Havekalender

Så blev det sommer!

I juni begynder forårets anstrengelser så småt at bære frugt i form af dejlige sommerafgrøder. Såtiden er dog endnu ikke helt forbi, men de fleste planter spirer dårligt i de hedeste sommermåneder, så det er ved at være sidste chance.

• Tilbage i april såede jeg en masse spinat, salat og krydderurter i højbedene i haven. De vælter frem nu, og jeg har allerede serveret flere store skåle frisk salat og spinat til den tidlige sommers grillaftener. For at udnytte pladsen i mine højbede mest muligt har jeg prøvet at så spinat- og salatrækkerne ekstra tæt i år, og det er gået glimrende. Med kun ca. 10 cm mellem rækkerne har jeg et tæt grønt dække, som samtidig kvæler det ukrudt, der måtte være – perfekt! Jeg starter med at plukke let af de spæde blade og lader derefter planterne gro lidt mere til, inden jeg høster helt i bund, når planterne begynder at blomstre og holder op med at sætte nye blade. De første par rækker er høstet nu, så jeg kan godt nå at så et hold mere, som kan være klar om nogle uger. Derefter må spinatdyrkningen holde en lille pause indtil sensommeren, hvor jeg forhåbentlig kan nå at så og høste endnu en gang.
• Jordbærplanterne blomstrer løs, og om alt går vel, kan det blive til friske jordbær med fløde i midten eller slutningen af måneden. Verdens bedste dessert!
• I drivhuset begynder tomat- og chiliplanterne for alvor at tage fat. De skal bindes op, så de ikke vælter og knækker, og tomaterne skal have knebet sideskuddene af. Både chili og tomater blomstrer allerede, og de første små grønne tomater er begyndt at dannes. Om et par uger kan de første spises, håber jeg.
• De planter, jeg har forspiret i drivhuset, skal plantes ud. Det gælder både majs og diverse bønner, der efterhånden trænger til mere plads at brede sig på.
• En del bønner har jeg ikke forspiret. De skal også sås nu, direkte på friland. Bønner kan godt lide varme, men på den anden side skal de også nå at spire og vokse til, inden sommeren er omme. De tørre bønnefrø lægges i vand et halvt til et helt døgn inden såningen – så spirer de bedre. Stangbønnerne skal have noget at klatre op ad. Jeg vil så mine i højbede med espalier. Det er ikke kun praktisk, men også dekorativt. Buskbønnerne er lettere at have med at gøre, da de ikke behøver noget at klatre på. Til gengæld er de også knap så dekorative.
• Jeg nåede aldrig at forspire squash, men jeg kan lige nå at så dem nu på friland. De skyder heldigvis hurtigt – især de grønne – og kan godt nå at vokse til, selvom de bliver sået lidt sent.
• Urskoven af forspirede planter hjemme fra vindueskarmen er efterhånden ved at være flyttet ud i drivhus og have. Dermed kan jeg forhåbentlig se frem til både auberginer, artiskokker og meget andet i løbet af sommeren.
• Kartoflerne, som blev lagt i april, har alle sat top og trænger til at blive hyppet. De første skulle kunne høstes i slutningen af måneden – mmm…

God sommer i haven!

Havekalender

Maj er haveårets travleste og frodigste måned. I år tegner den til at blive kølig, i hvert fald sammenlignet med de sidste par års næsten sommerlige majklima. Ikke desto mindre er det nu, der for alvor skal sås og plantes til sommerens og efterårets høst.

