene for ukrudt først… Solsikker og morgenfruer vil jeg så på friland. Og roserne, som blev beskåret og gødet i april, skyder livligt – selv dem, jeg har flyttet – så mon ikke der bliver masser af fine blomster at se på, snuse til og plukke af til sommer…
• Endelig er der jo tomat- og chiliplanterne indenfor i vinduet. De er ved at blive lidt ranglede og skal plantes ud meget snart. Jeg regner med at modtage mine nye kapillærcovers til kapillærkasserne en af dagene, og derudover vil jeg plante nogle af tomaterne ud i krukker. Dem, jeg planter i krukker, vil jeg nippe topskuddene af, så de busker sig mere. Er det ikke nok, må jeg finde på en form for espalier eller snore, de kan bindes op ad.
• Så er der forårets store projekt: anlæg af en græsplæne i forhaven mod øst og langs husets nordside. I påsken fik vi fjernet en gammel flisebelægning, en lav hæk og nogle andre gamle planter. Tilbage i forhaven er nu kun den nye bøgehæk mod fortovet og det store magnolietræ (som blomstrer storslået netop nu!), og på nordsiden er der ryddet til græs i en bane mellem huset og et langstrakt bed langs hækken, hvor jeg har plantet de nye bærbuske. Efter at have ryddet det gamle væk, fyldte vi op med jord, som var gravet op andre steder i haven, og med kompost hentet på genbrugspladsen, og gravede det hele godt igennem. Nu venter vi på, at nogle gode regnbyger kan få jorden til at sætte sig lidt igen, inden vi planerer færdig, stamper let og sår græsset. Det er bedst at så, når vejrudsigten viser masser af gråvejr og regn. Ellers kommer vi til at skulle vande hele plænen, og det bliver hurtigt til et spild af både tid og vand. Til forhaven har jeg valgt en helt almindelig, tæt og slidstærk græsblanding, så ukrudtet ikke får mange chancer, og så vi kan gå hen over græsplænen uden at lave grimme mærker. Til nordsiden har jeg valgt en blanding, som er særligt egnet til skygge.
• I maj skal haven selvfølgelig også bare nydes! Jeg har sat havemøblerne frem, og de første måltider er indtaget på terrassen – selv morgenmaden kunne vi sidde på terrassen med i påsken. I gårdhaven mod syd er der dejligt med sol og læ fra om morgenen til langt ud på eftermiddagen, og derefter er der sol på terrassen mod vest. Perfekt!
• Jeg kommer nok også løbende til at brygge videre på haveplanerne, efterhånden som jeg får nye ideer og bliver klogere på, hvad der kan gro hvor. Jeg søger hele tiden råd hos venner og familie, på nettet, i mine havebøger, og hvor jeg ellers støder på havetips. Og så overvejer jeg at investere i et besøg af en havearkitekt, inden jeg for alvor begynder at lægge om i gårdhaven og mod vest…

Det kribler og krabler efter at komme i gang med det hele!

Haveprojekter

I slutningen af februar cyklede jeg for første gang i år en tur til havecentret. Målet var at hente såjord og et minidrivhus til forspiring af tomat- og chilifrø. Frøene havde jeg allerede købt på nettet, og de lå og lokkede i deres små poser på køkkenbordet.

Efter en hård hjemtur med 50 liter jord hen over cykelstyret gik jeg i sving. Jeg havde forinden læst lidt i mine havebøger og på nettet om, hvordan jeg skulle gribe opgaven an. Jeg har tit haft problemer med, at mine forspirede planter bliver ranglede og gule i bladene i vindueskarmen, men efter flytningen fra den lille etværelses sidste forår har jeg fået bedre muligheder for at styre lys- og temperaturforhold. Det skulle udnyttes! I samråd med min havelekture nåede jeg frem til følgende fremgangsmåde:

