Havekalender

Sikke en april måned! Så dejligt påskevejr har vi vist sjældent haft, og så mange gode havedage. Nu står der maj på kalenderen, og selvom det er blevet lidt køligere, er vejret stadig til havearbejde – heldigvis.

• Først og fremmest skal jeg huske at vande alle de større planter, jeg har flyttet til nye pladser eller plantet ud i april. Jeg er endelig blevet færdig med en foreløbig haveplan og begynder at have en ide om, hvad der skal være hvor i haven. Det er selvfølgelig bedre at vente til efteråret med at plante ud og plante om, men jeg er nok lidt utålmodigt anlagt, og nogle steder har større omlægninger gjort det nødvendigt at forsøge at flytte planter nu, hvis ikke de simpelthen skulle opgives. Blandt andet har jeg flyttet nogle roser og plantet forskellige bærbuske. En rhododendronbusk har jeg også flyttet, da den ikke ville trives, hvor den stod – bladene var helt gule og triste, og knopperne meget små. Den har fået en stor portion spagnum, noget surbundsgødning og nogle gode spandfulde vand, så den forhåbentlig kan komme godt i gang på det nye sted. Men den, og de andre ny- og omplantninger, skal stadig vandes i den første tid, med mindre vi får nogle ordentlige regnskyl.
• De nysåede grøntsager og urter i køkkenhaven skal også holdes fugtige. Blandt andet har jeg sået rødbeder, radiser, kørvel og koriander i april. I maj følger så de fleste andre afgrøder i køkkenhaven. Den første spinat har jeg høstet, og når hele plantekassen med spinat er ryddet, sår jeg til igen. Jeg har 3-4 forskellige spinattyper, som jeg vil veksle med hen over sommeren. Bønner og majs, som elsker varme, er jeg i gang med at forspire indendørs. De kan plantes ud om et par uger.
• Jeg er også godt i gang med at forspire diverse blomster til haven. Georgineknoldene fra sidste år har jeg suppleret med nogle nyindkøbte, og de er alle godt i gang med at spire. Jeg nipper topskuddene af, efterhånden som de kommer op, så planterne kan buske sig fra starten. Af en veninde har jeg fået nogle nysåede georgineplanter, som også er godt på vej op. Det samme er andre af de frostfølsomme løg og knolde, jeg har sat til forspiring: ranunkler, akeleje og gladiolus. Og desuden en række andre blomster, jeg har sået indendørs: Zinnia, purpursolhat m.fl. Selvom påsken har været varm, og lokalvejret ikke lover nattefrost foreløbig, tør jeg ikke plante ud før om et par uger. Det giver mig til gengæld tid til at få ryddet blomsterbedene for ukrudt først… Solsikker og morgenfruer vil jeg så på friland. Og roserne, som blev beskåret og gødet i april, skyder livligt – selv dem, jeg har flyttet – så mon ikke der bliver masser af fine blomster at se på, snuse til og plukke af til sommer…
• Endelig er der jo tomat- og chiliplanterne indenfor i vinduet. De er ved at blive lidt ranglede og skal plantes ud meget snart. Jeg regner med at modtage mine nye kapillærcovers til kapillærkasserne en af dagene, og derudover vil jeg plante nogle af tomaterne ud i krukker. Dem, jeg planter i krukker, vil jeg nippe topskuddene af, så de busker sig mere. Er det ikke nok, må jeg finde på en form for espalier eller snore, de kan bindes op ad.
• Så er der forårets store projekt: anlæg af en græsplæne i forhaven mod øst og langs husets nordside. I påsken fik vi fjernet en gammel flisebelægning, en lav hæk og nogle andre gamle planter. Tilbage i forhaven er nu kun den nye bøgehæk mod fortovet og det store magnolietræ (som blomstrer storslået netop nu!), og på nordsiden er der ryddet til græs i en bane mellem huset og et langstrakt bed langs hækken, hvor jeg har plantet de nye bærbuske. Efter at have ryddet det gamle væk, fyldte vi op med jord, som var gravet op andre steder i haven, og med kompost hentet på genbrugspladsen, og gravede det hele godt igennem. Nu venter vi på, at nogle gode regnbyger kan få jorden til at sætte sig lidt igen, inden vi planerer færdig, stamper let og sår græsset. Det er bedst at så, når vejrudsigten viser masser af gråvejr og regn. Ellers kommer vi til at skulle vande hele plænen, og det bliver hurtigt til et spild af både tid og vand. Til forhaven har jeg valgt en helt almindelig, tæt og slidstærk græsblanding, så ukrudtet ikke får mange chancer, og så vi kan gå hen over græsplænen uden at lave grimme mærker. Til nordsiden har jeg valgt en blanding, som er særligt egnet til skygge.
• I maj skal haven selvfølgelig også bare nydes! Jeg har sat havemøblerne frem, og de første måltider er indtaget på terrassen – selv morgenmaden kunne vi sidde på terrassen med i påsken. I gårdhaven mod syd er der dejligt med sol og læ fra om morgenen til langt ud på eftermiddagen, og derefter er der sol på terrassen mod vest. Perfekt!
• Jeg kommer nok også løbende til at brygge videre på haveplanerne, efterhånden som jeg får nye ideer og bliver klogere på, hvad der kan gro hvor. Jeg søger hele tiden råd hos venner og familie, på nettet, i mine havebøger, og hvor jeg ellers støder på havetips. Og så overvejer jeg at investere i et besøg af en havearkitekt, inden jeg for alvor begynder at lægge om i gårdhaven og mod vest…