• Første runde spinat, salat, ærter, gulerødder, radiser og diverse krydderurter er allerede sået i slutningen af maj, men jeg vil fortsætte med at så med jævne mellemrum hen over foråret og forsommeren. På den måde bliver der ved med at være friske sommerafgrøder at tage af, i stedet for at alt er høstklart og skal spises på én gang.
• De mere varmekrævende planter skal først sås og udplantes i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Det gælder bl.a. majs og squash. Jeg har forsøgt mig med at forspire nogle majs i vindueskarmen for at give dem et forspring, men vil også så nogle direkte på friland – i mine højbede, hvor jordtemperaturen er højere end i de almindelige bede. Squashene vil jeg i år så i nogle store murerbaljer, som står tilbage efter sidste års store projekt i haven: bygningen af en lerovn til aftenhygge og pizzabagning. De lange skud på squashplanterne vil se dekorative ud, når de breder sig ud over kanten af baljerne.
• I det hele taget skal nogle af de mange planter, jeg har forspiret i vindueskarmen så småt til at hærdes og gøres klar til udplantning. Blandt dem er en del sommerblomster, men jeg vil nok alligevel supplere med nogle af de smukke blomster, der frister overalt i både plantecentre og supermarkeder for tiden.
• Georgineknoldene, som har overvintret i kælderen, skal også hentes frem og plantes ud i haven. Jeg har efterhånden omkring 10 forskellige slags. Desværre synes min kæreste, de er lidt for voldsomme med deres svulmende, fyldige blomster i klare farver, men jeg vil nyde dem alligevel…
• I drivhuset  begynder der rigtig at blive varmt i maj. Det betyder, at det er tid til at plante planter ud i de plantesække, som har ligget klar og suget varme til sig under glasset i et par uger. De primære afgrøder i drivhuset i år bliver  tomat, chili og aubergine. Agurken vil jeg have på friland i år, da den sidste år fik meldug, som bredte sig til nogle af de andre planter og skabte problemer. På friland er der bedre ventilation omkring bladene, så de ikke så nemt bliver angrebet, og i hvert fald breder melduggen sig ikke til alle de andre drivhusplanter.
• Drivhuset er også meget velegnet til at forspire bl.a. bønner, så de er klar til udplantning på friland i juni. Jeg har købt en del forskellige bønner til spiring og har desuden i mit lille frølager fundet nogle flotte pralbønner, som jeg skal prøve at så. Pralbønnerne er frø af frø af bønner, som jeg fik for et par år siden af en skolepige i en af Københavns skolehaver. De er meget flotte, spættede i lilla og lyserøde nuancer.
• Maj er et godt tidspunkt at formere stauder og urter. Jeg vil helt sikkert prøve at formere nogle af mine forskellige timianplanter. Jeg elsker timian og var derfor meget begejstret, da en gartner anbefalede mig at bruge timian som bunddække mellem mine rosenbuske, der fungerer som hæk ud mod havestien. Jeg har plantet forskellige slags timian – nogle er bukket under for frosten i vinter, men andre skyder ivrigt frem i forårsvarmen. Dem skal jeg have til at brede sig. Nogle af de nye skud klippes af og stikkes 1-2 cm ned i potter med let jord – helst inden de sætter blomst. Potterne vandes, dækkes med hvid plast holdt oppe med buer eller lignende og sættes lunt, men skyggefuldt, helst i drivhuset. Efter et par uger er de i vækst og kan så småt plantes ud.
• Kartoflerne er lagt i jorden i slutningen af april. Så snart de skyder op af jorden, er det tid at begynde at hyppe. Lidt ekstra jord rives op omkring toppene fra begge sider. Min far plejer de første uger at dække toppene helt, hver gang de igen titter frem. Fordelen ved at hyppe godt er for det første, at man undgår, at kartoflerne får lys og bliver grønne og giftige. For det andet  er selve kartoflerne en slags udposninger på plantens rodnet, så jo større rodnet, jo flere kartofler.

Ja, der er nok at gå  gang med – jeg glæder mig!

Havekalender

Der kommer til at ske så meget i haven i april, så det næsten ikke er til at remse det hele op, men her kommer nogle af de vigtige ting:

• Først og fremmest skal der luges godt, mens ukrudtet endnu ikke har fået så godt fat – det sparer meget besvær senere på sæsonen. Især kvikgræsset er betydeligt nemmere at få til at slippe jorden i det tidlige forår, end når det for alvor begynder at gro.
• Roserne skal klippes godt tilbage. Mine roser i kolonihaven blev først plantet sidste år, så det virker lidt voldsomt at beskære allerede, men for at få gode, tætte rosenbuske er det vigtigt at skære godt ned hvert år, så planterne forgrener sig fra bunden. Alle døde grene skal fjernes, da de er lette ofre for svampesygdomme, som kan brede sig til hele planten.
• Græsset skal klippes første gang. Det er en god ide at vælge plæneklipperens højeste indstilling de første gange, indtil græsset har fået rigtigt godt fat igen efter vinteren. Jeg har fået ny håndskubber i julegave og glæder mig til at tage den i brug!
• Jeg er allerede lidt sent ude med at forspire sommerblomster, men håber det kan nås endnu. Blandt andet har jeg frø til citron- og appelsintagetes – de har begge helt fantastisk duft og farve og er samtidig gode til at skræmme gulerodsfluer væk. Når de er klar til det, er det derfor en rigtig god ide at plante dem ud tæt på gulerødderne. Havde jeg været lidt tidligere ude med forspiringen, skulle jeg have været i gang med at hærde sommerblomsterne til udplantning sidst på måneden. Nu må det nok vente til begyndelsen af maj. Til gengæld kan jeg måske snyde lidt med nogle sommerblomster fra plantecentret. Det er svært ikke at lade sig friste, når man ser de mange fine farver og former.
• Der skal også sættes gang i forspiring af tomat-, agurk- og diverse chiliplanter, så de er klar til udplantning i drivhuset i maj.
• Årets læggekartofler er allerede lagt til spiring. De skal lægges i jorden sidst på måneden. Til den tid skal der også sættes løg. Jeg har anskaffet sætteløg til både rødløg, skalotteløg og hvidløg. Næste år vil jeg prøve at forspire løgfrøene selv, tror jeg, men i år er det blevet den lette løsning med sætteløg, lige klar til at stikke i jorden.
• Når jordtemperaturen når 10 grader, skal der sås radiser, gulerødder, persillerødder, pastinakker, spinat, salat, grønkål og rødbeder. Det er en god ide at så radiser mellem gulerødder, persillerødder og pastinakker. Radiserne spirer hurtigt og kan derfor bruges til at markere rækkerne med rodfrugterne, som spirer langsomt. Så kommer man ikke så let til at gå dem for nær med hakkejernet. Radiserne skal ikke sås for tæt mellem de andre frø. Et radisefrø for hver 6-8 cm er passende. Så tager radiserne ikke over, men fungerer som ammeplanter, der beskytter de andre planter, mens de spirer.
• I højbede går jordtemperaturen hurtigere i vejret. Det giver mulighed for at så lidt tidligere. Krydderurter som purløg og persille er blandt de afgrøder, jeg vil så i højbede og krukker allerede i april, men også gulerødder og mange andre grøntsager vil jeg give et forspring i højbedene.
• Der skal også sås ærter. Sidste år lavede jeg mig et par fine ærtestativer af armeringsjern, som hurtigt rustede, så de kom til at matche mine højbede, der har samme rustrøde overflade. Det så flot ud og var meget praktisk, så ærtestativerne skal helt sikkert genbruges i år.
• Vinplanten i havestuen i det lille kolonihavehus blev ramt af meldug sidste år. Jeg var nødt til at skære vinstokken helt ned, så det er lidt spændende, om den skyder igen i år. Under normale omstændigheder ville den så småt begynde at blomstre i løbet af april. Jeg må se, hvad der sker.
• En kollega har lovet mig nogle stikkelsbærbuske. De skal også plantes i april, som er et godt tidspunkt at plante løvfældende planter.
• I første omgang skal jeg nyde de mange flotte tulipaner, som netop nu er på vej op af jorden. Jeg kan godt lide at blande tulipaner i mange forskellige farver i en buket, men en af mine favoritter er en helt mørklilla tulipan, der ser næsten sort ud, lige inden den rigtig springer ud. Jeg skal helt sikkert have sat mange flere tulipanløg i haven med tiden – jeg er altid på udkig efter fine sorter at supplere med.

Endelig forår!