• Først fyldte jeg såjord i minidrivhusets plantebakke. Det er vigtigt at vælge så- og priklejord, da almindelig plantejord indeholder for meget gødning til de helt spæde spirer. Jeg vandede jorden godt igennem og trykkede den lidt til. Herefter fordelte jeg forsigtigt tomat- og chilifrøene, et frø i hvert rum i plantebakken. Jeg sørgede selvfølgelig for at holde styr på, hvilke sorter jeg fik sået i hvilke rækker. Oven på frøene strøede jeg ½-1 cm ekstra jord, og så var frøene klar til spiring.
• Tomat- og chilifrø spirer bedst ved stuetemperatur eller lidt varmere, så jeg satte dem inden for et stort østvendt vindue, på et skrivebord lige over en tændt radiator. Jeg satte låget på minidrivhuset over og dækkede det lidt af med en grøn affaldspose, så lyset ikke blev for stærkt. Når der dannede sig meget kondens på indersiden af låget, luftede jeg lidt ud, men ellers gjaldt det om at holde på fugten under spiringen.
• Da de fleste af frøene var spiret, var tiden kommet til at flytte spirerne til et lidt køligere rum med masser af lys. Jeg havde læst mig til, at ranglede planter skyldes for høj temperatur og for lidt lys. Spirerne fik derfor eget værelse, med radiatoren slukket, et stort vindue mod syd og lidt ekstra elektrisk lys om aftenen, mens dagene endnu har været korte. Låget på drivhuset tog jeg af. I stedet har jeg løbende vandet, hvis jorden var ved at tørre ud.
• Nu er spirerne rigtig godt på vej, og inden for den næste uges tid skal tomatplanterne plantes om i større potter – chilierne er ikke helt så langt fremme endnu, så de skal vente lidt. De nye potter skal ikke være for store, da rødderne udvikler sig bedst, hvis den ny potte bare er lidt større end den gamle. Eventuelt kan jeg plante om i større potter en enkelt gang mere, inden planterne havner på deres endelige plads. Ved ompotningen skal jorden ikke længere være såjord, men almindelig plantejord med gødning.
• Der skal også gødning til ved vandingen, nu hvor planterne er nået ud over det første kim-stadie. Cirka hver anden gang jeg vander, hælder jeg lidt gødning ved – nogle gang i form af kold urtete og nogle gange lidt potteplantegødning.
• Med mindre varme og mere lys er planterne blevet meget grønnere og mindre ranglede end de plejer. De stortrives simpelthen! De mindre ranglede planter giver også en bedre vækst, når de plantes ud, så forhåbentlig kan vi se frem til mange dejlige tomater og chili senere på året.
• Når risikoen for nattefrost er ovre – formentlig midt i maj – skal planterne ud på deres endelige pladser…

…men hvor er det?

Vi har endnu ikke fået sat drivhus op i den nye have og når det heller ikke til sæsonen i år, da vi først skal have tømt brændeskuret og raget det ned for at få plads til drivhuset der, hvor vi gerne vil have det. Altså skal vi bruge en midlertidig løsning.

Nogle af planterne prøver vi at plante ud på friland i plantekasser op ad den sydlige facade i den lukkede gårdhave ved huset. Der vil de få masser af sol og varme, men udhænget vil skærme for regnen, så jeg tror, vi bruger kapillærkasser. Med vandingskasserne visner planterne ikke helt væk, når vi tager en tur i sommerhus i juli. Jeg har lagt billet ind på nogle af de nye kapillærcovers fra Land, der beskytter kapillærkasserne i flamingo og gør dem lidt kønnere at se på, så de også kan bruges uden for drivhuset. Desuden kan de fås med hjul under. På den måde kan jeg jo flytte rundt på mine tomatplanter, efterhånden som jeg finder ud af, hvor i gårdhaven de trives bedst.

Desværre ved jeg ikke helt, om de sorter, jeg har forspiret, egner sig til dyrkning på friland, så nogle af planterne skal have en mere beskyttet tilværelse. Vi har snakket om at lave et midlertidigt drivhus ved at flikke  nogle lægter sammen og klipse plastdug fast hen over – selvfølgelig med en eller anden form for åbning et sted, så man kan komme til at vande, og høste. Resten af planterne får måske lov at blive stående indenfor i vindueskarmen, men så skal vi nok for alvor sørge for at knipse sideskuddene, så de ikke breder sig for meget.