Det kribler og krabler efter at komme i gang med det hele!

Havekalender

Der kommer til at ske så meget i haven i april, så det næsten ikke er til at remse det hele op, men her kommer nogle af de vigtige ting:

• Først og fremmest skal der luges godt, mens ukrudtet endnu ikke har fået så godt fat – det sparer meget besvær senere på sæsonen. Især kvikgræsset er betydeligt nemmere at få til at slippe jorden i det tidlige forår, end når det for alvor begynder at gro.
• Roserne skal klippes godt tilbage. Mine roser i kolonihaven blev først plantet sidste år, så det virker lidt voldsomt at beskære allerede, men for at få gode, tætte rosenbuske er det vigtigt at skære godt ned hvert år, så planterne forgrener sig fra bunden. Alle døde grene skal fjernes, da de er lette ofre for svampesygdomme, som kan brede sig til hele planten.
• Græsset skal klippes første gang. Det er en god ide at vælge plæneklipperens højeste indstilling de første gange, indtil græsset har fået rigtigt godt fat igen efter vinteren. Jeg har fået ny håndskubber i julegave og glæder mig til at tage den i brug!
• Jeg er allerede lidt sent ude med at forspire sommerblomster, men håber det kan nås endnu. Blandt andet har jeg frø til citron- og appelsintagetes – de har begge helt fantastisk duft og farve og er samtidig gode til at skræmme gulerodsfluer væk. Når de er klar til det, er det derfor en rigtig god ide at plante dem ud tæt på gulerødderne. Havde jeg været lidt tidligere ude med forspiringen, skulle jeg have været i gang med at hærde sommerblomsterne til udplantning sidst på måneden. Nu må det nok vente til begyndelsen af maj. Til gengæld kan jeg måske snyde lidt med nogle sommerblomster fra plantecentret. Det er svært ikke at lade sig friste, når man ser de mange fine farver og former.
• Der skal også sættes gang i forspiring af tomat-, agurk- og diverse chiliplanter, så de er klar til udplantning i drivhuset i maj.
• Årets læggekartofler er allerede lagt til spiring. De skal lægges i jorden sidst på måneden. Til den tid skal der også sættes løg. Jeg har anskaffet sætteløg til både rødløg, skalotteløg og hvidløg. Næste år vil jeg prøve at forspire løgfrøene selv, tror jeg, men i år er det blevet den lette løsning med sætteløg, lige klar til at stikke i jorden.
• Når jordtemperaturen når 10 grader, skal der sås radiser, gulerødder, persillerødder, pastinakker, spinat, salat, grønkål og rødbeder. Det er en god ide at så radiser mellem gulerødder, persillerødder og pastinakker. Radiserne spirer hurtigt og kan derfor bruges til at markere rækkerne med rodfrugterne, som spirer langsomt. Så kommer man ikke så let til at gå dem for nær med hakkejernet. Radiserne skal ikke sås for tæt mellem de andre frø. Et radisefrø for hver 6-8 cm er passende. Så tager radiserne ikke over, men fungerer som ammeplanter, der beskytter de andre planter, mens de spirer.
• I højbede går jordtemperaturen hurtigere i vejret. Det giver mulighed for at så lidt tidligere. Krydderurter som purløg og persille er blandt de afgrøder, jeg vil så i højbede og krukker allerede i april, men også gulerødder og mange andre grøntsager vil jeg give et forspring i højbedene.
• Der skal også sås ærter. Sidste år lavede jeg mig et par fine ærtestativer af armeringsjern, som hurtigt rustede, så de kom til at matche mine højbede, der har samme rustrøde overflade. Det så flot ud og var meget praktisk, så ærtestativerne skal helt sikkert genbruges i år.
• Vinplanten i havestuen i det lille kolonihavehus blev ramt af meldug sidste år. Jeg var nødt til at skære vinstokken helt ned, så det er lidt spændende, om den skyder igen i år. Under normale omstændigheder ville den så småt begynde at blomstre i løbet af april. Jeg må se, hvad der sker.
• En kollega har lovet mig nogle stikkelsbærbuske. De skal også plantes i april, som er et godt tidspunkt at plante løvfældende planter.
• I første omgang skal jeg nyde de mange flotte tulipaner, som netop nu er på vej op af jorden. Jeg kan godt lide at blande tulipaner i mange forskellige farver i en buket, men en af mine favoritter er en helt mørklilla tulipan, der ser næsten sort ud, lige inden den rigtig springer ud. Jeg skal helt sikkert have sat mange flere tulipanløg i haven med tiden – jeg er altid på udkig efter fine sorter at supplere med.