Havekalender

Marts måneds gøremål i haven:

• I februar blev de første frø sået i små potter til forspiring i vindueskarmen. Jeg såede blandt andet porrer, persille og – som et nyt eksperiment – kapers. I denne måned er det radiser, salat, spinat, kål, forårsløg, dild, kørvel, tomat og flere andre, der står for tur. Jeg følger op med billeder, når de rigtigt begynder at spire!
• I slutningen af marts skal der lægges kartofler til spiring et mørkt og køligt sted. Et godt tip er at lægge dem i gamle æggebakker. Enden med de små knopper, der senere bliver til spirer, vendes opad. På den måde vokser spirerne med det samme i den rigtige retning. Samtidig vælter kartoflerne ikke så let rundt mellem hinanden, så spirerne knækker.
• Drivhuset er endnu ikke blevet renset ud efter sidste sæson, da alting stadig er koldt og frossent i haven. I marts er der dog ingen vej udenom. Alt skal vaskes ned, så bladlus, meldug mm. ikke bliver videreført til den nye sæson. De gamle plantesække fra kapilærkasserne og al jorden i krukker og potter skal skiftes ud. Det er en god ide at lægge nye plantesække ind i drivhuset med det samme – og gerne et par ekstra til at fylde krukker og potter med senere. I mørke plasticsække bag drivhusets glas bliver jorden varmet godt op, inden den skal bruges. Jorden skal være 7-8 grader varm, før selv de tidlige urter vil trives. Den gamle jord vil jeg genbruge i mine nye højbede til jordbær, blandet op med kompost og gødning.
• I det hele taget skal jorden i køkkenhaven gødes hen mod slutningen af måneden – hvis ellers frosten til den tid er ved at være af jorden. Haveforeningen skulle gerne få et læs god kogødning hjem. Derudover må jeg se, hvor langt indholdet i min kompostbeholder rækker.
• Frugttræerne skal også gødes tidligt. Mine frugttræer – to æbletræer og et kirsebærtræ – står midt i græsplænen, så der kan jeg ikke grave den friske kogødning ned. Jeg må i stedet sprede en god organisk gødning ud over græsset under hele kronen.
• Frem for alt er marts måned tid til at nyde det spæde forår i haven. Dejlige er ikke mindst de mange krokus i forskellige farver. Krokus er også fine at tage med ind og sætte i en lille vase eller krukke. De afplukkede blomster holder sig et par dage i vand. Graver man blomsterne op med løg og det hele, holder de længere, og løgene kan lægges tilbage i haven, når de er afblomstret – så kommer de igen til næste år. I stuen pynter i øvrigt stadig de grene, jeg skar i haven i februar, med store knopper, der er lige på nippet til at springe i blomst. Der er selvfølgelig billeder på vej…

Endelig er ved at blive havetid!

Et par frøposer og lidt af din tid – mere skal der ikke til for at forvandle dine højbede til farverige blomsterkasser. Du skal regne med at bruge i alt 3 poser til 2 m². Frøene kan sås direkte i dine blomsterkasser, når det er blevet frostfrit. Lettest er det at blande frøene og så drysse dem ud over højbedet. Læg et tyndt lag jord ovenpå og klap overfladen let sammen.

Farver i blomsterkassen

Der er mange blomsterfrø at vælge imellem. En god blanding i en blomsterkasse er blomsterkarse, morgenfruer og klassiske kornblomster. Førstnævnte har lysende røde, gule og orange blomster, morgenfruerne er ligeledes i en gullig farveskala, mens kornblomsterne giver en flot kontrast med deres smukke blåviolette farve.

Tulipaner er et andet godt bud på blomster til blomsterkassen

Hvor skal blomsterkassen stå?

Blomsterkasser kan anlægges direkte på den flade jord, på græs, grus eller på terrassen. En række af blomsterkasser pynter langs en havegang, hvor blomsterkarsen vil brede sig ud over kanten og sno sig idyllisk hen over gruset eller fliserne.

Blomsterkarse kaldes også tallerkensmækker og landløber

Spis dine blomster

De udvalgte blomster er alle spiselige. Blomsterkarse dufter og smager af karse. Morgenfruens kronblade er fine i salat med deres flotte orange farve. Kornblomsternes kronblade er gode på dessert og kage.

Lidt kærlig pleje

Frodig blomstring, der strækker sig over flere måneder, forudsætter at planterne har det godt og har adgang til rigeligt vand og næring. Tag noget af din muldjord og tilsæt lidt lergranulat, som er med til at holde på vandet. Granit skærver oven på jorden mellem blomsterne er også med til at formindske fordampningen.