Næste år går det – forhåbentlig – løs med splinternyt drivhus, men indtil da tager vi det som en ekstra udfordring at få høsten i hus uden. Det bliver spændende, hvor godt det lykkes!

Havekalender

Endelig er det blevet forår! Mens haven har været frosset ned i vinterkulden, har jeg været travlt optaget af alt muligt andet, men nu har duften af forårslun muldjord igen taget magten over mig, og jeg er i fuld gang med alverdens haveplaner – og ikke mindst med at så og spire.

• Første opgave i haven her i april bliver oprydning. Vi er så småt i gang, men der er en del at rydde op på. Desværre drejer det sig ikke kun om visne planterester, men også om store dynger af jord og sand fra et gravearbejde i efteråret, hvor vi fik lagt nye kloakrør i jorden. Det er bare at tage fat med skovl og trillebør. En del af jorden skal vi gemme, da vi har planer om at anlægge nogle store højbede til køkkenhaven enten denne eller næste sommer – men den behøver jo ikke ligge i store dynger midt på terrassen…
• En anden opgave bliver at konstruere vores eget lille midlertidige drivhus af plastdug til nogle af de mange fine små chili- og tomatplanter, jeg har forspiret i vindueskarmen. Det rigtige drivhus får vi ikke klar før til næste sæson, så der skal tænkes i nødløsninger imens. Vi regner også med at sætte nogen af planterne på friland, og nogle enkelte får måske lov at blive indenfor i vindueskarmen.
• Ukrudtet skal der også gøres noget ved. Det er om at komme i gang tidligt, inden rødderne får for godt fat i jorden. Selv kvikgræs og mælkebøtter kan man faktisk få ram på i denne tid, så jeg må ud på knæ. Der skyder uhyggeligt meget ukrudt op mellem fliserne, og jeg forsøgte sidste år at komme det til livs – bare på den ene side af huset – men måtte opgive til sidst, da vi havde travlt med at bygge om indvendigt. I år har jeg stadig travlt med alt muligt, men ambitionerne må jeg da have lov at have alligevel. Hvis jeg nu kommer tidligt i gang, har jeg en chance!
• Så til det rigtig sjove: såning. Jeg har allerede sat et par små plantekasser op og sået spinat og hestebønner. Uha, jeg glæder mig til at kunne sætte tænderne i den friske, sprøde spinat! Plantekasserne har jeg sat på den luneste plet i gårdhaven, så mon ikke der er en god chance for tidlig høst… De første rødbeder kan jeg også snart så, og så skal jeg have lagt kartofler til spiring snarest. Sidst på måneden kan jeg lægge dem og sætte løg. Køkkenhaven får i år lov til at brede sig i gårdhaven mod syd, da vi har store planer om at lægge stykket mod vest helt om. Det ville være ærgerligt at have sået og plantet løs for så at måtte grave det hele op igen.
• Lige uden for vinduet strutter knopperne på forsytiaen. Svigermor siger, at roserne skal beskæres, når forsytiaen blomstrer, så det kan ikke vare længe. Der er indtil videre ikke ret mange planter i haven ud over forsytia og roser, som må have været vores forgængeres favoritter. Med andre ord bliver det ikke til at overse, når det er tid at beskære roserne, og det bliver helle ikke nogen helt lille opgave at overse at få det gjort. Jeg har aldrig prøvet at beskære roser før, da jeg plejer at være mest til buskroser, der ikke kræver helt så megen beskæring, men med de mange fine roser i haven, må jeg hellere få det lært. Jeg må i gang med havebøger og –blogs.
• Hen mod slutningen af måneden kommer jeg til at følge spændt med i, hvordan knopperne på den nye bøgehæk ud mod fortovet i forhaven udvikler sig. Vi fik den endelig plantet i november – næsten i sidste øjeblik inden frosten satte ind og gjorde jorden umulig at arbejde med. Jeg elsker nyudsprungne bøgeblade og krydser bare fingre for, at alle planterne har overlevet omplantningen og vinterfrosten.
• Bag bøgehækken i forhaven står et ualmindelig stort og flot magnoliatræ. Det blomstrede netop, da vi overtog huset i starten af maj sidste år, men med lidt held går det i gang sidst i denne måned. I forbindelse med vores gravearbejde i efteråret fik vi gravet en frygteligt forvokset tjørnehæk og en kæmpemæssig tuja op, som var ved at drukne den stakkels magnolia, så i år kommer den forhåbentlig rigtig til sin ret. Vi har planer om at plante til med smukke blomstrende buske i forhaven – i en moderat størrelse, der ikke drukner magnoliaen – men i første omgang vil vi fjerne en gammel flisebelægning, planere og så noget græs, til vi har fået beplantningen planlagt ordentligt.