Endelig forår!

Havekalender

Marts måneds gøremål i haven:

• I februar blev de første frø sået i små potter til forspiring i vindueskarmen. Jeg såede blandt andet porrer, persille og – som et nyt eksperiment – kapers. I denne måned er det radiser, salat, spinat, kål, forårsløg, dild, kørvel, tomat og flere andre, der står for tur. Jeg følger op med billeder, når de rigtigt begynder at spire!
• I slutningen af marts skal der lægges kartofler til spiring et mørkt og køligt sted. Et godt tip er at lægge dem i gamle æggebakker. Enden med de små knopper, der senere bliver til spirer, vendes opad. På den måde vokser spirerne med det samme i den rigtige retning. Samtidig vælter kartoflerne ikke så let rundt mellem hinanden, så spirerne knækker.
• Drivhuset er endnu ikke blevet renset ud efter sidste sæson, da alting stadig er koldt og frossent i haven. I marts er der dog ingen vej udenom. Alt skal vaskes ned, så bladlus, meldug mm. ikke bliver videreført til den nye sæson. De gamle plantesække fra kapilærkasserne og al jorden i krukker og potter skal skiftes ud. Det er en god ide at lægge nye plantesække ind i drivhuset med det samme – og gerne et par ekstra til at fylde krukker og potter med senere. I mørke plasticsække bag drivhusets glas bliver jorden varmet godt op, inden den skal bruges. Jorden skal være 7-8 grader varm, før selv de tidlige urter vil trives. Den gamle jord vil jeg genbruge i mine nye højbede til jordbær, blandet op med kompost og gødning.
• I det hele taget skal jorden i køkkenhaven gødes hen mod slutningen af måneden – hvis ellers frosten til den tid er ved at være af jorden. Haveforeningen skulle gerne få et læs god kogødning hjem. Derudover må jeg se, hvor langt indholdet i min kompostbeholder rækker.
• Frugttræerne skal også gødes tidligt. Mine frugttræer – to æbletræer og et kirsebærtræ – står midt i græsplænen, så der kan jeg ikke grave den friske kogødning ned. Jeg må i stedet sprede en god organisk gødning ud over græsset under hele kronen.
• Frem for alt er marts måned tid til at nyde det spæde forår i haven. Dejlige er ikke mindst de mange krokus i forskellige farver. Krokus er også fine at tage med ind og sætte i en lille vase eller krukke. De afplukkede blomster holder sig et par dage i vand. Graver man blomsterne op med løg og det hele, holder de længere, og løgene kan lægges tilbage i haven, når de er afblomstret – så kommer de igen til næste år. I stuen pynter i øvrigt stadig de grene, jeg skar i haven i februar, med store knopper, der er lige på nippet til at springe i blomst. Der er selvfølgelig billeder på vej…

Endelig er ved at blive havetid!