Haveprojekter

Utålmodig efter at komme i gang med havesæsonen har jeg her i januar gennemgået mit lager af frø og sorteret dem efter, hvornår de skal sås. Det viste sig at være umagen værd med en oprydning. Pludselig dukkede den der pose squashfrø op, som jeg bare ikke kunne finde, da squashene skulle sås sidste forår. Andre frø havde jeg helt glemt, at jeg havde. For eksempel de frø til feldsalat og spidskål, som skulle have været sået i sensommeren. Jeg må håbe, at frøene stadig vil spire i år.

Det leder mig til den anden gevinst ved frøsorteringen: forventningens glæde. Nu er jeg endnu mere utålmodig efter at få frø i jorden og jord under neglene igen!

Men ikke mindst bragte den lille oprydning i frølageret hyggelige minder frem. Minder om sidste års solsikker, som jeg omhyggeligt har taget frø af, både i min egen have og hvor jeg ellers har set fine solsikker (jeg må hellere lade være med at afsløre hvor – jeg fik vist ikke altid spurgt om lov…). Minder om besøg i haven af forældre og svigerforældre, som  havde taget frø med fra landbohaverne i Jylland. Minder om bazaren i Damaskus, hvor jeg fandt en flot gul æske med frø til de karakteristiske små hvide auberginer, der pludselig får den engelske betegnelse egg-plant til at give meget mere mening. Minder om min lokale grønthandlers undrende ansigt, da jeg spurgte, om korianderfrøene i den kulørte king-size pose på krydderihylden mon ville spire, hvis jeg såede dem (det ville de, viste det sig!).

Det bedste er, at denne vinters forventninger bliver til næste vinters haveminder. Det må være en af mine ambitioner for havearbejdet i år, at jeg husker at tage frø og stiklinger af mange flere af mine egne planter, så minderne kan leve videre, i bogstaveligste forstand, de næste mange år!

Havekalender

Februar måneds gøremål i haven ligner på mange måder januars – ikke mindst fordi januar måned viste sig fra en usædvanligt vinteragtig side, og de fleste tidlige forårstegn stadig lader vente på sig:

• Gøre rent i havehuset, især omkring vinen, der sidste år blev ramt af meldug og derfor måtte skæres ned i utide. For at undgå et nyt angreb i år, er det vigtigt at få gjort godt rent omkring stokken, og evt. forebygge med svovl.
• Bestille højbede til nye jordbærkasser langs vestsiden af havehuset. Det skal igen være den rustne udgave af Land Højbedes plantekasser i metal.
• Skære et par grene af forsythia og kirsebær til fremdrivning af blomstrende grene i krukker i stuen derhjemme. Måske må jeg også få en gren af naboens magnolia – de er så fine! Grenene skal sættes i vand og gerne overbruses et par gange om dagen med lunkent vand for at sætte gang i knopskydningen. Nogle dages ophold i et køligt, mørkt rum kan være en god mellemstation mellem den kolde have og den varme stue, men sådan et har jeg ikke, så jeg må bare håbe, det går alligevel.
• Plukke de første erantis og vintergækker med ind. De pynter sådan i et lille glas eller æggebæger på spisebordet. De er ikke dukket frem endnu i år, men forhåbentlig kommer de i løbet af februar…
• Lægge fuglefrø ud til småfuglene i haven. Med så hård en vinter har fuglene brug for lidt hjælp for at klare sig, og samtidig er det hyggeligt at sidde indenfor og kigge ud, når de hakker løs på frøene. Fuglene i baggården har fået jævnligt den sidste tid, og selvom jeg af gode grunde ikke har udsigt til kolonihaven fra stuevinduet derhjemme, skal fuglene i kolonihaven også have noget at leve af!
• Forspire frø til udplantning i haven og drivhuset i løbet af foråret. Det lykkedes ikke at skaffe så- og priklejord til den planlagte tyvstart i januar, men det er også først her i februar, at lyset er ved at være kraftigt nok til at sætte spiringen rigtigt i gang. Tomat og chili er et must. Jeg skal også prøve med kapersfrø i år. Og salat og radiser kan godt forspires allerede nu og sættes ud til tidlig dyrkning i drivhuset senere.
• Plante figengrene ud i krukker.
• Lægge masser af haveplaner…