Ja, der er nok af planer og alt for lidt tid – men mange dejlige forårstimer i haven forude!

Haveprojekter

Så passerede juledagene – og dermed det ideelle tidspunkt for beskæring af vin. Omkring juletid er saftspændingen i vinstokkene allerlavest, og dermed undgår man, at de afklippede grene ‘græder’ efter beskæringen. Min far mener, beskæringen skal klares 1. juledag kl. 12. Der sad jeg over julefrokosten, så jeg må indrømme, at det ikke blev før 3. juledag. Men nu er det gjort!

Jeg har sammen med mit nye hjem overtaget to kæmpestore, gamle vinstokke, som breder sig under halvtaget på en overdækket terrasse. I den forgangne sommer har de skudt masser af lange grene med fint grønt løv, men de har næsten ikke båret druer. En veninde, som er botaniker, mener at de har været beskåret for hårdt sidste vinter. Der skal være nogle stubbe tilbage af det seneste års grene, når man beskærer, siger hun. Det er skuddene fra de stubbe, der får blomster og druer det kommende år.

Næ nej, har min far og flere andre sagt. En gammel vin, som ikke skal vokse sig større, skal bare skæres helt tilbage til hovedstammen, og så skal den nok skyde livligt og bære masser af druer. Problemet med de meget få druer skyldes nok snarere mangel på vand og gødning i forsommeren og måske den kolde vinter sidste år.

Hmm…

Med så modstridende meldinger har jeg måttet søge mere information på nettet. Jeg fandt en grundig artikel om beskræring af vin på haveportalen UdeDanmark, som forklarer de forskellige meldinger og afklarer striden. Ifølge artiklen varierer det fra sort til sort, hvor hårdt en vin skal beskæres. På nogle vinsorter kan man skære næsten ind til stammen, da en enkelt eller to knopper på en afklippet stub – også kaldet en spore – typisk vil være nok til at få vinbærende skud. På andre er de inderste knopper golde, og man skal derfor lade op til otte knopper sidde tilbage på hver stub.

Jeg har valgt en gylden middelvej og forsøgt mig med at efterlade 3-4 knopper på hver stub. Får jeg stadig ingen druer, må jeg prøve at efterlade endnu længere stubbe næste år. Får jeg omvendt mange druer, selv fra de inderste knopper, må jeg beskære lidt hårdere næste vinter, så der bliver mere saft og kraft til hver enkelt drueklase.

Afstanden mellem stubbene er et andet område, hvor jeg må prøve mig lidt frem. Jeg har efterladt 5-7 stubbe pr. meter af hovedstammen. De andre af sommerens grene har jeg klippet af helt inde ved stammen. På den måde undgår jeg forhåbentlig, at vinen breder sig for meget. Samtidig skulle der gerne skyde nogle nye grene ud helt inde fra hovedstammen – de såkaldte vanskud. De vil ikke bære druer det kommende år, men kan bruges til stubbe, når jeg beskærer igen næste vinter. Dermed undgår jeg for mange knudrede udvækster med stubbe på stubbe på stubbe…

Jeg krydser fingre for, at jeg har ramt et niveau for beskæring, der giver druer. Så må jeg optimere beskæringen de kommende år, efterhånden om jeg lærer mine vinstokke bedre at kende. Derudover skal jeg selvfølgelig huske at gøde og vande rigtigt og at beskære løbende hen over sommeren, så planterne ikke bruger alt krudtet på at sætte løv. Forhåbentlig er der masser af saftige druer i vente…