Til formålet havde jeg indkøbt en pose almindelig pottejord, som er godt gødet på forhånd. Når planterne forhåbentlig rigtig begynder at få fat, skal de have mere gødning. Jeg har ladet mig fortælle, at man kan få særlige gødningsblandinger til figentræer. Det må jeg undersøge nærmere… Godt med vand skal de selvfølgelig også have, men ikke så meget, at grenene rådner i stedet for at spire.

Senere på foråret skal figengrenene flyttes ud i drivhuset, og siden håber jeg at kunne få dem til at trives udenfor på en lun plads i haven. Jeg har plantet grenene i to krukker, så jeg kan stille dem forskellige steder og holde øje med, hvor de trives bedst.

Mine tænder løber allerede i vand ved tanken om at kunne plukke egne figner i haven. Og figenblade kan ikke kun bruges til at skjule ting, de er også virkeligt smukke i sig selv som dekoration. Men men men… nu skal man ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Jeg krydser fingre for, at figengrenene vil slå rod i mine krukker!

Flerårige planter i kummer og krukker

Der er meget at vælge imellem blandt de flerårige planter. De skal bare kunne blomstre i en nogenlunde ung alder. Eksempler på gode krukkeplanter af den længelevende slags er roser, hortensiaer, sommerfuglebuske, buksbom, taks, lavendel og hibiscus. De kan alle holde til at stå ude hele året, hvis det er i nærheden af husets lune mure, og de bliver beskyttet mod vinterens nedbør.

Følsomme planter i flytbare beholdere

Krukker og mobile plantekummer er også velegnede til buske og knolde, som skal tages ind i frostfrie rum om vinteren. Det kunne være fuchsia, engletrompeter, dahlia, gladiolus, knoldbegonier, figen, oliven, citrus- og oliventræer. I et mobilt højbed med hjul kan de let rulles ind på en passende vinterplads.

Stauder i blomsterkasser og krukker

Velegnede stauder i krukker og plantekasser er især hosta, storkenæb, lupiner, alunrod, græsser, katteurt, staudesalvier, løvefod, pæoner, sankthansurt, kæmpestenbræk og så videre. Hvis de kan klippes ned efter blomstringen og derefter blomstre på ny, er lykken gjort.

Træer i plantekasser

Små træer af pil, ærtetræer, roser, japanske ahorn og laurbærkirsebær er også fine til at plante i plantekummer og krukker.

Krukker og plantekummer som urtebed

Endelig kan du kaste dig ud i at dyrke små urtehaver i krukker og kummer. Jordbær, salat, persille og alle krydderurter egner sig fortrinligt til formålet.

Dekorative haver

Plantekasser og krukker er kønne at se på og fremhæver planternes former og farver. Selv grøntsager som salat får en dekorativ effekt i en krukke eller plantekumme.

Have i højden

Solen varmer hurtigere jorden i en krukke eller plantekasse op, så planterne kommer tidligere i gang om foråret. Samtidig er planterne mere i øjen- og arbejdshøjde i en plantekumme eller krukke. Det bliver lettere at fjerne ukrudt, og dufte og farver kommer tættere på.

Mobile haver

Krukker og plantekasser med bund kan flyttes, så haven let kan ’møbleres om’. En plante, der ikke trives, skal måske flyttes til et mere solrigt sted. De blomster, der står flottest netop nu, kan gives en mere fremtrædende plads. Og planter, der ikke tåler kulde, kan flyttes inden døre om vinteren. Med Land Højbedes nye mobile højbede er det endnu lettere at flytte rundt på selv forholdsvis store plantekummer og planter.

