Haveprojekter

Utålmodig efter at komme i gang med havesæsonen har jeg her i januar gennemgået mit lager af frø og sorteret dem efter, hvornår de skal sås. Det viste sig at være umagen værd med en oprydning. Pludselig dukkede den der pose squashfrø op, som jeg bare ikke kunne finde, da squashene skulle sås sidste forår. Andre frø havde jeg helt glemt, at jeg havde. For eksempel de frø til feldsalat og spidskål, som skulle have været sået i sensommeren. Jeg må håbe, at frøene stadig vil spire i år.

Det leder mig til den anden gevinst ved frøsorteringen: forventningens glæde. Nu er jeg endnu mere utålmodig efter at få frø i jorden og jord under neglene igen!

Men ikke mindst bragte den lille oprydning i frølageret hyggelige minder frem. Minder om sidste års solsikker, som jeg omhyggeligt har taget frø af, både i min egen have og hvor jeg ellers har set fine solsikker (jeg må hellere lade være med at afsløre hvor – jeg fik vist ikke altid spurgt om lov…). Minder om besøg i haven af forældre og svigerforældre, som  havde taget frø med fra landbohaverne i Jylland. Minder om bazaren i Damaskus, hvor jeg fandt en flot gul æske med frø til de karakteristiske små hvide auberginer, der pludselig får den engelske betegnelse egg-plant til at give meget mere mening. Minder om min lokale grønthandlers undrende ansigt, da jeg spurgte, om korianderfrøene i den kulørte king-size pose på krydderihylden mon ville spire, hvis jeg såede dem (det ville de, viste det sig!).

Det bedste er, at denne vinters forventninger bliver til næste vinters haveminder. Det må være en af mine ambitioner for havearbejdet i år, at jeg husker at tage frø og stiklinger af mange flere af mine egne planter, så minderne kan leve videre, i bogstaveligste forstand, de næste mange år!