Have på taget, altanen, terrassen…

Ikke alle har en stor have med vidtstrakte plantebede at slå sig løs i. Men med krukker og plantekasser kan taget, altanen, terrassen eller den lille gårdhave laves om til en frodig oase. Der kan dyrkes forbavsende meget på begrænset plads i en plantekumme; både grøntsager, urter, blomster og bær, ja selv buske og mindre træer.

Højbede fra Land med bundplader i sort plastik er et godt alternativ til krukker. De fås med knopper til bunden, som giver ventilation og skåner underlaget, og med hjul, som gør dem lette at flytte.

Krukker og højbede pynter på terassen

En trist terrasse kan ved hjælp af store og små krukker forvandles til en grøn oase. Du kan omgive dig med duftende blomster og krydderurter; skabe læ og stemning. Højbede kan bruges på samme måde. Plantekasserne kan arrangeres i rækker eller klynger, og du kan kombinere forskellige størrelser og faconer og opnå højdeforskelle ved at stable flere højbede oven på hinanden. Både krukker og højbede tager sig godt ud i en gruppe med de største bagest.

Plantekasser og krukker byder velkommen

Et kedeligt indgangsparti bliver hyggeligt og stemningsfuldt med planter i en velkomstkrukke eller plantekasse. To højbede beplantet med kuglerunde buksbom, anbragt på hver sin side af døren, sender en indbydende hilsen til dine gæster.

Planter i højden med espalier

En grim mur kan let skjules og gøres til et levende hegn ved at sætte krukker eller plantekasser med høje planter på rad og række. Prøv også højbede med espalier, hvor dekorative klatreplanter, fra pralbønner til slyngroser, hurtigt vil brede sig i højden.

Plantekummer og krukker med skulpturel effekt

Som skulptur giver en stor krukke i ensom majestæt en flot effekt. Med højbede kan du på samme måde skabe fine planteskulpturer: Tre-, fire- og femkantede; en stor plantekasse forneden og en mindre ovenpå; en mindre trekantet ved siden af en højere firkantet… Kun fantasien sætter grænser.

Med Land Højbede får du krukker lavet af metal – i råjern, der får en flot rusten overflade, eller galvaniseret. Højbede af jern rådner ikke og tåler hård frost. Ved at lægge en bundplade under højbedet skåner du underlaget på terrassen, hvad enten det er lavet af fliser eller træ. Sæt hjul under bundpladen, og du har et mobilt højbed, som let kan flyttes rundt på terrassen alt efter lys, læ og dine behov. Se alle mulighederne i Land Højbedes butik.

Opskrifter mm.

I gamle dage syltede husmødrene sommerens bærhøst på alle tænkelige og utænkelige måder for at sikre et vitamintilskud hen over vinteren. Men selv midt om vinteren kan man faktisk plukke lækre og sunde bær ude i naturen. Den nyligt overståede juleferie bød blandt andet på en tur til Vesterhavet. I den forblæste, salte luft og den sandede jord trives havtornen – en tæt busk med lange, skarpe torne og mellem tornene klynger af gule og orange bær. Min mor bruger gerne de dekorative grene til juledekorationer og til krukkerne på terrassen, der om vinteren godt kan se lidt triste ud. Men bærrene kan også spises. De bliver faktisk kun bedre af at have været udsat for lidt frost, så selvom de er modne allerede i oktober, kan man i mange tilfælde sagtens bruge dem, der stadig sidder tilbage på buskene midt om vinteren.

De meget saftige bær har en ganske særlig, ret syrlig smag og et meget højt indhold af C-vitamin. Problemet er, at de er svære at komme til for tornene, og de brister for et godt ord, når man prøver at plukke dem. Løsningen er at skære nogle af de tæt besatte grene af og lægge dem i fryseren natten over eller gerne et par dage. Derefter kan bærrene forsigtigt pilles af. Tag ikke for mange grene op af fryseren ad gangen. De tør hurtigt op og bliver igen umulige at plukke. Og selv når frysertricket tages i brug, kræver havtornene en indsats. Fingrene bliver kolde, og det er svært at undgå at stikke sig på tornene. Men resultatet er afgjort besværet værd!

Her et par opskrifter til dem, som har mod på at tage udfordringen op…